Astrid Bjørnskov Thorhauge

Hvordan låner man performancelitteratur på biblioteket? Hvordan arkiverer man et interaktivt værk, som aldrig bliver færdigt?

Når man forsøger at definere litteratur, kan man let komme galt af sted. Der har gennem århundreder, årtusinder været gjort adskillige forsøg på at fastholde og forstå litteraturens sande væsen. En sandhed bliver hurtigt modargumenteret og en forståelse kan suppleres eller diskuteres med en anden.

Skal bogreolens indhold være et udtryk for, hvem man er, eller for hvem man gerne vil have andre til at tro, at man er?

Nu er det jo den der tid, hvor man ligger i timevis på sand eller græs, bliver godt og grundigt solbrændt og småsover lidt på sin pageturner af en sommerbog. For mig er en ægte sommerbog tyk og smuk og umulig at rive sig løs fra for overhovedet at gå ind og hente mere iskaffe. En særlig bog, hvis ordstrøm leder dig ind i et fantastisk eskapistisk hedebølgende hav af historier. Her er min top personlige top fem.

1. ”Trækopfuglens krønike” af Haruki Murakami