Ungeanmeldelse
Vi har altid boet på slottet
I ’Vi har altid boet på slottet’ lever alle et umiddelbart lykkeligt liv, men noget er galt under overfladen, og det har det altid været.
Hver uge, når den attenårige Merricat begiver sig ud i byen for at handle, bliver hun mødt af skulende blikke og børn, der peger og hvisker. Hændelsen lader ikke til at have sluppet sit stramme greb på hverken familien eller byen. Efter en uheldig blanding af arsenik og sukker var ansvar for flere dødsfald i Blackwood-familien, har de overlevende været ilde set af landsbyboerne.
“Merricat, sa’ Connie, skal jeg lave te til dig?
Åh nej, sa’ Merricat, så forgir du mig.
Merricat, sa’ Connie, vil du gerne sove nu?
Under en sten i gravens gru!”
Sådan lyder et af de mange rim og remser, som byens børn råber foran Blackwood-familiens hus. Mange i byen mener, at det var Constance, der med sin viden om planter, og dermed også giftige planter, havde forgiftet sukkeret, men ingen i familien kan undslippe, når der hviskes “ Hvem gjorde det?” i krogene. Sammen med sin søster, Constance, onkel Julian og sin reflekterende kat, Jonas, bor Merricat lykkeligt afskåret fra omverdenen i det storslåede Blackwood-hus. Deres hegn er højt af en årsag: Ingen skal trænge sig på. Det stopper dog ikke fætter Charles, der en dag kommer på besøg. Men hvorfor virker han til ikke at ville rejse igen?
Lige fra historiens start introducerer forfatteren usædvanlige karakterer, der hver virker til at leve i deres eget bizarre univers. Den gruopvækkende stemning i dette gotiske værk bliver ikke skabt med overnaturlige elementer, blodige scener eller andet, som man typisk ville møde i en gyser. Uhyggen består udelukkende af fortællerens stemme, og den måde hun kontant og direkte fortæller historien på, samtidig med selv at være på randen til at miste sin virkelighedssans.
Bogen er velskrevet, med klare formuleringer, og både skrivestilen og stemningen er meget lig ’Mørket i Hill House’ af samme forfatter. Shirley Jacksons værker med hendes originale skrivestil har inspireret flere store forfattere som Stephen King og Donna Tartt. Hendes historier er som en feberdrøm - man vågner forvirret og svedig – og tænker: Hvad har jeg lige læst?
’Vi har altid boet på slottet’ er et surrealistisk værk, som bestemt har en mission, nemlig at flå dig ud af din kedelige og normale hverdag og ind i et univers, du gerne vil hjem fra.
I ’Vi har altid boet på slottet’ lever alle et umiddelbart lykkeligt liv, men noget er galt under overfladen, og det har det altid været.
Hver uge, når den attenårige Merricat begiver sig ud i byen for at handle, bliver hun mødt af skulende blikke og børn, der peger og hvisker. Hændelsen lader ikke til at have sluppet sit stramme greb på hverken familien eller byen. Efter en uheldig blanding af arsenik og sukker var ansvar for flere dødsfald i Blackwood-familien, har de overlevende været ilde set af landsbyboerne.
“Merricat, sa’ Connie, skal jeg lave te til dig?
Åh nej, sa’ Merricat, så forgir du mig.
Merricat, sa’ Connie, vil du gerne sove nu?
Under en sten i gravens gru!”
Sådan lyder et af de mange rim og remser, som byens børn råber foran Blackwood-familiens hus. Mange i byen mener, at det var Constance, der med sin viden om planter, og dermed også giftige planter, havde forgiftet sukkeret, men ingen i familien kan undslippe, når der hviskes “ Hvem gjorde det?” i krogene. Sammen med sin søster, Constance, onkel Julian og sin reflekterende kat, Jonas, bor Merricat lykkeligt afskåret fra omverdenen i det storslåede Blackwood-hus. Deres hegn er højt af en årsag: Ingen skal trænge sig på. Det stopper dog ikke fætter Charles, der en dag kommer på besøg. Men hvorfor virker han til ikke at ville rejse igen?
Lige fra historiens start introducerer forfatteren usædvanlige karakterer, der hver virker til at leve i deres eget bizarre univers. Den gruopvækkende stemning i dette gotiske værk bliver ikke skabt med overnaturlige elementer, blodige scener eller andet, som man typisk ville møde i en gyser. Uhyggen består udelukkende af fortællerens stemme, og den måde hun kontant og direkte fortæller historien på, samtidig med selv at være på randen til at miste sin virkelighedssans.
Bogen er velskrevet, med klare formuleringer, og både skrivestilen og stemningen er meget lig ’Mørket i Hill House’ af samme forfatter. Shirley Jacksons værker med hendes originale skrivestil har inspireret flere store forfattere som Stephen King og Donna Tartt. Hendes historier er som en feberdrøm - man vågner forvirret og svedig – og tænker: Hvad har jeg lige læst?
’Vi har altid boet på slottet’ er et surrealistisk værk, som bestemt har en mission, nemlig at flå dig ud af din kedelige og normale hverdag og ind i et univers, du gerne vil hjem fra.