Ungeanmeldelse
Undskyld jeg kommer for sent
- Log ind for at skrive kommentarer
Drømmende og aftabuiserende fortælling, der i enkel og letlæselig stil konfronterer samfundets kvinderoller og påpeger, at alle veje fører til Rom, når det gælder kærlighed og selvudvikling – også de spirituelle.
’Undskyld jeg kommer for sent’ er en roman, der i tråd med titlen handler om at føle sig utilstrækkelig og bagud i livets lotteri – og dét i en sådan grad, at det næsten kræver en undskyldning. Hovedpersonen Ea er midt i 30’erne og leder efter ligestillet sex og et liv, der giver mening. Det skal gå stærkt, for hun har en følelse af at være dødsdømt, hvis hun fylder 40 og stadig befinder sig samme sted i livet: single, barnløs og skrupforvirret.
Vi ledsager Ea i sit første møde med den såkaldte Regnbuemand, der med sit Mona Lisa-smil synes at sive gennem Eas fingre som sand på den badebro, hun vinterbader fra. Igennem bogen følger vi deres forvirrende og uforløste forhold og Eas forsøg på at samle trevlerne. Det er, hvad man kan kalde en postmoderne udgave af chicklit, som vi kender det fra ’Nynnes dagbog’, med beskrivelser af storbylivet og dens frie valg på veludstyrede hylder. Romanen er spækket med psykologsessioner, onlinedating og snapseopskrifter og aftabuiserer med en håndsrækning emner som regnbuefamilier og ramadan-sex, ensomhed og ægløsning samt venindeforhold og jalousi.
Man fornemmer forfatterens egen spiritualitet gennem bogens eventyrlige og abstrakte drømme, der fører Ea tættere på sin underbevidsthed. For ikke at efterlades som forvirret læser, kræver det dog, at man har lysten til at dykke ned i dem. ’Undskyld jeg kommer for sent’ er en personlig roman med sin helt egen metafysiske identitet, og den vil derfor formentlig ramme enten lidt ved siden af eller lige i hjertet. På trods af de relativt mange referencer til den spirituelle verden, så evner den med sine bredt relaterbare emner og humoristiske bemærkninger om hverdagslivets absurditet at forene det overnaturlige og mystiske med skarpe og observante beskrivelser af samfundet. Oberlin Flarup bedriver således også at provokere læseren og konfrontere tabuer og oldnordiske kønsnormer på et niveau, hvor de fleste kan være med.
Uden at sige for meget rummer slutningen af bogen desuden et fingerpeg om, at der bag fortællingen om Eas liv gemmer sig større temaer end blot den store kærlighed. Ved vejs ende blev jeg dog efterladt med en fornemmelse af at blive sat af i vejkanten, da bogens mange handlingsforløb ikke følges helt til dørs. Alligevel er det en roman, der formår at sætte spørgsmålstegn ved vigtige og populære temaer i nutidens samfund, og som får læseren til at reflektere over, hvad det egentlig vil sige at være på rette kurs i livet, når man i teorien har frit valg på alle hylder.