Ungeanmeldelse
Spektrum - Leoniderne
- Log ind for at skrive kommentarer
Da Emilie møder en tro kopi af drengen fra sin drøm, ved hun endnu ikke, at det drastisk vil ændre hende og fem andre unges tilstedeværelse. Dette er starten på en spændende roman, som vil fange dig fra første side.
Emilie tegner alt, hun ser. Derfor var det ikke atypisk, at hun tegnede drengen fra sin mystiske drøm. Men da hun møder drengen på skolebiblioteket, går det op for hende, at drømmen ikke bare var et tilfælde.
Da klassen får en opgave om universet, finder seks vidt forskellige unge tilfældigvis sammen, fordi de alle deltog i et foredrag hos en astrofysiker. Her opdager de et mystisk kompas som efter et elektrisk stød, giver gruppen overnaturlige kræfter. Efter denne hændelse begynder de mystiske ting for alvor at træde i kraft, imens de dykker ned i, hvor astrofysikeren har det mystiske kompas fra.
Efter opdagelsen af deres kræfter skal teenagegruppen lære at kontrollere og mestre dem, ellers kan det have fatale konsekvenser. Ligesom dem selv, er deres kræfter meget forskellige. Emilie kan, ved hjælp af en blyant og et stykke papir, få ting fra hendes fantasi ud i virkeligheden. Resten af gruppen har evner som teleportering, ildkugler, evnen til at få advarsler om fremtiden eller flytte ting med tankens kraft.
’Leoniderne’ er det første bind i Spektrumserien af Nanna Foss. I den første bog følger vi Emilie og den mytiske verden, der åbner sig for hende. Gennem hende hører vi også om hendes gode venner Alban og Linus, som også har fået mystiske kræfter. Hverken os læsere eller Emilie selv ved meget om de sidste 3 unge - Adriana, Pi og Noah - som også er indblandet, der bidrager til mystikken, og som gør, at man har lyst til at vide mere om dem.
Jeg nød bogen fra start til slut, og der var ikke noget tidspunkt, hvor min lyst til at vide mere sænkede sig.
I bogen har Nanna Foss formået at fremhæve de positive aspekter af at være forskellige. De seks - Noah, Pi, Emilie, Alban, Linus, Emilie og Adriana - er vidt forskellige og har vidt forskellige baggrunde, men igennem bogen lærer de at bruge hinandens forskelligheder til deres fordel.
Alban, en af de seks unge, er blind. Det er sjældent, at man ser repræsentation af handicap i fantasyromaner, og det var virkelig forfriskende at se, hvor vellykket han var beskrevet, fordi Foss netop formår at portrættere ham som mere end bare et handicap.
Leoniderne er en super start på Spektrumserien, og jeg kan kun anbefale den!