Ungeanmeldelse
Slowboat til Kina
- Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Murakamis debutnovelle er interessant, tankevækkende og som altid præget af den stil og sprog, der til dags dato kun er til at finde hos det japanske litteraturikon.
Når jeg læser en bog af Murakami, ærgrer jeg mig kun over én ting: realiteternes begrænsning ved ikke at kunne åbne en bog, hoppe ned i den og overføre min fysiske tilstedeværelse til dens univers. Rent og skær umuligt, men det har vel aldrig været forbudt at drømme. Det er utroligt opfriskende at få et kig ind i det tidløse vindue, som er ’Slowboat til Kina’, for på trods af at udgivelsen er af en forholdsvis nyere dato, så tag ikke fejl, det er faktisk en gammel novelle – ja, Murakamis første udgivne endda.
’Slowboat til Kina’ er en undersøgelse af erindringen, og hvor Murakamis værker ofte er præget af jazzmusik og mystiske hændelser, er ’Slowboat til Kina’ denne gang akkompagneret af smukke illustrationer, stemninger og dybgrønne farver. I novellen tager hovedpersonen os ned ad erindringens vej. Her mindes han tre forskellige og uafhængige møder med tre kinesere: en skolelærer, en kollega og en gammel bekendt fra gymnasietiden. Hvad alle disse har tilfælles er, at de har sat deres spor i ham.
Det ville være svært at snakke om ét specifikt tema i novellen, fordi ’Slowboat til Kina’ er ekstrem omfangsrig. Det er ikke kun en novelle om Japan og Kina; det er også en novelle om erindring, om erindringens mikstur af sandhed og fantasi og om dens evigt skiftende tilstand, og hvis det ikke var nok, er det også en novelle om hjemve og om ikke at høre til. Ja, ’Slowboat til Kina’ spænder vidt.
Siden novellens oprindelige udgivelse i 1983 har Murakami udviklet sig drastisk i sammenhæng med hans vidtforgrenede forfatterskab, og hvis man har læst en af forfatterens nyere udgivelser, vil denne forskel helt klart kunne mærkes. Dette er dog ikke noget problem – det er netop en del af charmen. For hvor ’Slowboat til Kina’ mangler de sproglige og stilistiske færdigheder, som Murakamis nyere udgivelser besidder, er ’Slowboat til Kina’ et fascinerende indblik i et veletableret og anerkendt forfatterskabs tidlige år.
- Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer
Murakamis debutnovelle er interessant, tankevækkende og som altid præget af den stil og sprog, der til dags dato kun er til at finde hos det japanske litteraturikon.
Når jeg læser en bog af Murakami, ærgrer jeg mig kun over én ting: realiteternes begrænsning ved ikke at kunne åbne en bog, hoppe ned i den og overføre min fysiske tilstedeværelse til dens univers. Rent og skær umuligt, men det har vel aldrig været forbudt at drømme. Det er utroligt opfriskende at få et kig ind i det tidløse vindue, som er ’Slowboat til Kina’, for på trods af at udgivelsen er af en forholdsvis nyere dato, så tag ikke fejl, det er faktisk en gammel novelle – ja, Murakamis første udgivne endda.
’Slowboat til Kina’ er en undersøgelse af erindringen, og hvor Murakamis værker ofte er præget af jazzmusik og mystiske hændelser, er ’Slowboat til Kina’ denne gang akkompagneret af smukke illustrationer, stemninger og dybgrønne farver. I novellen tager hovedpersonen os ned ad erindringens vej. Her mindes han tre forskellige og uafhængige møder med tre kinesere: en skolelærer, en kollega og en gammel bekendt fra gymnasietiden. Hvad alle disse har tilfælles er, at de har sat deres spor i ham.
Det ville være svært at snakke om ét specifikt tema i novellen, fordi ’Slowboat til Kina’ er ekstrem omfangsrig. Det er ikke kun en novelle om Japan og Kina; det er også en novelle om erindring, om erindringens mikstur af sandhed og fantasi og om dens evigt skiftende tilstand, og hvis det ikke var nok, er det også en novelle om hjemve og om ikke at høre til. Ja, ’Slowboat til Kina’ spænder vidt.
Siden novellens oprindelige udgivelse i 1983 har Murakami udviklet sig drastisk i sammenhæng med hans vidtforgrenede forfatterskab, og hvis man har læst en af forfatterens nyere udgivelser, vil denne forskel helt klart kunne mærkes. Dette er dog ikke noget problem – det er netop en del af charmen. For hvor ’Slowboat til Kina’ mangler de sproglige og stilistiske færdigheder, som Murakamis nyere udgivelser besidder, er ’Slowboat til Kina’ et fascinerende indblik i et veletableret og anerkendt forfatterskabs tidlige år.