Ungeanmeldelse
Skyggernes kniv
’Skyggernes kniv’ udvider Lyras verden på en måde, der er svær at forudse og særdeles betydningsfuld for Philip Pullmans univers.
"Han er en morder", siger alethiometret. Men hans fortid er ikke det eneste mystiske. Han kommer nemlig også fra Oxford, det vil sige næsten… For han kommer ikke fra det samme Oxford som Lyra, men en parallelverden uden daimoner.
Efter Lyras rejse over broen til den anden verden havner hun i spøgelsesbyen Cittàgazze. Her møder hun Will, der ligeledes er på en mission. En dreng uden en daimon. Hans mor er psykisk syg, og det meste af sit liv har Will skulle tage sig af selv og sin mor. Will er i Cittàgazze for at lede efter sin far. Han blev meldt savnet, da han kort tid efter Wills fødsel drog på en mission.
Cittàgazze er en by, der efter nærmere inspektion kun er beboet af børn. Børnene fortæller om "genfærdene", som har gjort dem forældreløse. Genfærdene påvirker udelukkende voksne, mens børn er komplet upåvirkede af dem indtil puberteten.
Da de følges til “det andet Oxford” gennem det mystiske vindue, som Will er kommet igennem, opdager Lyra, hvor forskellige deres verdener i virkeligheden er. Jordan-kollegiet og alle hendes andre vante steder er ikke til at finde.
Lyra og Will bliver allierede, fordi kompasset opfordrer Lyra til at hjælpe Will. Hun skal lære ikke kun at forholde sig til sine egne missioner og udgangspunkter, men også Wills.
Hverken Lyra eller Will har nogen søskende, men igennem bogen udvikler deres forhold sig til en søskende-lignende kærlighed. Will lærer om Lyras parallelle verden på samme måde, som vi gjorde i første bog, og man føler sig som læser derfor hurtigt “i samme båd” som ham.
’Skyggernes kniv’ er 2. bind i serien ”Det gyldne kompas”. Det var en bog, jeg havde set frem til at begynde på pga. første binds bratte slutning. ’Skyggernes kniv’ havde en lidt langsommere start, end jeg havde håbet på, netop fordi ’Det gyldne kompas’ sluttede så brat, som den gjorde. Men da jeg var kommet ind i universet igen, kom bogen godt fra den langsomme start. Bogen havde en god længde i forhold til fortællingen, og det var forfriskende at have Wills synsvinkel med.
’Skyggernes kniv’ udvider Lyras verden på en måde, der er svær at forudse og særdeles betydningsfuld for Philip Pullmans univers.
"Han er en morder", siger alethiometret. Men hans fortid er ikke det eneste mystiske. Han kommer nemlig også fra Oxford, det vil sige næsten… For han kommer ikke fra det samme Oxford som Lyra, men en parallelverden uden daimoner.
Efter Lyras rejse over broen til den anden verden havner hun i spøgelsesbyen Cittàgazze. Her møder hun Will, der ligeledes er på en mission. En dreng uden en daimon. Hans mor er psykisk syg, og det meste af sit liv har Will skulle tage sig af selv og sin mor. Will er i Cittàgazze for at lede efter sin far. Han blev meldt savnet, da han kort tid efter Wills fødsel drog på en mission.
Cittàgazze er en by, der efter nærmere inspektion kun er beboet af børn. Børnene fortæller om "genfærdene", som har gjort dem forældreløse. Genfærdene påvirker udelukkende voksne, mens børn er komplet upåvirkede af dem indtil puberteten.
Da de følges til “det andet Oxford” gennem det mystiske vindue, som Will er kommet igennem, opdager Lyra, hvor forskellige deres verdener i virkeligheden er. Jordan-kollegiet og alle hendes andre vante steder er ikke til at finde.
Lyra og Will bliver allierede, fordi kompasset opfordrer Lyra til at hjælpe Will. Hun skal lære ikke kun at forholde sig til sine egne missioner og udgangspunkter, men også Wills.
Hverken Lyra eller Will har nogen søskende, men igennem bogen udvikler deres forhold sig til en søskende-lignende kærlighed. Will lærer om Lyras parallelle verden på samme måde, som vi gjorde i første bog, og man føler sig som læser derfor hurtigt “i samme båd” som ham.
’Skyggernes kniv’ er 2. bind i serien ”Det gyldne kompas”. Det var en bog, jeg havde set frem til at begynde på pga. første binds bratte slutning. ’Skyggernes kniv’ havde en lidt langsommere start, end jeg havde håbet på, netop fordi ’Det gyldne kompas’ sluttede så brat, som den gjorde. Men da jeg var kommet ind i universet igen, kom bogen godt fra den langsomme start. Bogen havde en god længde i forhold til fortællingen, og det var forfriskende at have Wills synsvinkel med.