Ungeanmeldelse
Rikka Gan
Den gotiske genre bliver fornyet med et feministisk perspektiv af den norske provokatør Ragnhild Jølsen.
Ragnhild Jølsens gotiske roman ‘Rikka Gan’ blev udgivet i 1904. Historien følger Rikka Torsen, der flytter ind på slægtsgården Gan med sin bror Jon og svigerinden Fernanda. Slægten Gan har altid bestået af stærke kvinder og svage mænd. Således går det, at kvinderne leder gården i praksis, selvom Jon Torsen er officiel bestyrer, ansat af ejeren Mattias Aga. Rikka er fastlåst i sin ufyldestgørende tilværelse på gården, men har et rigt indre liv, på godt og ondt. Dagdrømme om en svensk adelsmand, der har støbt et kobberkar, som stadig står på gården, fylder hende med længsel efter denne person fra en svunden tid. Derudover opsluges hun af forestillingerne om de mange mytiske genstande på gården og brutale fantasier om de “lyse” mennesker. Gan Gård gemmer på mørke hemmeligheder, og som bogen skrider frem, er det svært at sige, hvad der er mest uhyggeligt: Rikkas tiltagende drømmesyn og fantasier, eller hvad der egentlig foregår i det skjulte på gården.
Fortælleren i ‘Rikka Gan’ efterlader mange tomme rum. Gennem forudgreb, symbolik og hentydende replikker er der dog ikke tvivl om meget, når man når slutningen. Som læser gav det mig en stor tilfredshed både at have mulighed for at bruge fantasi og logik til at udregne plotpunkter, men samtidig ikke føle mig efterladt af forfatteren. Hvad der begynder som fantasier hos Rikka, udvikler sig til skræmmende vrangsforestillinger, hvor både Rikka selv og læseren står i limbo mellem virkeligheden og fantasi.
Visse gotiske troper indfries i ‘Rikka Gan’ som den voksende følelse af uhygge og den vigtige, stemningsfulde rolle, som de fysiske omgivelser har; Gan Gård er en karakter i sig selv med personlighed, forhistorie og intentioner. Der kan trækkes tråde til visse plotpunkter i ’Jane Eyre’ og dens feministiske perspektiv, samt til ‘Northanger Abbey’s fortolkning af genren, hvor historien er realistisk trods overnaturlige elementer. Alligevel er bogen alt andet end konventionel, ligesom forfatteren selv. Et stærkt tema af feminisme og anti-konformatisme gennemsyrer romanen, og Ragnhild Jølsen var selv, som Rikka Gan, ikke bange for at bryde med idealet om den pæne, norske pige. Radikal for sin tid provokerede hun overalt med sin egen såvel som sine karakterers frisindethed, fascination med det onde og døden og seksuel lyst. Ragnhild Jølsen var gennem sit liv både tilbeder af Djævlen og den hedenske skovgud Pan, hvoraf begge kan tænkes at være inspiration til Rikkas uopnåelige, komplicerede drømmemand, Vilde Vå, den svenske adelsmand.
‘Rikka Gan’ sneg sig ind på mig, og efter en lidt langsom start blev jeg stærkt fanget af historiens kompleksitet og uhygge, hvor forfatteren lader læserens fantasi løbe løbsk, og ikke mindst Rikka selv, der er en utrolig dyb karakter, hverken god eller ond, men en tåget gråzone.
Den gotiske genre bliver fornyet med et feministisk perspektiv af den norske provokatør Ragnhild Jølsen.
Ragnhild Jølsens gotiske roman ‘Rikka Gan’ blev udgivet i 1904. Historien følger Rikka Torsen, der flytter ind på slægtsgården Gan med sin bror Jon og svigerinden Fernanda. Slægten Gan har altid bestået af stærke kvinder og svage mænd. Således går det, at kvinderne leder gården i praksis, selvom Jon Torsen er officiel bestyrer, ansat af ejeren Mattias Aga. Rikka er fastlåst i sin ufyldestgørende tilværelse på gården, men har et rigt indre liv, på godt og ondt. Dagdrømme om en svensk adelsmand, der har støbt et kobberkar, som stadig står på gården, fylder hende med længsel efter denne person fra en svunden tid. Derudover opsluges hun af forestillingerne om de mange mytiske genstande på gården og brutale fantasier om de “lyse” mennesker. Gan Gård gemmer på mørke hemmeligheder, og som bogen skrider frem, er det svært at sige, hvad der er mest uhyggeligt: Rikkas tiltagende drømmesyn og fantasier, eller hvad der egentlig foregår i det skjulte på gården.
Fortælleren i ‘Rikka Gan’ efterlader mange tomme rum. Gennem forudgreb, symbolik og hentydende replikker er der dog ikke tvivl om meget, når man når slutningen. Som læser gav det mig en stor tilfredshed både at have mulighed for at bruge fantasi og logik til at udregne plotpunkter, men samtidig ikke føle mig efterladt af forfatteren. Hvad der begynder som fantasier hos Rikka, udvikler sig til skræmmende vrangsforestillinger, hvor både Rikka selv og læseren står i limbo mellem virkeligheden og fantasi.
Visse gotiske troper indfries i ‘Rikka Gan’ som den voksende følelse af uhygge og den vigtige, stemningsfulde rolle, som de fysiske omgivelser har; Gan Gård er en karakter i sig selv med personlighed, forhistorie og intentioner. Der kan trækkes tråde til visse plotpunkter i ’Jane Eyre’ og dens feministiske perspektiv, samt til ‘Northanger Abbey’s fortolkning af genren, hvor historien er realistisk trods overnaturlige elementer. Alligevel er bogen alt andet end konventionel, ligesom forfatteren selv. Et stærkt tema af feminisme og anti-konformatisme gennemsyrer romanen, og Ragnhild Jølsen var selv, som Rikka Gan, ikke bange for at bryde med idealet om den pæne, norske pige. Radikal for sin tid provokerede hun overalt med sin egen såvel som sine karakterers frisindethed, fascination med det onde og døden og seksuel lyst. Ragnhild Jølsen var gennem sit liv både tilbeder af Djævlen og den hedenske skovgud Pan, hvoraf begge kan tænkes at være inspiration til Rikkas uopnåelige, komplicerede drømmemand, Vilde Vå, den svenske adelsmand.
‘Rikka Gan’ sneg sig ind på mig, og efter en lidt langsom start blev jeg stærkt fanget af historiens kompleksitet og uhygge, hvor forfatteren lader læserens fantasi løbe løbsk, og ikke mindst Rikka selv, der er en utrolig dyb karakter, hverken god eller ond, men en tåget gråzone.