Ungeanmeldelse
For i dag er jeg uden dig
- Log ind for at skrive kommentarer
‘For i dag er jeg uden dig’ er en stærk og medrivende fortælling om at tro på sig selv og finde fodfæste i livet som ung voksen.
‘For i dag er jeg uden dig’ handler om den 18-årige Rina, der ikke er god til noget. Hun får dårlige karakterer og er så bagud i gymnasiet, at det da også kan være lige meget. Det hjælper ikke, at hendes storesøster snart bliver student med rene 12-taller og skal på universitet. Når man bliver sammenlignet med dét, bliver det ret ligegyldigt, at man kan bage fantastiske kager og løbe hele skoven rundt. Rinas liv er tomt, lige indtil hun løber ind i Lukas. Lukas er med sin tomme mine ikke indbydende. Alligevel lader han Rina flytte ind i hans lejlighed, skaffer et job til hende og giver hende det ansvar over sig selv, hun så desperat har haft brug for.
‘For i dag er jeg uden dig’ er ikke som en enhver anden Young Adult-bog. Gennem bogen bliver emner som selvværd, at være det sorte får i en akademisk familie og frygten for at blive forladt diskuteret med et alvor, man ikke finder mange andre steder. Plottet går hurtigt, i starten lidt for hurtigt, men hvad man kan savne i tempo, får man tilbage i den fantastiske skrivestil og de gennemarbejdede karakterer med hver deres helt unikke personligheder.
Bogens fysiske placering ligger i Esbjerg, og som Esbjergenser selv er jeg begejstret, men visse lokationer kan virke forvirrende, hvis man ikke er stedkendt. Dog formår Josephine N.B. Valentin at inddrage steder uden åbenlyst at fortælle om deres hensigt.
Bogen er ikke kun flot skrevet og medrivende, men den formår også at overraske med slutningen, der giver hele historien en dybere mening. Den er en bog, der giver en stemme til unge, der føler sig uden for i gymnasiet og viser dem, at der er mere til livet end gode karakterer.