Ungeanmeldelse
Glasklokken
Intens og rørende roman om en ung piges kamp mod depression og sociale forventninger i 50’erne. Dog er den ligeså relaterbar for unge kvinder den dag i dag.
Klassikeren 'Glasklokken' udkom i 1963 af forfatteren Sylvia Plath, kun en måned før hun døde, og udkom først under pseudonymet Victoria Lucas. Romanen sætter fokus på psykiske lidelser, sociale forventninger og feminisme. Esther, vores hovedperson, har meget tilfælles med forfatteren, Plath, og genren kan betegnes som autofiktion. Historien giver indblik i Plaths forskruede, men samtidigt smukt beskrevne tanker forklædt som Esthers.
Romanen omhandler den unge pige Esther Greenwood, der kan beskrives som den typiske stipendiepige i 50’erne i USA. Hun har vundet en praktikplads på et modemagasin i New York, og her starter romanen. Esther begynder stille og roligt at sætte spørgsmålstegn ved, hvad hun vil med sit liv, og hvilken person hun er og vil være. Da hun kommer hjem fra det glamourøse liv i New York, får hun at vide, hun ikke har fået plads på et eksklusivt skrivekursus, og her tager hendes depression fat. Hun kan ikke skrive. Hun kan ikke sove. Hun kan ikke leve. Hun bliver henvist til en psykiater og bliver i resten af romanen smidt rundt på forskellige psykiske hospitaler og afdelinger, alt imens hun er fuldstændig opslugt af tankerne om selvmord.
Selvom temaerne er tunge, formår Plath at formulere sig ubehageligt smukt. Karaktererne og handlingerne får en dybde ved hjælp af Esthers tanker, og man fortaber sig fuldstændig i bogen: ”Joan var mit gamle bedre jegs strålende fordobling, decideret skabt til at forfølge og plage mig.”
Romanen tematiserer emner, der stadig er tabuiserede i dag, men var særligt tabuiserede, da den blev udgivet. Det er et feministisk mesterværk, alle kvinder bør læse, da Plath skriver om emner, som mange kvinder kan relatere til – især det gennemgående tema om at finde sig selv som kvinde, og de forskellige roller man skal påtage sig i hjemmet, på arbejdet og i skolen. Et andet gennemgående tema er depression og angst, samt hvordan depression og angst opleves, og Plath skriver så flot fra Esther Greenwoods perspektiv, at man næsten kan mærke det selv.
'Glasklokken' er bestemt ikke en nem bog at læse. Dog er det en bog, der vil gøre indtryk og sætte sig i én. Det er en klassiker, alle unge kvinder burde læse, da indholdet stadig er ekstremt relaterbart den dag i dag.
Intens og rørende roman om en ung piges kamp mod depression og sociale forventninger i 50’erne. Dog er den ligeså relaterbar for unge kvinder den dag i dag.
Klassikeren 'Glasklokken' udkom i 1963 af forfatteren Sylvia Plath, kun en måned før hun døde, og udkom først under pseudonymet Victoria Lucas. Romanen sætter fokus på psykiske lidelser, sociale forventninger og feminisme. Esther, vores hovedperson, har meget tilfælles med forfatteren, Plath, og genren kan betegnes som autofiktion. Historien giver indblik i Plaths forskruede, men samtidigt smukt beskrevne tanker forklædt som Esthers.
Romanen omhandler den unge pige Esther Greenwood, der kan beskrives som den typiske stipendiepige i 50’erne i USA. Hun har vundet en praktikplads på et modemagasin i New York, og her starter romanen. Esther begynder stille og roligt at sætte spørgsmålstegn ved, hvad hun vil med sit liv, og hvilken person hun er og vil være. Da hun kommer hjem fra det glamourøse liv i New York, får hun at vide, hun ikke har fået plads på et eksklusivt skrivekursus, og her tager hendes depression fat. Hun kan ikke skrive. Hun kan ikke sove. Hun kan ikke leve. Hun bliver henvist til en psykiater og bliver i resten af romanen smidt rundt på forskellige psykiske hospitaler og afdelinger, alt imens hun er fuldstændig opslugt af tankerne om selvmord.
Selvom temaerne er tunge, formår Plath at formulere sig ubehageligt smukt. Karaktererne og handlingerne får en dybde ved hjælp af Esthers tanker, og man fortaber sig fuldstændig i bogen: ”Joan var mit gamle bedre jegs strålende fordobling, decideret skabt til at forfølge og plage mig.”
Romanen tematiserer emner, der stadig er tabuiserede i dag, men var særligt tabuiserede, da den blev udgivet. Det er et feministisk mesterværk, alle kvinder bør læse, da Plath skriver om emner, som mange kvinder kan relatere til – især det gennemgående tema om at finde sig selv som kvinde, og de forskellige roller man skal påtage sig i hjemmet, på arbejdet og i skolen. Et andet gennemgående tema er depression og angst, samt hvordan depression og angst opleves, og Plath skriver så flot fra Esther Greenwoods perspektiv, at man næsten kan mærke det selv.
'Glasklokken' er bestemt ikke en nem bog at læse. Dog er det en bog, der vil gøre indtryk og sætte sig i én. Det er en klassiker, alle unge kvinder burde læse, da indholdet stadig er ekstremt relaterbart den dag i dag.