Ungeanmeldelse
Fluernes herre
- Log ind for at skrive kommentarer
I efterkrigstiden skrev den engelske kultforfatter William Golding den ærkedystopiske roman 'Fluernes Herre', der fik jorden til at skælve under fødderne på samtidige litteraturkritikere. Kunne vi i dag have brug for den, netop nu, mere end nogensinde?
Lige nu oplever vi, hvad nogle vil kalde "den største trussel mod Europa siden 2. verdenskrig". Krigen i Ukraine er snart på sit andet år. Vi er flere, der sidder med en klump i halsen, hver gang vi tænder for fjernsynet. Og med god grund. Måske har du stillet dig selv spørgsmålet: "Hvad skal det hele dog blive til?" Lige præcis det spørgsmål gav William Golding sit bud på i 1954 – 9 år efter 2. verdenskrig – i romanen 'Fluernes Herre', som på én gang er en dystopisk fortælling og en advarsel til os om os selv og om, hvad der kan komme.
I den intense roman 'Fluernes Herre' følger vi en gruppe engelske skoledrenge, der er styrtet ned på en øde ø. Vi finder hurtigt ud af, at verden er i en tilstand af atomkrig, og at disse drenge er efterladt til sig selv uden nogen voksne omkring sig. Igennem bogen får vi et indblik i disse drenge og deres skræmmende udvikling på deres mission for at opbygge et demokrati på øen. Der er dog mange, der vil tale, og ingen der vil enes, og til trods for deres bestræbelser på at opbygge et demokrati må de bukke under for deres egen vilde natur.
Løbende i romanen bliver vi sat ansigt til ansigt med mange forskellige, endda svære, emner såsom: menneskets kerne, atomfrygt og demokratiets lod. På trods af sine tunge temaer og emner skal man intet frygte (som læser altså). På sine knap 250 sider har William Golding med sin ekstremt flotte prosa og geniale formuleringer skrevet en dystopisk og moderne klassiker, som let kan læses af enhver, og som du kan sidde længe og fundere over efter endt læsning.
- Log ind for at skrive kommentarer
I efterkrigstiden skrev den engelske kultforfatter William Golding den ærkedystopiske roman 'Fluernes Herre', der fik jorden til at skælve under fødderne på samtidige litteraturkritikere. Kunne vi i dag have brug for den, netop nu, mere end nogensinde?
Lige nu oplever vi, hvad nogle vil kalde "den største trussel mod Europa siden 2. verdenskrig". Krigen i Ukraine er snart på sit andet år. Vi er flere, der sidder med en klump i halsen, hver gang vi tænder for fjernsynet. Og med god grund. Måske har du stillet dig selv spørgsmålet: "Hvad skal det hele dog blive til?" Lige præcis det spørgsmål gav William Golding sit bud på i 1954 – 9 år efter 2. verdenskrig – i romanen 'Fluernes Herre', som på én gang er en dystopisk fortælling og en advarsel til os om os selv og om, hvad der kan komme.
I den intense roman 'Fluernes Herre' følger vi en gruppe engelske skoledrenge, der er styrtet ned på en øde ø. Vi finder hurtigt ud af, at verden er i en tilstand af atomkrig, og at disse drenge er efterladt til sig selv uden nogen voksne omkring sig. Igennem bogen får vi et indblik i disse drenge og deres skræmmende udvikling på deres mission for at opbygge et demokrati på øen. Der er dog mange, der vil tale, og ingen der vil enes, og til trods for deres bestræbelser på at opbygge et demokrati må de bukke under for deres egen vilde natur.
Løbende i romanen bliver vi sat ansigt til ansigt med mange forskellige, endda svære, emner såsom: menneskets kerne, atomfrygt og demokratiets lod. På trods af sine tunge temaer og emner skal man intet frygte (som læser altså). På sine knap 250 sider har William Golding med sin ekstremt flotte prosa og geniale formuleringer skrevet en dystopisk og moderne klassiker, som let kan læses af enhver, og som du kan sidde længe og fundere over efter endt læsning.