Ungeanmeldelse
Den røde hane
Til den, der leder efter en original, humoristisk Vesterhavs-thriller.
I en lille landsby i Thy møder vi Roberta, som er droppet ud af universitetet og flyttet hjem til barndomsbyen med sin kæreste. Vi følger Roberta i hendes søgen efter retning i tilværelsen og i hendes forhold til familie, venner og ekskærester. Og også i den graviditet, som hun tager interessante og forholdsvis egoistiske metoder i brug for at realisere.
Gennem Robertas job i hjemmeplejen kommer vi med på besøg hos de ældre, hvilket giver bogen en til tider næsten hyggelig stemning og skaber forbindelser mellem bogens mange karakterer og deres komplicerede fortid. Men en pyroman spøger i lokalsamfundet og spreder frygt og mistro blandt de ældre på ruten og byens øvrige beboere.
Det vilde og kraftfulde vestjyske landskab med det voldsomme hav og mørke skove fungerer perfekt som lokation for Robertas indre sindstilstand. Ingrid Nymo har et intelligent og poetisk sprogligt univers med et væld af fantasifulde metaforer og malende billedsprog. Desuden lader Ingrid Nymo sine karakterer snakke på thybomål, og replikkerne er derfor skrevet fonetisk. Det giver fortællingen et autentisk udtryk, men man skal være tålmodig, for det kan tage tid at tyde, hvis man ikke er fra de kanter.
’Den røde hane’ kommer ind på et væld af tidstypiske emner som transkønnethed, psykiske lidelser og ensomhed blandt ældre borgere. Fokusset bliver dog ikke forceret eller pålagt, men er blidt skrevet ind i teksten som en naturlig del af lige netop dén virkelighed, bogens karakterer lever i.
Mange af bogens karakterer har visse irriterende karaktertræk, og Roberta selv er dybt uperfekt, men det er netop dét, der gør dem så troværdige og menneskelige. Enhver, som er vokset op i et tætknyttet landsbysamfund, vil kunne genkende de typer, Ingrid Nymo skriver frem: snagende og sladrende, men alligevel evigt forbundet af den samme fortid. Jeg glemte ofte pyromanen, der spøger på de mørke veje, fordi værket har så meget dybde, at det ikke kun er motivet om ilden, der tvinger fortællingen fremad.
’Den røde hane’ er en virkelig spændende og original roman med en fængslende samling af karakterer og et komplekst plot. Slutningen føltes dog en anelse forhastet, og da tidspunktet kom til, at pyromanen skulle afsløres, virkede det til, at Ingrid Nymo heller ikke selv kunne beslutte sig for, hvem det skulle være. Når det er sagt, glæder jeg mig til at læse mere af Ingrid Nymo.
Til den, der leder efter en original, humoristisk Vesterhavs-thriller.
I en lille landsby i Thy møder vi Roberta, som er droppet ud af universitetet og flyttet hjem til barndomsbyen med sin kæreste. Vi følger Roberta i hendes søgen efter retning i tilværelsen og i hendes forhold til familie, venner og ekskærester. Og også i den graviditet, som hun tager interessante og forholdsvis egoistiske metoder i brug for at realisere.
Gennem Robertas job i hjemmeplejen kommer vi med på besøg hos de ældre, hvilket giver bogen en til tider næsten hyggelig stemning og skaber forbindelser mellem bogens mange karakterer og deres komplicerede fortid. Men en pyroman spøger i lokalsamfundet og spreder frygt og mistro blandt de ældre på ruten og byens øvrige beboere.
Det vilde og kraftfulde vestjyske landskab med det voldsomme hav og mørke skove fungerer perfekt som lokation for Robertas indre sindstilstand. Ingrid Nymo har et intelligent og poetisk sprogligt univers med et væld af fantasifulde metaforer og malende billedsprog. Desuden lader Ingrid Nymo sine karakterer snakke på thybomål, og replikkerne er derfor skrevet fonetisk. Det giver fortællingen et autentisk udtryk, men man skal være tålmodig, for det kan tage tid at tyde, hvis man ikke er fra de kanter.
’Den røde hane’ kommer ind på et væld af tidstypiske emner som transkønnethed, psykiske lidelser og ensomhed blandt ældre borgere. Fokusset bliver dog ikke forceret eller pålagt, men er blidt skrevet ind i teksten som en naturlig del af lige netop dén virkelighed, bogens karakterer lever i.
Mange af bogens karakterer har visse irriterende karaktertræk, og Roberta selv er dybt uperfekt, men det er netop dét, der gør dem så troværdige og menneskelige. Enhver, som er vokset op i et tætknyttet landsbysamfund, vil kunne genkende de typer, Ingrid Nymo skriver frem: snagende og sladrende, men alligevel evigt forbundet af den samme fortid. Jeg glemte ofte pyromanen, der spøger på de mørke veje, fordi værket har så meget dybde, at det ikke kun er motivet om ilden, der tvinger fortællingen fremad.
’Den røde hane’ er en virkelig spændende og original roman med en fængslende samling af karakterer og et komplekst plot. Slutningen føltes dog en anelse forhastet, og da tidspunktet kom til, at pyromanen skulle afsløres, virkede det til, at Ingrid Nymo heller ikke selv kunne beslutte sig for, hvem det skulle være. Når det er sagt, glæder jeg mig til at læse mere af Ingrid Nymo.