Anonym (ikke efterprøvet)

Kvinden der gik ind i døre af Roddy Doyle

Vil du møde ægte tapper livsholdning, så gå med til Dublins arbejderkvarter og mød stolte Paula Spencer på 39, der forsigtigt lukker op for sit liv. Fuldt af smerte og fattigdom og elendighed, men også indimellem vidunderligt … Anbefalet af Birgitte Tindbæk, Gentofte Bibliotekerne

Tilde i Tuse af Anne Marie Ejrnæs

Ejrnæs har fundet sin form i dette kvindeportræt af den sympatiske Tilde. Endnu en væsentlig roman om en af vore danske "formødre".

Røverbruden af Margaret Atwood

”Røverbruden” er en roman om kvinder. Ja, og så selvfølgelig om deres mænd - eller måske rettere, de mænd, de havde engang. Inden Zenia kom ind i deres liv...

Årenes løb af Anne Tyler

Kvinde savnet, står der i avisen, som Delia læser til sin frokost. Og den kvinde er hende. En velskrevet roman om en kvinde i krise, der tager sit liv op til revision. Anbefalet af bibliotekar Jette S. F. Holst, Middelfart Bibliotek

Blikæsken af Holly Kennedy

Trænger du til et pusterum fra den hårde læsning og de store klassikere, så er "Blikæsken" af Holly Kennedy et godt bud på let underholdning, der er hurtigt læst og hurtigt glemt.

Marionetternes magt af Rie Osted

Annalena møder sit livs David og gifter sig med ham. De får en datter, men så krakelerer idyllen. David viser sig at være psykopat, og da hun forlader ham, må hun kæmpe for at få forældremyndigheden. Anbefalet af bibliotekar Kirsten M. Knudsen, Århus Kommunes Biblioteker