Sidste del af trilogien om ’Ønskekræmmerens datter’, og den vidunderlige og helt fortryllende saga om engle og dæmoner i en urgammel krig mod hinanden afsluttes hermed på flotteste vis.
Laini Taylor har med sine bøger i den grad fornyet Fantasy-genren. Er man træt af de regelrette fantasybøger med elverfolk, drager og troldmænd eller hele sværmen af bøger med forelskede vampyrer og andre bidske bæster, så bringer historien om Karou og Akiva og deres kærlighed et totalt anderledes og forfriskende pust til genren. Samlet set er denne serie noget af det bedste indenfor genren, og bøgerne appellerer faktisk også til mennesker, der ellers ikke ville kaste sig over fantasy.
Kampen mellem englene (seraferne) og de få overlevende dæmoner (kimærer) fortsætter med uformindsket styrke. Tilhørende hver sin lejr synes kærligheden mellem Karou, som er kimær og Akiva, som er seraf, en umulighed, men fra hver sin side har begge planer om at forandre tingenes tilstand. Englene har vundet kampen i landet Eretz (som ligger i en anden dimension end jorden), men nogle få engle og de overlevende kimærer indleder en tilsyneladende håbløs modstandskamp mod den onde kejser Jael. Kampen synes endnu mere håbløs, da Jael ankommer til Jorden med en engleskare. Planen er at hente moderne kampvåben og således en gang for alle få sat en stopper for al modstand, men Karou og Akiva kommer frem med en storslået plan, som, hvis den lykkes, omsider vil kunne få sat en stopper for den århundrede års lange krig.
De to første bind i serien var utroligt fascinerende i kraft af deres helt unikke sammenblanding af realisme og mytologi, og denne afslutning lever til fulde op til forventningerne. Hvor især bind to var meget mørk og dyster, fyldt med sorg, krig og raseri, sniger håbet om en lykkelig slutning sig
befriende nok ind i denne sidste del af trilogien. Det giver den i forvejen fabelagtige historie meget mere dybde og fylde og understreger endnu tydeligere, hvor overbevisende og fermt forfatteren jonglerer med sit helt unikke univers. Sproget er igen blomstrende, nærmest lyrisk, og handlingen er skruet så fermt sammen, at man har svært ved at lægge bogen fra sig. Personerne fremstår troværdige, lyslevende og vedkommende og med introduktionen af en helt ny person, Eliza, som viser sig at være efterkommer af en engel, får hele historien en helt ny og uventet drejning.
Resultatet er igen i den grad en medrivende og overbevisende læseoplevelse af de helt store, og denne serie får i virkeligheden de fleste andre titler i den såkaldte Dark Fantasy-genre til at forekomme nærmest grå og almindelige. Taylors saga er i den sammenligning en funklende juvel, og hele serien fortjener alle tænkelige superlativer.
Kommentarer