Fortsættelse af den mageløse og helt fortryllende saga Ildenglen om engle og dæmoner i en urgammel krig mod hinanden har samme høje standard.
17-årige Karou har endelig fundet ud af, hvem og hvad hun er. På overfladen har hun levet et helt almindeligt liv som kunststuderende i Prag, men hun er blevet opfostret af dæmontroldmanden Sulfur, som er i stand til at genskabe døde dæmoner. Karou er også blevet genskabt fra en dæmon, som hed Madrigal. Madrigal blev på trods af deres fjendskab forelsket i englen Akiva. Sammen drømte de om, at deres verden, Eretz, kunne blive et sted uden krig, men de blev forrådt, og Madrigal blev henrettet.
17 år senere kommer Akiva til vores verden for at lukke portalerne mellem de to verdener og få sat en stopper for Sulfurs arbejde. Han og Karou forelsker sig i hinanden, men da Akiva bliver skyld i Sulfurs død og faktisk også i, at Englene vinder krigen i Eretz, bliver deres kærlighed en umulighed. Karou kan ikke tilgive ham, og hun må nu finde ud af, hvad hun kan gøre for sit slagne folk. Nogle få dæmoner har overlevet, og med hjælp fra Karou, som overtager Sulfurs arbejde med at vække de døde, indledes en guerillakrig mod englene.
Men både blandt englene og dæmonerne vokser modstanden mod krigen, og Akiva og Karou har begge på hver deres side planer om at forandre tingenes tilstand.
Første bind i serien var utroligt fascinerende i kraft af sin helt unikke sammenblanding af realisme og mytologi, og denne fortsættelse lever til fulde op til forventningerne. Hvor bind et var mere kærlighed og søgen, er dette bind meget mere mørk og dyster, fyldt med sorg, krig og raseri. Dette giver den fabelagtige historie meget mere dybde og fylde og understreger endnu tydeligere, hvor overbevisende og fermt forfatteren jonglerer med sit helt unikke univers. Sproget er igen blomstrende, nærmest lyrisk, og handlingen er skruet så fermt sammen, at man har svært ved at lægge bogen fra sig.
Personerne fremstår troværdige, lyslevende og vedkommende, og beskrivelserne af landet Eretz (nu også med kort) er malet utroligt overbevisende, samtidig med at velkendte jordiske steder som Prag og Marokko fremstår nærmest filmiske og let genkendelige. Resultatet er igen i den grad en medrivende og overbevisende læseoplevelse af de helt store, og denne serie får i virkeligheden de fleste andre i den såkaldte Dark Fantasy-genre til at forekomme nærmest grå og almindelige. Taylors saga er i den sammenligning en funklende juvel, og man kan kun glæde sig til fortsættelsen, som faktisk allerede er udkommet på engelsk.
Kommentarer