Læsernes Bogpris er de danske folkebibliotekers hyldest til dansk litteratur og ikke mindst den bog, som bibliotekernes brugere – læserne – stemmer ind som den bedste fra det forgangne år.
Vi tager en tur ned ad mindernes boulevard og ser tilbage på de tidligere vindere af Læsernes Bogpris. Prisen er gået til forfattere som Jesper Stein, Maren Uthaug og Christian Jungersen. Med æren følger en check på 50.000 kroner.
Litteraturprisen uddeles af Danmarks Biblioteksforening sammen med de danske folkebiblioteker og Litteratursiden. På listen herunder kan du læse mere om vinderne af prisen.