Stalingrad - Berlin

Velskrevet roman set fra en usædvanlig vinkel om rædslerne under 2. verdenskrig på Østfronten fortalt af den unge russiske Mihael, som lander fra kartoffelrækkerne midt i krigens grusomhed.

I oktober 1941 bliver den 19-årige Mihael indkaldt. Han skal sammen med kæresten Katja til kampvognsfabrikken i Omsk efter at have levet hele sit liv i et lille landbrugskollektiv.

Efter en uheldig start falder Mihael godt til på fabrikken, men tyskernes fremmarch kræver flere soldater til den russiske front, og snart bliver han udvalgt til 10. NKVD Riffeldivision. Efter hårde kampe modtager han æresordenen af 1. grad og bliver forfremmet til løjtnant, for straks efter at blive overført til en kampvognsenhed. Og herfra går vejen mod Berlin.

’Stalingrad – Berlin’ er fiktion forklædt som erindringer. Historien fortælles med en djærv og jovial stemme, der hellere vil berette om de mange kvinder, Mihael har nydt, end de rædsler der omgav ham og kammeraterne. Og som alligevel ikke hverken kan eller vil skjule krigens grusomheder.

I starten var jeg ikke så vild med den noget friske tone, men dels er jeg nok ikke lige målgruppen for romanen, og dels må jeg indrømme, at efterhånden som jeg kom ind i romanen, blev sproget og tonen mere og mere naturlig, og det blev tydeligt, at Mihael bruger den for at lægge afstand til de mange grufulde oplevelser.

Fortællingen om Mihaels oplevelser under 2. verdenskrig er trods den barske baggrund og de virkelige rædsler også lidt af en røverhistorie. Mihael er en kæk, ung mand, som også er modig og retfærdighedssøgende, og det får bragt ham i problemer men er også med til at gøre ham vellidt blandt kammeraterne – og kvinderne. For kvinder er der masser af, og under krigens skygge er det med at nyde livet, hvor det er, så både soldater og civile udnytter enhver lejlighed til at få lettet trykket, om jeg så må sige.

Men romanen indeholder som sagt også masser af alvor. De ulidelige forhold i den russiske vinter som mere end noget andet knækkede tyskerne, de mange grufuldheder både tyske og russiske soldater begik, sulten og de skånselsløse kampe i Stalingrads ruindynger – alt sammen berettet uden  sentimentalitet eller svælgen i grusomhederne.

”Langsomt samlede virvaret af indtryk sig til noget ufatteligt. Vi stod over for en bekræftelse af de vedvarende rygter om nazisternes udryddelseslejre med deltagelse af bødler, der ikke havde nået at flygte, og fanger som ved heldet havde reddet livet og frem for alt havde fået hævnen.”

Anders C. Thomsen er også aktuel med romanen ’Abarats bog’ om byen Jerikos fald i det gamle testamente, og han har derudover skrevet flere historiske romaner med masser af kulør og spænding. Tilfælles med ’Stalingrad – Berlin’ har de også den autentiske tone samt kendskabet til det historiske stof, som får én til at glemme, at bogen er skrevet af en dansker. Alt i alt en velskrevet og underholdende 2. verdenskrigsroman – måske mest for mænd.

Originally published by Jette S. F. Holst, Litteratursiden.