Bog

Duftapoteket - der er en hemmelighed i luften

Af (
2019
)

Anmeldelse

Duftapoteket af Anna Ruhe

09 jul.19

Første bind af en eventyrlig fantasyserie, som vil vække begejstring hos store og små detektiver.

Luzie er sammen med sin familie netop flyttet ind i en gammel forfalden villa. Af en eller anden grund dufter huset hver dag på forskellige måde, men ingen ved hvorfor. I landsbyen fortæller man underlige historier om huset og den gamle dame, som bor der, og som nu har overladt halvdelen af villaen til Luzies familie. Med hjælp fra den nysgerrige nabodreng Mats og lillebroren Benno begynder Luzie at opklare mysteriet om de forunderlige dufte.

’Duftapoteket : der er en hemmelighed i luften’ er en virkelig underholdende historie, som skiller sig ud fra mængden med en anderledes handling om mystiske dufte og magi. Den er velegnet til selvlæsning fra ca. 10 år, men vil også være spændende til højtlæsning samtidig med, at man kigger på de superflotte illustrationer af Claudia Carls.

Det er lidt af en detektivhistorie, hvor Luzie må gå på opdagelse i den gamle villa for at afsløre dens hemmeligheder. Samtidig er det også en udviklingshistorie for Luzie, Benno og Mats, som opdager nye sider af sig selv og må være modige og opfindsomme som aldrig før. Der skjuler sig nemlig en hemmelighed så dyb, at hele landsbyen kommer i fare, og de tre børn må være snarrådige for at narre deres modstander.

Anna Ruhe er en tysk prisvindende forfatter, som ud over ’Duftapoteket’ har skrevet andre serier for børn alle med eventyrlige elementer. ’Duftapoteket : der er en hemmelighed i luften’ er hendes første udgivelse på dansk og er første bind i en trilogi.

Bogdetaljer

Forlag
Straarup & Co
Oversætter
Birgit Fuglsang
Faustnummer
46491939
ISBN
9788793646919
Antal sider
247

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelse
Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer