Blog
Nyere dansk horror – et vue gennem tiden
Merriam-Webster definerer horror som “a very strong feeling of fear, dread, and shock” - en stærk følelse af frygt, rædsel og shock sagt på dansk. Det dækker ganske godt den fornemmelse – eller de fornemmelser og følelser – man gerne skulle sidde med efter et godt gys.
Man kommer ikke uden om, at dansk horror i dag skylder Dennis Jürgensen en masse. Om ikke andet har de fleste mennesker i min alder i hvert fald stiftet bekendtskab med ’Grønne øjne’, ’Relief’, ’Tingen i cellen’ og andre af Jürgensens klassiske gysere. Gyset blev dog for alvor voksent med afdøde Grete Roulunds ’Setans Porte’ i 1995 og ikke mindst Langstrups ’Kat’ i 1996. Langstrup var da også den første modtager af Dansk Horror Selskabs nyindstiftede pris i 2011 for romanen ’Alt det hun ville ønske hun ikke forstod’. En roman, der på mange måder, er repræsentativ for nyere dansk horror – den er hård, nådesløs og tager genren alvorlig … og så er den velskreven tillige.
Det er også her, vi på dansk stille og roligt begynder at bruge det engelske udtryk ”horror” fremfor ”gys” eller ”gyser”, når vi beskriver genren. Horror signalerer rædselsvækkende litteratur for voksne, mens gys nu indikerer en noget yngre målgruppe.
Sideløbende med Langstrup dukkede Patrick Leis op med sin Necrodemic-zombiesaga fra Forlaget Facet. Leis formåede med sin ligefremme, handlingsdrevne stil at appellere bredt både til unge og voksne, noget Jürgensen i nogen grad også gjorde med sine to zombieromaner Kadavermarch og efterfølgeren Kadaverjagt fra hhv. 1993 og 2006. Leis har fortsat op gennem 2000’erne med at levere actionmættet horror, og til glæde for alle, så arbejder Valeta på at genudgive hele Necrodemic-serien. Udover det, så har Leis senest spredt sig ud til beslægtede genrer med gotiske krimier.
I det hele taget begyndte der for alvor at ske ting på den dansk horrorscene nogle år inde i 2000’erne, hvor blandt andet Henrik Sandbeck Harksen oprettede et forlag med henblik på at udgive dansk Lovecraft-inspireret horror, og Forlaget Valeta begyndte at udgive en hel stribe af bøger i de fantastiske genrer. Begge forlag virkede som grobund og i nogen grad inkubator for en række novelleskribenter, der kom til at præge nyere dansk horror både med deres noveller og i flere tilfælde også romaner. Her er Jonas Wilmann, Thomas Strømsholt, Amdi Silvestri og Christian Reslow værd at bide mærke i. De sidstnævnte evner som Leis at skrive handlings- og actionorienteret horror, hvilket de to Valetaudgivelser ’Pandaemonium’ og ’Kimæren’ er gode eksempler på. Selvom det er et fy-ord blandt seriøse horrorfans, så udviser Reslow nærmest Koontz-agtige kvaliteter i sin skrivestil, mens Silvestri tangerer King-lignende karakteristika med ’Pandaemonium’.
Tellerup lå i den periode heller ikke på den lade side og sendte en række antologier på markedet, hvor forfattere som Michael Kamp og Teddy Vork sprang i øjnene. Kamp med en næsten Jürgensensk stil og Vork med en sjælden evne til den stille, snigende rædsel. Vork ville senere gå hen at vinde Horrorprisen for novellesamlingen ’Sprækker’ i 2014, og som Leis bevæge sig ind i den gotiske krimigenre hos H. Harksen Productions.
Tellerup producerede også i 2008 en fin introduktion til nyere dansk horror med det passende navn ’Horror.dk’. Antologien er samtidig tiltænkt som et undervisningsredskab for gymnasierne, og er derfor ganske repræsentativ for genren i 2000’erne. Som en lille sjov krølle på halen, så er ’Horror.dk’ redigeret af Danmarks eneste monsterforsker Mathias Clasen.
I det hele taget udviklede dansk horror sig meget i 2010’erne, hvor både de mere etablerede forlag, men især de nyere forlag både udgav stærke romaner og noveller, men også formåede at fremavle en større gruppe velskrivende og kapable genreforfattere. Sideløbende dukker der også kvindelige horrorforfattere op, hvor de mest prominente er folk som Anne-Marie Vedsø Olesen, Rikke Schubart og Carina Evytt. Horrorgenren synes i det hele taget at tiltrække talent fra begge køn.
Sidste skud på stammen af forlag med fokus på horror er Forlaget Kandor med Nikolaj Højberg i front. Her udgav Vork f.eks. sin prisvindende novellesamling ’Sprækker’. Kandor sendte også antologierne ’Vampyr’ og ’Varulv’ på gaden, hvor forfattere som Silvestri, Reslow, Wilmann og Martin Schjönning brillerer med nye vinkler på monstermyterne. I kontrast til Silvestri og Reslows mere farverige stil, så er Schjönning en forfatter, der formår at kombinere socialrealisme med horror på effektfuld vis.
Højberg selv har i øvrigt skrevet flere noveller, der absolut også er værd at læse. Højberg tilføjer ofte et element af splatter i sine skriv, men har også - sammen med forfattere som Vork og Strømsholt - flair for det psykologiske og menneskelige element i genren.
Flere forfattere valgte også at starte egne forlag op, blandt andet for at få fuldt udbytte af e-bogsmarkedet, men også for at styre den kreative proces fra ende til anden. Her har horrorveteranen Steen Langstrup og den produktive Jonas Wilmann haft stor succes med hhv. 2 Feet Entertainment og Forlaget Kaos. Som herre over Kaos har Wilmanns rablende fortællegen fået frit løb, hvilket man især kan se i forlagets nyeste roman ’By’. Langstrup har også udnyttet at være herre i eget hus, som set med Poe-tributten fra 2009. Her leverer Leis, Vedsø Olesen, Schubart og Langstrup selv en fremragende og passende hyldest til gotikkens store mester.
Gotikken synes at have fået lidt af en renæssance de senere år. Ikke nok med, at den gotiske krimi er en undergenre i vækst, så har gotikken inspireret flere af nyere dansk horrors mest velskrivende og nytænkende forfattere. Her skal især Mikkel Harris Carlsen nævnes. Valeta udgav i 2013 den desværre lidt oversete ’Kakerlakmennesket’, hvor de gotiske elementer fremhæver uhyggen eminent. Harris Carlsen er foruden en dygtig skribent også særdeles produktiv på især e-bogsmarkedet.
Horrorens kår i Danmark fik yderligere et løft, da en gruppe af forfattere og forlagsfolk i 2011 trådte sammen og dannede Dansk Horror Selskab. Selskabet har til formål at promovere horror for voksne, og blandt virkemidlerne er den omtalte Horrorpris. Prisen uddeles årligt på Krimimessen i Horsens, hvor der også er sat tid og lokaler af til en serie af arrangementer centreret på horror og gys.
Udviklingen i dansk horror og bredden af genren træder med stor synlighed frem i tildelingen af Horrorprisen. Fra Langstrups hårde ’Alt det hun ville ønske hun ikke forstod’ over Wilmanns fandenivoldsk gotiskinspirerede ’Frygt-Filerne’ i 2012, Kramhøft & Kristensens grusomme grafiske roman ’Fordærvet’ i 2013 til Teddy Vorks psykologiske gru i ’Sprækker’ dækkes et vidt spektrum af stilarter og virkemidler.
Horror på nyere medier som f.eks. historier via SMS er også begyndt at dukke op. Gode eksempler herpå er Reslows 'Overalt' og Langstrups 'Hjem til jul'. Begge er velfungerende zombiehistorier fra SMSpress. Senest er også Vorks 'Ønskehuset' blevet udgivet her. SMS-formen er måske ikke det mest oplagte medie umiddelbart, men ikke desto mindre ganske effektfuldt. Langstrups 'I morgen skal du dø' formåede eksempelvis at blive politianmeldt hele tre gange af skræmte SMS-modtagere. Bedre reklame fås ikke.
Endnu en siden af horrorgenren ses med den gotiske krimis opdukken. Eller genopdukken, er måske mere korrekt. Med udspring i fordums mestre – her tænkes naturligvis særlig på Poe – har en række horrorforfattere kastet sig ovre krimigenren. Ganske som den gotiske krimi også har tiltrukket andre uden en baggrund i horror, som eksempelvis Niels Ole Busk, der lader sine indtil videre to bind om filosoffen Maurice tage udspring i Odense.
Der er med andre ord liv i den hæderkronede genre, og det bliver utvivlsomt kun værre og mere horribelt i fremtiden – på den gode måde, altså.
Anbefalet læsning
Alt det hun ville ønske hun ikke forstod – Steen Langstrup, 2 Feet Entertainment
By – Jonas Wilmann, Forlaget Kaos
De Underjordiske – Thomas Strømsholt, H. Harksen Productions
Dæmoner – Carina Evytt, Tellerup
Ex – Teddy Vork, Tellerup
Fordærvet – Kramhøft & Kristensen, Valeta
Frygt-Filerne 1 – Jonas Wilmann, Forlaget Kaos
Horror.dk – diverse forfattere, Tellerup
Kakerlakmennesket – Mikkel Harris Carlsen, Valeta
Lejlighed 42 – Nikolaj Højberg, Kandor
Lyden af vanvid – diverse forfattere, H. Harksen Productions
Pandaemonium – Amdi Silvestri, Valeta
Pix – diverse forfattere, H. Harksen Productions
Poe – diverse forfattere, 2 Feet Entertainment
Samlerne – Michael Kamp, Tellerup
Sort vand – Patrick Leis, Facet
Sprækker – Teddy Vork, Kandor
Vampyr – diverse forfattere, Kandor
Varulv – diverse forfattere, Kandor
Merriam-Webster definerer horror som “a very strong feeling of fear, dread, and shock” - en stærk følelse af frygt, rædsel og shock sagt på dansk. Det dækker ganske godt den fornemmelse – eller de fornemmelser og følelser – man gerne skulle sidde med efter et godt gys.
Man kommer ikke uden om, at dansk horror i dag skylder Dennis Jürgensen en masse. Om ikke andet har de fleste mennesker i min alder i hvert fald stiftet bekendtskab med ’Grønne øjne’, ’Relief’, ’Tingen i cellen’ og andre af Jürgensens klassiske gysere. Gyset blev dog for alvor voksent med afdøde Grete Roulunds ’Setans Porte’ i 1995 og ikke mindst Langstrups ’Kat’ i 1996. Langstrup var da også den første modtager af Dansk Horror Selskabs nyindstiftede pris i 2011 for romanen ’Alt det hun ville ønske hun ikke forstod’. En roman, der på mange måder, er repræsentativ for nyere dansk horror – den er hård, nådesløs og tager genren alvorlig … og så er den velskreven tillige.
Det er også her, vi på dansk stille og roligt begynder at bruge det engelske udtryk ”horror” fremfor ”gys” eller ”gyser”, når vi beskriver genren. Horror signalerer rædselsvækkende litteratur for voksne, mens gys nu indikerer en noget yngre målgruppe.
Sideløbende med Langstrup dukkede Patrick Leis op med sin Necrodemic-zombiesaga fra Forlaget Facet. Leis formåede med sin ligefremme, handlingsdrevne stil at appellere bredt både til unge og voksne, noget Jürgensen i nogen grad også gjorde med sine to zombieromaner Kadavermarch og efterfølgeren Kadaverjagt fra hhv. 1993 og 2006. Leis har fortsat op gennem 2000’erne med at levere actionmættet horror, og til glæde for alle, så arbejder Valeta på at genudgive hele Necrodemic-serien. Udover det, så har Leis senest spredt sig ud til beslægtede genrer med gotiske krimier.
I det hele taget begyndte der for alvor at ske ting på den dansk horrorscene nogle år inde i 2000’erne, hvor blandt andet Henrik Sandbeck Harksen oprettede et forlag med henblik på at udgive dansk Lovecraft-inspireret horror, og Forlaget Valeta begyndte at udgive en hel stribe af bøger i de fantastiske genrer. Begge forlag virkede som grobund og i nogen grad inkubator for en række novelleskribenter, der kom til at præge nyere dansk horror både med deres noveller og i flere tilfælde også romaner. Her er Jonas Wilmann, Thomas Strømsholt, Amdi Silvestri og Christian Reslow værd at bide mærke i. De sidstnævnte evner som Leis at skrive handlings- og actionorienteret horror, hvilket de to Valetaudgivelser ’Pandaemonium’ og ’Kimæren’ er gode eksempler på. Selvom det er et fy-ord blandt seriøse horrorfans, så udviser Reslow nærmest Koontz-agtige kvaliteter i sin skrivestil, mens Silvestri tangerer King-lignende karakteristika med ’Pandaemonium’.
Tellerup lå i den periode heller ikke på den lade side og sendte en række antologier på markedet, hvor forfattere som Michael Kamp og Teddy Vork sprang i øjnene. Kamp med en næsten Jürgensensk stil og Vork med en sjælden evne til den stille, snigende rædsel. Vork ville senere gå hen at vinde Horrorprisen for novellesamlingen ’Sprækker’ i 2014, og som Leis bevæge sig ind i den gotiske krimigenre hos H. Harksen Productions.
Tellerup producerede også i 2008 en fin introduktion til nyere dansk horror med det passende navn ’Horror.dk’. Antologien er samtidig tiltænkt som et undervisningsredskab for gymnasierne, og er derfor ganske repræsentativ for genren i 2000’erne. Som en lille sjov krølle på halen, så er ’Horror.dk’ redigeret af Danmarks eneste monsterforsker Mathias Clasen.
I det hele taget udviklede dansk horror sig meget i 2010’erne, hvor både de mere etablerede forlag, men især de nyere forlag både udgav stærke romaner og noveller, men også formåede at fremavle en større gruppe velskrivende og kapable genreforfattere. Sideløbende dukker der også kvindelige horrorforfattere op, hvor de mest prominente er folk som Anne-Marie Vedsø Olesen, Rikke Schubart og Carina Evytt. Horrorgenren synes i det hele taget at tiltrække talent fra begge køn.
Sidste skud på stammen af forlag med fokus på horror er Forlaget Kandor med Nikolaj Højberg i front. Her udgav Vork f.eks. sin prisvindende novellesamling ’Sprækker’. Kandor sendte også antologierne ’Vampyr’ og ’Varulv’ på gaden, hvor forfattere som Silvestri, Reslow, Wilmann og Martin Schjönning brillerer med nye vinkler på monstermyterne. I kontrast til Silvestri og Reslows mere farverige stil, så er Schjönning en forfatter, der formår at kombinere socialrealisme med horror på effektfuld vis.
Højberg selv har i øvrigt skrevet flere noveller, der absolut også er værd at læse. Højberg tilføjer ofte et element af splatter i sine skriv, men har også - sammen med forfattere som Vork og Strømsholt - flair for det psykologiske og menneskelige element i genren.
Flere forfattere valgte også at starte egne forlag op, blandt andet for at få fuldt udbytte af e-bogsmarkedet, men også for at styre den kreative proces fra ende til anden. Her har horrorveteranen Steen Langstrup og den produktive Jonas Wilmann haft stor succes med hhv. 2 Feet Entertainment og Forlaget Kaos. Som herre over Kaos har Wilmanns rablende fortællegen fået frit løb, hvilket man især kan se i forlagets nyeste roman ’By’. Langstrup har også udnyttet at være herre i eget hus, som set med Poe-tributten fra 2009. Her leverer Leis, Vedsø Olesen, Schubart og Langstrup selv en fremragende og passende hyldest til gotikkens store mester.
Gotikken synes at have fået lidt af en renæssance de senere år. Ikke nok med, at den gotiske krimi er en undergenre i vækst, så har gotikken inspireret flere af nyere dansk horrors mest velskrivende og nytænkende forfattere. Her skal især Mikkel Harris Carlsen nævnes. Valeta udgav i 2013 den desværre lidt oversete ’Kakerlakmennesket’, hvor de gotiske elementer fremhæver uhyggen eminent. Harris Carlsen er foruden en dygtig skribent også særdeles produktiv på især e-bogsmarkedet.
Horrorens kår i Danmark fik yderligere et løft, da en gruppe af forfattere og forlagsfolk i 2011 trådte sammen og dannede Dansk Horror Selskab. Selskabet har til formål at promovere horror for voksne, og blandt virkemidlerne er den omtalte Horrorpris. Prisen uddeles årligt på Krimimessen i Horsens, hvor der også er sat tid og lokaler af til en serie af arrangementer centreret på horror og gys.
Udviklingen i dansk horror og bredden af genren træder med stor synlighed frem i tildelingen af Horrorprisen. Fra Langstrups hårde ’Alt det hun ville ønske hun ikke forstod’ over Wilmanns fandenivoldsk gotiskinspirerede ’Frygt-Filerne’ i 2012, Kramhøft & Kristensens grusomme grafiske roman ’Fordærvet’ i 2013 til Teddy Vorks psykologiske gru i ’Sprækker’ dækkes et vidt spektrum af stilarter og virkemidler.
Horror på nyere medier som f.eks. historier via SMS er også begyndt at dukke op. Gode eksempler herpå er Reslows 'Overalt' og Langstrups 'Hjem til jul'. Begge er velfungerende zombiehistorier fra SMSpress. Senest er også Vorks 'Ønskehuset' blevet udgivet her. SMS-formen er måske ikke det mest oplagte medie umiddelbart, men ikke desto mindre ganske effektfuldt. Langstrups 'I morgen skal du dø' formåede eksempelvis at blive politianmeldt hele tre gange af skræmte SMS-modtagere. Bedre reklame fås ikke.
Endnu en siden af horrorgenren ses med den gotiske krimis opdukken. Eller genopdukken, er måske mere korrekt. Med udspring i fordums mestre – her tænkes naturligvis særlig på Poe – har en række horrorforfattere kastet sig ovre krimigenren. Ganske som den gotiske krimi også har tiltrukket andre uden en baggrund i horror, som eksempelvis Niels Ole Busk, der lader sine indtil videre to bind om filosoffen Maurice tage udspring i Odense.
Der er med andre ord liv i den hæderkronede genre, og det bliver utvivlsomt kun værre og mere horribelt i fremtiden – på den gode måde, altså.
Anbefalet læsning
Alt det hun ville ønske hun ikke forstod – Steen Langstrup, 2 Feet Entertainment
By – Jonas Wilmann, Forlaget Kaos
De Underjordiske – Thomas Strømsholt, H. Harksen Productions
Dæmoner – Carina Evytt, Tellerup
Ex – Teddy Vork, Tellerup
Fordærvet – Kramhøft & Kristensen, Valeta
Frygt-Filerne 1 – Jonas Wilmann, Forlaget Kaos
Horror.dk – diverse forfattere, Tellerup
Kakerlakmennesket – Mikkel Harris Carlsen, Valeta
Lejlighed 42 – Nikolaj Højberg, Kandor
Lyden af vanvid – diverse forfattere, H. Harksen Productions
Pandaemonium – Amdi Silvestri, Valeta
Pix – diverse forfattere, H. Harksen Productions
Poe – diverse forfattere, 2 Feet Entertainment
Samlerne – Michael Kamp, Tellerup
Sort vand – Patrick Leis, Facet
Sprækker – Teddy Vork, Kandor
Vampyr – diverse forfattere, Kandor
Varulv – diverse forfattere, Kandor
Kommentarer