Af litteraturstuderende Janni Bendsen
Den europæiske middelalder sluttede i 1453, da sultan Mehemmed d. 2 red ind i Konstantinopel (det nuværende Istanbul) - den sidste rest af det tusindårige byzantinske kejserrige. Byen blev derefter gjort til hovedstad i det osmanniske storrige. Islam var kommet til Europa, men for europæerne var det også begyndelsen på en ny, blomstrende tid - renæssancen. Det var tiden for opdagelsesrejser, nye epokegørende opfindelser, som f.eks. bogtrykkerkunsten og dramatik på et hidtil uset højt niveau.
Renæssancen blev desuden et brud med middelalderlige tankegange og forestillinger. Ordret betyder renæssance genfødsel og det betegner fint den forvandling den europæiske kultur gennemgik i 1400- og 1500-tallet. I disse århundrede blev grunden til den moderne opfattelse af mennesket og verden lagt, bl.a. af forfattere som Cervantes (1547-1616), Rabelais (1494-1553), Montaigne (1533-1592) og ikke mindst Shakespeare (1564-1616).
Den tidlige renæssance og Henry d. 8
Den tidlige renæssance i f.eks. Italien og Tyskland fremstår som en bykultur, hvor bankierer, købmænd, søfarer, embedsmænd og humanister bestemte udviklingen og havde magten. Langsomt ændredes dette billede imidlertid og fyrster overtog i højere grad magten og langsomt begyndte nationalstaten at vokse frem. I England var samfundet en smule anderledes.
I 1509 kom nok en af de mest farverige konger i Englands historie til magten. Tudor kongen Henry d. 8 regerede i årene 1509-47 og var skyld i, at den engelske kirke brød med den romersk-katolske pave, fordi denne ikke ville give kongen lov til at skille sig fra sin første hustru (der ikke kunne give ham en mandlig arving). Han blev alt i alt gift seks gang, hvoraf to af konerne mistede hovedet.
Elizabeth d. 1 - økonomi og politik
Ironisk nok overtog en af hans døtre magten i 1558. Hun blev kendt som Elizabeth d. 1 og regerede indtil 1603. Hun viste sig som et politisk og økonomisk talent og England oplevede under hende en vældig opblomstring, den såkaldte Golden Age. Da hun overtog tronen 1558 var landet i en elendig forfatning. Statsøkonomien var håbløs, landet havde lige været igennem endnu en borgerkrig og den udenrigspolitiske situation var truende. Hun vandt imidlertid det kendte militære slag i 1558 over den spanske flåde og England blev herefter Europas stærkeste sø- og kolonimagt. Grundstenen til det imperium, der 300 år senere skulle kontrollere omkring en fjerdedel af jordkloden, blev lagt i Elizabeths tid.
I den elizabethanske tid blev der skabt stærke bånd mellem kongemagten og den nye klasse af pengestærke købmænd fra borgerskabet, men tiden var stadig præget af sociale uroligheder og frygt for omvæltninger i det sociale hierarki. Samtidig var tiden ligeledes opfyldt af renæssancens opdagelses - og erobringslyst. Disse modsætninger kommer i særdeleshed til udtryk i tidens kultur og litteratur.
Elizabeth d. 1 og kulturen
Det var nemlig ikke kun på det politiske og økonomiske område, at England blomstrede. Det kulturelle liv var særdeles rigt og navne som Ben Johnson (1572-1637), Christopher Marlowe (1564-93) og Shakespeare var alle kendte. Det var på teatret det skete i den elizabethanske tid, selv om Londons borgmester ihærdigt forsøgte at få lukket samtlige teatre under henvisning til, at det kun var tyve, bedragere og uærlige mennesker der færdes i skuespilhusene. Teaterverden overlevede dog på trods af de mange lukninger og modstand, og i 1598 blev Shakespeares teater The Globe opført.
I 1603 døde Elizabeth d. 1 uden at efterlade sig en tronarving (hun var kendt under navnet Jomfrudronningen) og i midten af 1600-tallet blev landet kastet ud i en hidsig borgerkrig mellem protestantiske demokrater og katolskvenlige konservative. Renæssancen var slut, og tumulte tider ventede forude.
Romannet - 1. juli 2001
Kommentarer