Forlaget kalder bogen en ’slow-book’, fordi den har været tre år undervejs, betegnelsen er også dækkende for den måde, man ’læser’ denne superdetaljerede, smukke billledbog på.
Da vores hovedperson, en lille pige, skal til at sove en aften, efter hun har leget med sin kattedukke, bemærker hun slet ikke sin skygge, der gør alt for at få opmærksomhed. Derfor stikker skyggen af, fordi den føler sig overset. Pigen opdager det, før det er for sent, og hun skynder sig efter den. Efter en magisk rejse, bla. på ryggen af en stor fisk, ender hun på Skyggeøen, hvor der er masser af liv i alle former.
’Skyggeøen er det sted hvor skygger tager hen når de bliver godt trætte af deres ejer. Men nogle skygger er så heldige at deres ejer følger dem gennem tykt og tyndt for at hente dem hjem igen.’ På Skyggeøen møder hun mange sære skyggevæsner. Hun møder også en slags Skovens Mor, som tager sig af hende, før hun til slut bliver genforenet med sin skygge.
Det er en billedbog, hvor barnet selv kan ’læse’ helt uden læsekundskaber. Men det er måske i endnu højere grad en familieoplevelse, hvor alle skal enes om at danne historien ved at bruge tid på de enkelte billeder og blive enige om en form for fortolkning.
Når man selv skal finde på ordene til historien, begynder den voksne i højere grad at inddrage børnene og benytte sig af de erfaringer, børnene har fra deres eget liv. Den voksne spørger måske dybere ind til, hvad barnet tror, der nu kommer til at ske. Børnene får større mulighed for at bruge deres egne ord og udnytte deres gode fantasi. Læserne bliver selv sat på arbejde, da alt er åbent for fortolkning.
’Pigen der ledte efter sin skygge’ er både et kunstværk og en fin historie. Billederne er skabt af linoleumssnit, og læseren præsenteres for en en spændende verden i mødet med de visuelle virkemidler. Der er en særligt drømmende alvor i bogen, som gør, at man som læser ikke ved, om man befinder sig i en drøm, en form for parallelverden, eller inde i den lille piges fantasi. Og det er egentligt også uden betydning. Det er derimod væsentligt, at den voksne læser kan relatere til handlingen og bruge bogens tematikker omkring skyld og sorg til at skabe en forståelse hos barnet.
Bogen er udarbejdet af Inger-Lise Kristoffersen, som har arbejdet med børnebøger og grafisk kunst i mange år. Hun har tidligere udgivet bøgerne 'Om at drømme' og 'Manden, fluen og det ustyrlige pigebarn'. Det er en sær, lidt gammeldags, men alligevel visuelt nytænkende billedbog, som skaber den skønneste langsomhed indeni læseren.
Kommentarer