Rejse og fortælling smelter sammen til ét. ’I Patagonien’ er en ubeskrivelig læseoplevelse, som snor sig ad mytiske, krogede veje gennem den sydligste region i Sydamerika.
Bogens præmisser er bestemt ikke den veldokumenterede rute- og rejsebeskrivelse med oversigtskort og tidsangivelser, og det er vanskeligt at se for sig, hvor Chatwin præcist befinder sig i Patagonien under sin rejse i det fremmedartede landskab. I det hele taget får man svært ved at bruge hans beskrivelser til at planlægge en vandrerute. Det er derfor heller ikke vanskeligt at forstå, hvorfor denne udgivelse var med til at revolutionere rejselitteraturen, da den udkom i 1977. Chatwin hævede den levende og lettere farvede personificerede fortælling et niveau over rejsemålet som centrum for handlingen. Dermed blev ’I Patagonien’ halvt eventyr, halvt rejsebeskrivelse med en mytisk vinkel over sig.
Bruce Chatwin foretog sin rundrejse i Patagonien fra 1974-75. Siden barnsben var hans drøm at udforske landet ved verdens ende og finde ud af mere om det forhistoriske dyr mylodonten, et kæmpedovendyr, hvis knogler og pelsrester var fundet i en hule nær byen Puerto Natales. Hans trek udvikler sig hurtigt til også at omfatte møder med et utal af mennesker. Deres livshistorier fletter sig ind og ud mellem hinanden som korte kapitler og gør det mildest talt svært at finde den røde tråd gennem bogen. Ind i mellem bliver det temmelig fabulerende, og man bliver i tvivl om nogle af oplevelserne kun har fundet sted i Chatwins hoved.
Bogen er langt mere end en gængs rejsefortælling og har de mest utrolige og maleriske personportrætter i centrum for handlingen som en beretning om Patagoniens historie. Der er kapitler om selvudnævnte konger, om Ildlandets indianere og europæiske immigranter, sø- og handelsfarende og deres barske oplevelser, om myten Butch Cassidy og hans bande. Alle endt i Patagonien af den ene eller anden årsag, nogle mere tilfældigt end andre, og dermed med til at sætte deres præg på landets udvikling og historie.
Det var ikke helt nemt at læse ’I Patagonien’, som var udfordrende med sine mange spring rundt i personer og tid, og af og til var det svært at finde meningen bag ordene. Andre gange blev jeg suget ned i malstrømmen af heftige og blodige indianerkrige, vild natur og dramatiske personskildringer til havs eller på land. Giver man sig i kast med bogen er man uden tvivl sikret en noget anderledes læseoplevelse.
Leonora Christina Skov har skrevet et helt fantastisk efterskrift, som kaster lys over Bruce Chatwin og hans virke. Lad være med at smugkigge i efterskriftet som det første – du bliver belønnet i den sidste ende, hvis du læser det til slut.
Originally published by Pia Bechmann, Litteratursiden.
Kommentarer