Harlem shuffle

Whitehead har skrevet et morsomt og spændende gangsterdrama, som mange vil kunne spejle sig i på tværs af tid og sted.

Er du til kupfilm og gangsterhistorier er Whiteheads nyeste roman ‘Harlem Shuffle’ lige noget for dig. En morsom og medrivende historie om en møbelhandleren Carney, der rodes ind i New Yorks kriminelle underverden, og drømmen om at klatre opad på den sociale og økonomiske stige i et raceadskilt USA.

I et interview i Information d. 4. februar 2022 afslørede den amerikanske forfatter, der har vundet den meget prestigiøse amerikanske pris Pulitzer-prisen ikke mindre end to gange, at han elsker kupfilm. Kærligheden til den slags film skinner også tydeligt igennem i forfatterens nye roman 'Harlem Shuffle', han efter sigende skulle have skrevet som et afbræk mellem sine seneste romaner, der har tungere emner som slavehandlen i fokus.

"Heist movies", som Whiteheads yndlingsfilm kaldes på engelsk, er fx film som 'Oceans 11', som med det helt rigtige mix af cool og hårdkogt viser, hvordan nogle underdogs i den kriminelle verden planlægger og klarer det helt store, geniale kup, der sikrer deres fremtid. Gerne med en del forviklinger undervejs, hvor man bliver i tvivl om de nu klarer den. Drømmen om "kuppet" gennemsyrer også ‘Harlem Shuffle’. Som den hårdkogte bodyguard Pepper siger hen mod romanens slutning: "Der var ingen pensionsordninger for gamle pengeskabstyve, bankrøvere og svindlere".

'Harlem Shuffle' er historien om møbelhandleren og mellemmanden Raymond Carney, der drømmer om at blive en "respektabel borger" med adresse i den pænere del af Harlem. Carney sælger møbler i forbutikken, men i baglokalerne omsætter han hælervarer til kolde kontanter, der skal gå til den pænere adresse og større social anerkendelse. Carney trækkes ind i den verden af sin fætter Freddie - det er ihvertfald hvad Carney fortæller sig selv - der har en evne til at opsøge umulige kup og store ambitioner, men bliver ofte revet lidt med over evne. “Det var ikke meningen, at det skulle gå ud over dig” har Freddie sagt til sin fætter, siden de var børn, men det går nu ofte ud over Carney alligevel. Carney har dog fundet en måde at veksle Freddies lyssky foretagender til personlig vinding.

Socialt har Carney også ambitioner, der er en af romanens andre spor. Carney er vokset op med sin gangsterfar Big Mike, der endte sine dage under et fejlslagent kup i et apotek, hvilket hovedpersonen både kan veksle til respekt hos Harlems underverden, og som trækker fra hos fx svigerfamilien, der nedladende kalder ham ‘tæppehandleren’. Svigerfamilien, der kommer fra en pænere del af Harlem, har også en finger med i spillet, da Carney ikke bliver optaget i den fine Dumas-klub for unge sorte handelsfolk, som han ellers aspirerer mod. Det skyldes dels hans social baggrund - men papirsposetesten (hvor man tjekker om en farvet person er mørkere eller lysere end en papirspose) har også noget at skulle have sagt der.

Bogen er delt op i tre dele, der alle fortæller den større historie om byens system af svindel og røveri. Som det går op for Carney løbende - og hos os som læsere - foregår en form for kriminel virksomhed på alle samfundets planer, men forskellen mellem folk som ham - undermålerne - og så de stenrige byggeentreprenører, der er skurken i 3. del, er, at de rige hvide kan gøre det i fuld offentlighed uden konsekvenser, hvor at en kriminel løbebane kan have fatale konsekvenser for andre som Carney og Freddie. I 1. del hepper vi på Carney og Freddie i et ægte, hæsblæsende røveri à la klassiske kup-film, i 2. del får Carney skovlen under en af dem, der udnytter systemet og snyder ham, og i 3. del samles mange af romanens tematikker til en jagt på en attachémappe med værdifuldt indhold.

I baggrunden af romanens tre dele, der strækker sig tidsmæssigt fra år 1959-1964, udspiller det raceopdelte USA sig med politivold og demonstrationer. En historisk periode, der vækker genklang i vores tid, hvor amerikansk politi stadig dræber sorte mænd som Georg Floyd, Trayvon Martin og Rodney King og bevægelser som Black Lives Matter vinder indpas. Forskellen fra 1964, hvor politibetjenten bag mordet på en teenager, der satte Harlem i flammer, og i dag er en ringe trøst, hvor kun én af disse mænds mordere er blevet dømt.

Således sætter Whiteheads nyeste roman både skarpt fokus på et endnu-aktuelt amerikansk emne, der har relevans for resten af verden, og skriver en morsom og spændende fortælling, mange menneskker vil kunne spejle sig i på tværs af tid og sted.