Anmeldelse
Dzjamilja af Tjingiz Ajtmatov
- Log ind for at skrive kommentarer
Kort, men intens og utroligt smuk kærlighedshistorie fra en lille kirgisisk landsby under Anden Verdenskrig. En poetisk perle af en roman, som jeg under enhver at læse.
Nogle gange møder man tilfældigt et værk og en forfatter, som man aldrig har hørt om og overraskes og undres. Det er tilfældet med den smukke lille roman ’Dzjamilja’ skrevet i Centralasien i 1958 af den kirgisiske forfatter Tjingiz Ajtmatov.
Historien er enkel. Den foregår i en lille kirgisisk landsby under Anden Verdenskrig. Fortælleren er den 15-årige Seit, hvis halvbror er ved fronten. Sammen med brorens hustru, den livlige og udadvendte Dzjamilja, arbejder Seit og de andre beboere i landsbyen hårdt i marken for at kunne levere flest mulige forsyninger til soldaterne ved fronten. En dag bliver Seit og Dzjamilja sammen med den hjemvendte og sårede soldat Danijar sat til at køre de mange sække med korn fra landsbyen og de 20 km til nærmeste station.
Danijar, der kommer fra landsbyen men er forældreløs og ingen familie eller venner har, er noget af en drømmer. Han er tilbageholdende, tavs og meget indesluttet, og i starten har både Dzjamilja og Seit svært ved at komme ind under huden på ham.
Det lykkes dog for Dzjamilja efter mange lange ture frem og tilbage til stationen at overtale Danijar til at synge for dem. Og da først Danijar åbner op for sin sang, er det som om, han pludselig bliver en anden. Hans meget smukke og tryllebindende sang viser, at han bærer på en stor indre rigdom. Stille og roligt spirer en forelskelse og senere dyb kærlighed mellem Dzjamilja og Danijar. Denne kærlighed skildres ufattelig smukt af Seit, der ser til og oplever udviklingen mellem de to. Seit er selv ubevidst tiltrukket af Dzjamilja, og hun er trods alt hans brors hustru, men alligevel holder han hånden over de to elskende og deres forhold, der med landsbyens øjne ville være uacceptabelt og straks stoppet, hvis det blev kendt. Seit selv har kunstneriske evner og drømmer om at blive maler, han tegner de to elskende og giver tegningen til Dzjamilja. Stærkt inspireret af sin intense oplevelse af Dzjamilja og Danijars kærlighed rejser Seit sidst i romanen fra landsbyen for at udleve sin drøm om at blive maler.
Om Dzjamilja og Danijar får lov at blive sammen røber jeg ikke, men romanen er som sagt kort og hurtigt læst, og den får min varmeste anbefaling. Den lille roman giver en stor og dyb læseoplevelse, og som læser røres man virkelig. Det er en universel kærlighedshistorie, der kan læses og forstås af alle. Sproget er enkelt og ligetil, men beskrivelsen af kærligheden er helt utroligt smuk og intens.
’Dzjamilja’ er senest udgivet på dansk i 1986, men nærværende udgave er i Ole Husted Jensens fine oversættelse fra 1974. Romanen blev oprindelig opdaget af den franske forfatter Louise Aragon, der tilfældigt faldt over den, fik den oversat og i sit forord bl.a. skriver ”...som jeg sværger, er den smukkeste kærlighedshistorie i verden”. Det var, hvad der skulle til, og den lille roman er nu verdensberømt og oversat til næsten 100 sprog.
Originally published by Anne Birgitte Langkilde Hundahl, Litteratursiden.
- Log ind for at skrive kommentarer
Kort, men intens og utroligt smuk kærlighedshistorie fra en lille kirgisisk landsby under Anden Verdenskrig. En poetisk perle af en roman, som jeg under enhver at læse.
Nogle gange møder man tilfældigt et værk og en forfatter, som man aldrig har hørt om og overraskes og undres. Det er tilfældet med den smukke lille roman ’Dzjamilja’ skrevet i Centralasien i 1958 af den kirgisiske forfatter Tjingiz Ajtmatov.
Historien er enkel. Den foregår i en lille kirgisisk landsby under Anden Verdenskrig. Fortælleren er den 15-årige Seit, hvis halvbror er ved fronten. Sammen med brorens hustru, den livlige og udadvendte Dzjamilja, arbejder Seit og de andre beboere i landsbyen hårdt i marken for at kunne levere flest mulige forsyninger til soldaterne ved fronten. En dag bliver Seit og Dzjamilja sammen med den hjemvendte og sårede soldat Danijar sat til at køre de mange sække med korn fra landsbyen og de 20 km til nærmeste station.
Danijar, der kommer fra landsbyen men er forældreløs og ingen familie eller venner har, er noget af en drømmer. Han er tilbageholdende, tavs og meget indesluttet, og i starten har både Dzjamilja og Seit svært ved at komme ind under huden på ham.
Det lykkes dog for Dzjamilja efter mange lange ture frem og tilbage til stationen at overtale Danijar til at synge for dem. Og da først Danijar åbner op for sin sang, er det som om, han pludselig bliver en anden. Hans meget smukke og tryllebindende sang viser, at han bærer på en stor indre rigdom. Stille og roligt spirer en forelskelse og senere dyb kærlighed mellem Dzjamilja og Danijar. Denne kærlighed skildres ufattelig smukt af Seit, der ser til og oplever udviklingen mellem de to. Seit er selv ubevidst tiltrukket af Dzjamilja, og hun er trods alt hans brors hustru, men alligevel holder han hånden over de to elskende og deres forhold, der med landsbyens øjne ville være uacceptabelt og straks stoppet, hvis det blev kendt. Seit selv har kunstneriske evner og drømmer om at blive maler, han tegner de to elskende og giver tegningen til Dzjamilja. Stærkt inspireret af sin intense oplevelse af Dzjamilja og Danijars kærlighed rejser Seit sidst i romanen fra landsbyen for at udleve sin drøm om at blive maler.
Om Dzjamilja og Danijar får lov at blive sammen røber jeg ikke, men romanen er som sagt kort og hurtigt læst, og den får min varmeste anbefaling. Den lille roman giver en stor og dyb læseoplevelse, og som læser røres man virkelig. Det er en universel kærlighedshistorie, der kan læses og forstås af alle. Sproget er enkelt og ligetil, men beskrivelsen af kærligheden er helt utroligt smuk og intens.
’Dzjamilja’ er senest udgivet på dansk i 1986, men nærværende udgave er i Ole Husted Jensens fine oversættelse fra 1974. Romanen blev oprindelig opdaget af den franske forfatter Louise Aragon, der tilfældigt faldt over den, fik den oversat og i sit forord bl.a. skriver ”...som jeg sværger, er den smukkeste kærlighedshistorie i verden”. Det var, hvad der skulle til, og den lille roman er nu verdensberømt og oversat til næsten 100 sprog.
Originally published by Anne Birgitte Langkilde Hundahl, Litteratursiden.
Kommentarer