Anmeldelse
Dødens mærker af Veronica Roth
- Log ind for at skrive kommentarer
Med ’Dødens mærker’ slår Veronica Roth sit forfattertalent fast med syvtommersøm.
’Dødens mærker’ adskiller sig væsentlig fra successerien ’Divergent’ ved at foregå i en helt ny verden på fuldstændigt andre vilkår. Det er ikke en dystopi, men en sci-fi roman om en galakse, hvor menneskene hverken kan stemples som onde eller gode. Deres skæbne og særlige evner er forudsagt af oraklet, men den retning den udvikler sig i, viser sig ikke altid at være som forventet.
Som ung bliver Akos og hans ældre bror Eijeh kidnappet af tyrannen Ryzek. Akos opdager til sin forundring, at han næsten føler sig mere hjemme blandt de fjendtlige shotere end hos sit eget folk. Men Ryzek har en ondsindet plan med Eijeh, og Akos må kæmpe med næb og klør for at redde sin bror. For at overleve påtager Akos sig rollen som opvarter for Ryzeks søster Cyra, som har evnen til at påføre ulidelig smerte. En grusom evne Ryzek samvittighedsløst udnytter til egen fordel i målet om at blive enevældig hersker over planeten Thuvhe.
YA-romanen er bygget op omkring hovedpersonerne Akos og Cyra med skiftende synsvinkler mellem de to. Det giver en god vekselvirkning, men betyder også at handlingen indimellem går ned i tempo, eftersom der er begivenheder og fortidige hændelser, som skal forklares ud fra de to meget forskellige personers synsvinkler for at give mening. Men det betyder ikke, at der mangler action eller drama. Tværtimod er det en meget spændende fortælling med mange lag og nye verdener på de forskellige planter i solsystemet, der blot venter på at blive udforsket. Roth borer dybt i karaktererne og deres udvikling, for som YA-roman er det også en coming af age-fortælling om at blive voksen under utålelige vilkår.
Sci-fi er i øjeblikket en af de populære trends i YA-genren, men faktisk er historien bag ’Dødens mærker’ ikke helt ny for Veronica Roth, der allerede som 12-årig kom på idéen. Andet og sidste bind i serien udkommer i 2018, og lur mig om ikke der venter endnu en filmatisering forude.
- Log ind for at skrive kommentarer
Med ’Dødens mærker’ slår Veronica Roth sit forfattertalent fast med syvtommersøm.
’Dødens mærker’ adskiller sig væsentlig fra successerien ’Divergent’ ved at foregå i en helt ny verden på fuldstændigt andre vilkår. Det er ikke en dystopi, men en sci-fi roman om en galakse, hvor menneskene hverken kan stemples som onde eller gode. Deres skæbne og særlige evner er forudsagt af oraklet, men den retning den udvikler sig i, viser sig ikke altid at være som forventet.
Som ung bliver Akos og hans ældre bror Eijeh kidnappet af tyrannen Ryzek. Akos opdager til sin forundring, at han næsten føler sig mere hjemme blandt de fjendtlige shotere end hos sit eget folk. Men Ryzek har en ondsindet plan med Eijeh, og Akos må kæmpe med næb og klør for at redde sin bror. For at overleve påtager Akos sig rollen som opvarter for Ryzeks søster Cyra, som har evnen til at påføre ulidelig smerte. En grusom evne Ryzek samvittighedsløst udnytter til egen fordel i målet om at blive enevældig hersker over planeten Thuvhe.
YA-romanen er bygget op omkring hovedpersonerne Akos og Cyra med skiftende synsvinkler mellem de to. Det giver en god vekselvirkning, men betyder også at handlingen indimellem går ned i tempo, eftersom der er begivenheder og fortidige hændelser, som skal forklares ud fra de to meget forskellige personers synsvinkler for at give mening. Men det betyder ikke, at der mangler action eller drama. Tværtimod er det en meget spændende fortælling med mange lag og nye verdener på de forskellige planter i solsystemet, der blot venter på at blive udforsket. Roth borer dybt i karaktererne og deres udvikling, for som YA-roman er det også en coming af age-fortælling om at blive voksen under utålelige vilkår.
Sci-fi er i øjeblikket en af de populære trends i YA-genren, men faktisk er historien bag ’Dødens mærker’ ikke helt ny for Veronica Roth, der allerede som 12-årig kom på idéen. Andet og sidste bind i serien udkommer i 2018, og lur mig om ikke der venter endnu en filmatisering forude.
Kommentarer