Astrid Lindgren af Margareta Strömstedt

Som mange andre undrer det også mig, at Astrid Lindgren ikke fik Nobelprisen, for hvem har betydet så meget for børnelitteraturen - ja ikke bare børnelitteraturen.

Astrid Lindgren døde den 28. januar, 94 år gammel. Det er jo ikke ganske uventet, når man er kommet op i dén alder. Alligevel er det et stort tab, fordi hun har betydet så utrolig meget for forståelse af børn og for børnelitteraturen i hele verden. Der er vist ikke mange sprog, hendes Pippi Langstrømpe ikke er oversat til.

Den fortæller om Astrid Lindgrens barndom, som har været meget harmonisk, med megen glæde og så sorgløs, som en barndom nu kan være. Det ved man jo på en måde, når man har læst 'Alle vi børn i Bulderby', 'Grynet' og ikke mindst 'Emil fra Lønneberg'. Beskrivelsen af Astrids barndom på Näs er så levende, så man næsten selv synes, at man har været der. Også fordi parallellerne til bøgerne er så klare og genkendelige.

At der er andet end lys og glæde i Astrid Lindgren, men også en stor forståelse for børns angst og ensomhed, viser bl.a. 'Mio min Mio' og Brødrene Løvehjerte.

Margareta Strömstedt fortæller naturligvis også om Astrid Lindgren som ung og voksen. At det har været et svært liv indimellem, kan der ikke være i tvivl om. Ikke mindst må det have været meget svært at være enlig mor i begyndelsen af sidste århundrede. Det var også utroligt modigt af hende at holde fast ved at beholde barnet, når der ikke var nogle barnefader tilstede. Det har krævet råstyrke.

Astrid Lindgren var hele sit liv optaget af, hvad der skete i samfundet og blandede sig ivrigt, når hun syntes, der måtte gøres noget. Ikke mindst havde naturen og miljøet hendes interesse, selvom det hele hendes liv var barnet, der betød mest for hende.

Som mange, mange andre undrer det også mig, at Astrid Lindgren ikke fik Nobelprisen, for hvem har betydet så meget for børnelitteraturen - ja ikke bare børnelitteraturen.

Det er en dejlig bog, som jeg på det varmeste kan anbefale.