Forfatter
William Faulkner
Nobelprismodtageren William Faulkner var en vigtig del af de amerikanske sydstaters litterære renæssance - og han er eksperimenterende og provokerende – både hvad angår stil og indhold.
William Faulkners forfatterskab er absolut ikke let tilgengængeligt. Hans romaner er sjældent lineært opbyggede, fortællerne er generelt upålidelige, og han gør massivt brug af stream-of-consciousness teknikken. Det er derfor ikke et tilfælde, at det netop er en af Faulkners bøger, nemlig Absalom, Absalom! (1936. da. Samme titel), der ifølge Guinness Rekordbog indeholder litteraturens længste sætning, der består af 1288 ord.
Det vil imidlertid være en fejl, at lade sig afskrække af værkernes umiddelbare utilgængelighed. I Faulkners forfatterskab kombineres den interessante og eksperimenterende skrivestil nemlig med dybtegående portrætter af Amerikas sydstatskultur og et fokus på de skæbner, der falder udenfor.
Stil
Det er stilen, der gør Faulkners bøger både svært tilgængelige og interessante. Det er ligeledes stilen, der har bidraget til hans placering på Modern Librarys liste over det tyvende århundredes 100 bedste engelssprogede romaner, hvor The Sound and the Fury (1929. Da: Brølet og vreden) optræder på sjettepladsen, mens As I Lay Dying (1930. Da. I min sidste time) og Light in August (1932. Da. Lys i august) er repræsenteret længere nede på listen.
Langt de fleste af Faulkners romaner, med udtagelse af senere værker som The Reivers (1962. Da. Røverne), er ekstremt eksperimenterende og gør ofte stærkt brug af stream-of-consciosness. Stream-of-consciousness er en litterær teknik, der, så naturtro som muligt, søger at portrættere et individs virkelighedsopfattelse gennem en skreven ekvivalent til personens tankeprocesser. Teknikken er kendetegnet af associationsspring og eksperimenterende eller ufuldstændig tegnsætning og blev blandt andet udviklet i Marcel Prousts novellecyklus A la recherche du temps perdu (1913-1927. Da: På sporet af den tabte tid), James Joyces’ Ulysses (1922) og Virginia Woolfs Mrs Dalloway (1925).
Faulkners brug af teknikken kombineres ofte med flashbacks og manglende kronologi, ligesom i The Sound and the Fury, hvor første del fortælles fra den retarderede Benjamin ”Benjy” Compsons synsvinkel. På den ene side besværliggør dette læsningen, eftersom teksten er præget af det impressionistiske sprog, som udtrykker Benjys begrænsede mentale kapacitet, og samtidig jævnligt skifter både tid og sted. Imidlertid er det de selvsamme udfordringer, der gør det muligt for læseren at få indblik i Benjys unikke syn på verden og hans fordomsfrie indsigt i de andre karakterers sande motivation.
I As I Lay Dying kombinerer Faulkner endvidere stream-of-consciousness-teknikken med et væld af fortællere, mere præcist 15 fordelt på over 59 kapitler. Teknikken giver mulighed for, at blotlægge de enkelte karakteres motivation og forskelligartede syn på de samme begivenheder, hvilket giver bogen karakter af tankemæssig mosaik.
Også teknikken med den kinesiske boks, som bla. Karen Blixen blev kendt for, findes i høj grad i Faulkners bøger. Et godt eksempel er Absalom, Absalom!, der omhandler den ærgerrige Thomas Sutpen. Historien er næsten ét langt flashback, fortalt af Quintin Compson, hvis farfar var ven med Sutpen. Quintin giver samtidig stemme til sin far og farfars fortælling om Sutpen, som han kommenterer og analyserer. Absalom, Absalom! kommer således til at bestå af en blanding af tilsyneladende facts, begavede gæt og decideret spekulation. Dermed illustreres det, hvordan enhver rekonstruktion af fortiden aldrig kan blive sand, og derfor altid vil være et produkt af fantasien.
Race, køn og syden
Med en så stilistisk stærk forfatter som Faulkner, kan man let komme til at overse handlingen i hans bøger. Denne tendens begyndte allerede i Faulkners samtid, hvor kritikerne, for størstedelens vedkommende, var urbane nordstats-amerikanere, der så syden som reaktionær. Disse kritikere fokuserede udelukkende på Faulkners evner som stilistiker, og overså eller ignorerede dermed bøgernes evne til at beskrive netop sydstaterne.
Størstedelen af Faulkners romaner, plus en stor del af hans noveller, foregår i det fiktionelle county Yoknapatawpha, der er baseret på Lafayette County i Mississippi. Igennem Faulkners værker lærer læseren dette område og dets personer indgående at kende, idet de samme familier og individer går igen på tværs af forfatterskabet. Således er den Quintin Compson, der fortæller Sutpens historie i Absalom, Absalom!, og det er den samme Quintin som optræder i anden del af The Sound and the Fury, ligesom andre medlemmer af Compson familien optræder i novellen ”That Evening Sun” fra These Thirteen (1931). Countyet beskrives mest indgående i de tre noveller The Hamlet (1940), The Town (1957) og The Mansion (1959), der tilsammen omtales som Snopes Triology, idet den, gennem en beskrivelse af storfamilien Snopes, dokumenterer Countyes hovedby Jefferson gennem tiderne.
Det sydstatsmiljø, der udspiller sig i Yoknapatawpha County, er langt fra idyllisk. Ligesom Faulkners litterære stil var provokerende, kan det samme siges om hans temaer. I de fleste af hans bøger optræder ugifte gravide kvinder og i The Wild Palms 1939, hvis danske oversættelse var den første oversættelse af dette værk overhovedet, spiller abortspørgsmålet en signifikant rolle. I værker som Absalom, Absalom! og The Sound and the Fury findes endvidere incestuøse tematikker. Kønnet, seksualiteten og disses brydninger med den gamle rigide sydstatsmoral spiller således en stor rolle i Faulkners værker. Det samme gør spørgsmålet om race. I Absalom, Absalom! smider Sutpen sin kone og nyfødste søn ud, fordi han opdager, at hun er af blandet race og i Light in August beskrives lynchning. Dette fik en del af Faulkners samtidige kritikere til at karakterisere romanen som ”gotisk fantasy”, selvom lynchning, på Faulkners tid, stadig var en realitet i sydstaterne.
Endvidere beskriver flere af fortællingerne de gamle sydstatsfamiliers fald, og med dem sydstaternes gamle moralkodeks’ forsvinden. Dette betyder imidlertid ikke, at Faulkners forfatterskab er en lang afstandstagen til det gamle syden. Faulkner påpeger områdets problemer, men hans litterartur er i lige så høj grad båret af en kærlighed til hans hjemstavn.
Liv og levned
William Cuthbert Faulkner (1897-1962) blev født i Mississippi, hvor han boede hele sin barndom. En stor del af hans opdragelse blev varetaget af hans mor Maud, hans mormor Leila Butler og hans sorte barnepige Caroline Barr. Det var i høj grad igennem dem, Faulkner lærte sin hjemstavns historier at kende, ligesom de gav han interessen for at skrive om race, seksualitet og køn.
På trods af sin åbenlyse intelligens klarede Faulkner sig ikke godt i skolen og afsluttede aldrig highschool. Derimod begyndte Faulkner at skrive digte og fik udgivet sin første digtsamling Vision in Spring allerede i 1921. Det var dog først i 1931, med udgivelsen af Faulkners sjette roman The Sanctuary, at Faulkner virkelig slog igennem. To år før havde Faulkner giftet sig med Estelle Oldham, der havde to børn fra et tidligere ægteskab. Faulkner havde derfor pludselig en familie at forsørge. Han begyndte at udgive noveller i magasiner, hvilket gav ham penge nok til at købe et hus, men i 1932 havde Faulker imidlertid atter økonomiske problemer. Han sagde derfor ja til et job som manuskripforfatter hos filmselskabet MGM Studios og flyttede til Californien. Her ernærede han sig som manuskriptforfatter gennem både trediverne og fyrrerne.
I 1949 modtog Faulkner Nobelprisen i litteratur, hviket blev hans egentlige gennembrud uden for amerikas grænser. Prisen gjorde endvidere, at Faulkner nu havde mulighed for at hellige al sin tid til forfattervirksomheden. Imidlertid døde han allerede i 1964 svækket efter et livslangt alkoholmisbrug, der dog ikke havde formået at ødelægge hans kreativitet.
Hvor skal man begynde
Selvom Faulkner ikke kun skrev romaner men også digte, noveller, dramaer og filmmanuskripter, vil det være oplagt at begynde med hans romaner. Da Faulkner modtog Nobelprisen i 1949, understregede nobelpriskommiteen netop, at prisen blev givet for hans ”kraftfulde og kunstnerisk unikke bidrag til den moderne amerikanske romankunst”. Som allerede nævnt er det i værker som The Sound and the Fury, As I Lay Dying, Light in August og Absalom, Absalom!, at Faulkners særlige univers er tydeligst. Jeg vil endvidere anbefale den knap så typiske roman A Fable (1954. Da. En Fabel). Selvom Faulkner brugte over ti år på at skrive romanen og anså den for sit mesterværk, bliver den ofte kun regnet som et mindre værk. I modsætning til størstedelen af Faulkners værker, foregår A Fable ikke i Yoknapatawpha County men derimod i Frankrig under Første Verdenskrig. Bogen er pacifistisk, men beskriver samtidig krigen som essensen af den menneskelige natur – og viser samtidig en anderledes side af Faulkners skrivekunst.
Hvis man ønsker en analytisk tilgang til forfatterskabet, findes der adskillige værker, blot ikke på dansk. Er engelsk ikke et problem, vil jeg derfor anbefale John T. Matthews introduktion William Faulkner – seeing through the South fra 2009 eller The Cambridge introduction to William Faulkner fra 2008. Hvis man er yderlige interesseret i spørgsmålet om seksualitet og race hos Faulkner, vil jeg endvidere anbefale Annette Trefzers antologi Faulkner’s Sexualities, der dog ikke er specielt let tilgængelig.
God fornøjelse.
Cand. mag. Sidsel Sander Mittet
Nobelprismodtageren William Faulkner var en vigtig del af de amerikanske sydstaters litterære renæssance - og han er eksperimenterende og provokerende – både hvad angår stil og indhold.
William Faulkners forfatterskab er absolut ikke let tilgengængeligt. Hans romaner er sjældent lineært opbyggede, fortællerne er generelt upålidelige, og han gør massivt brug af stream-of-consciousness teknikken. Det er derfor ikke et tilfælde, at det netop er en af Faulkners bøger, nemlig Absalom, Absalom! (1936. da. Samme titel), der ifølge Guinness Rekordbog indeholder litteraturens længste sætning, der består af 1288 ord.
Det vil imidlertid være en fejl, at lade sig afskrække af værkernes umiddelbare utilgængelighed. I Faulkners forfatterskab kombineres den interessante og eksperimenterende skrivestil nemlig med dybtegående portrætter af Amerikas sydstatskultur og et fokus på de skæbner, der falder udenfor.
Stil
Det er stilen, der gør Faulkners bøger både svært tilgængelige og interessante. Det er ligeledes stilen, der har bidraget til hans placering på Modern Librarys liste over det tyvende århundredes 100 bedste engelssprogede romaner, hvor The Sound and the Fury (1929. Da: Brølet og vreden) optræder på sjettepladsen, mens As I Lay Dying (1930. Da. I min sidste time) og Light in August (1932. Da. Lys i august) er repræsenteret længere nede på listen.
Langt de fleste af Faulkners romaner, med udtagelse af senere værker som The Reivers (1962. Da. Røverne), er ekstremt eksperimenterende og gør ofte stærkt brug af stream-of-consciosness. Stream-of-consciousness er en litterær teknik, der, så naturtro som muligt, søger at portrættere et individs virkelighedsopfattelse gennem en skreven ekvivalent til personens tankeprocesser. Teknikken er kendetegnet af associationsspring og eksperimenterende eller ufuldstændig tegnsætning og blev blandt andet udviklet i Marcel Prousts novellecyklus A la recherche du temps perdu (1913-1927. Da: På sporet af den tabte tid), James Joyces’ Ulysses (1922) og Virginia Woolfs Mrs Dalloway (1925).
Faulkners brug af teknikken kombineres ofte med flashbacks og manglende kronologi, ligesom i The Sound and the Fury, hvor første del fortælles fra den retarderede Benjamin ”Benjy” Compsons synsvinkel. På den ene side besværliggør dette læsningen, eftersom teksten er præget af det impressionistiske sprog, som udtrykker Benjys begrænsede mentale kapacitet, og samtidig jævnligt skifter både tid og sted. Imidlertid er det de selvsamme udfordringer, der gør det muligt for læseren at få indblik i Benjys unikke syn på verden og hans fordomsfrie indsigt i de andre karakterers sande motivation.
I As I Lay Dying kombinerer Faulkner endvidere stream-of-consciousness-teknikken med et væld af fortællere, mere præcist 15 fordelt på over 59 kapitler. Teknikken giver mulighed for, at blotlægge de enkelte karakteres motivation og forskelligartede syn på de samme begivenheder, hvilket giver bogen karakter af tankemæssig mosaik.
Også teknikken med den kinesiske boks, som bla. Karen Blixen blev kendt for, findes i høj grad i Faulkners bøger. Et godt eksempel er Absalom, Absalom!, der omhandler den ærgerrige Thomas Sutpen. Historien er næsten ét langt flashback, fortalt af Quintin Compson, hvis farfar var ven med Sutpen. Quintin giver samtidig stemme til sin far og farfars fortælling om Sutpen, som han kommenterer og analyserer. Absalom, Absalom! kommer således til at bestå af en blanding af tilsyneladende facts, begavede gæt og decideret spekulation. Dermed illustreres det, hvordan enhver rekonstruktion af fortiden aldrig kan blive sand, og derfor altid vil være et produkt af fantasien.
Race, køn og syden
Med en så stilistisk stærk forfatter som Faulkner, kan man let komme til at overse handlingen i hans bøger. Denne tendens begyndte allerede i Faulkners samtid, hvor kritikerne, for størstedelens vedkommende, var urbane nordstats-amerikanere, der så syden som reaktionær. Disse kritikere fokuserede udelukkende på Faulkners evner som stilistiker, og overså eller ignorerede dermed bøgernes evne til at beskrive netop sydstaterne.
Størstedelen af Faulkners romaner, plus en stor del af hans noveller, foregår i det fiktionelle county Yoknapatawpha, der er baseret på Lafayette County i Mississippi. Igennem Faulkners værker lærer læseren dette område og dets personer indgående at kende, idet de samme familier og individer går igen på tværs af forfatterskabet. Således er den Quintin Compson, der fortæller Sutpens historie i Absalom, Absalom!, og det er den samme Quintin som optræder i anden del af The Sound and the Fury, ligesom andre medlemmer af Compson familien optræder i novellen ”That Evening Sun” fra These Thirteen (1931). Countyet beskrives mest indgående i de tre noveller The Hamlet (1940), The Town (1957) og The Mansion (1959), der tilsammen omtales som Snopes Triology, idet den, gennem en beskrivelse af storfamilien Snopes, dokumenterer Countyes hovedby Jefferson gennem tiderne.
Det sydstatsmiljø, der udspiller sig i Yoknapatawpha County, er langt fra idyllisk. Ligesom Faulkners litterære stil var provokerende, kan det samme siges om hans temaer. I de fleste af hans bøger optræder ugifte gravide kvinder og i The Wild Palms 1939, hvis danske oversættelse var den første oversættelse af dette værk overhovedet, spiller abortspørgsmålet en signifikant rolle. I værker som Absalom, Absalom! og The Sound and the Fury findes endvidere incestuøse tematikker. Kønnet, seksualiteten og disses brydninger med den gamle rigide sydstatsmoral spiller således en stor rolle i Faulkners værker. Det samme gør spørgsmålet om race. I Absalom, Absalom! smider Sutpen sin kone og nyfødste søn ud, fordi han opdager, at hun er af blandet race og i Light in August beskrives lynchning. Dette fik en del af Faulkners samtidige kritikere til at karakterisere romanen som ”gotisk fantasy”, selvom lynchning, på Faulkners tid, stadig var en realitet i sydstaterne.
Endvidere beskriver flere af fortællingerne de gamle sydstatsfamiliers fald, og med dem sydstaternes gamle moralkodeks’ forsvinden. Dette betyder imidlertid ikke, at Faulkners forfatterskab er en lang afstandstagen til det gamle syden. Faulkner påpeger områdets problemer, men hans litterartur er i lige så høj grad båret af en kærlighed til hans hjemstavn.
Liv og levned
William Cuthbert Faulkner (1897-1962) blev født i Mississippi, hvor han boede hele sin barndom. En stor del af hans opdragelse blev varetaget af hans mor Maud, hans mormor Leila Butler og hans sorte barnepige Caroline Barr. Det var i høj grad igennem dem, Faulkner lærte sin hjemstavns historier at kende, ligesom de gav han interessen for at skrive om race, seksualitet og køn.
På trods af sin åbenlyse intelligens klarede Faulkner sig ikke godt i skolen og afsluttede aldrig highschool. Derimod begyndte Faulkner at skrive digte og fik udgivet sin første digtsamling Vision in Spring allerede i 1921. Det var dog først i 1931, med udgivelsen af Faulkners sjette roman The Sanctuary, at Faulkner virkelig slog igennem. To år før havde Faulkner giftet sig med Estelle Oldham, der havde to børn fra et tidligere ægteskab. Faulkner havde derfor pludselig en familie at forsørge. Han begyndte at udgive noveller i magasiner, hvilket gav ham penge nok til at købe et hus, men i 1932 havde Faulker imidlertid atter økonomiske problemer. Han sagde derfor ja til et job som manuskripforfatter hos filmselskabet MGM Studios og flyttede til Californien. Her ernærede han sig som manuskriptforfatter gennem både trediverne og fyrrerne.
I 1949 modtog Faulkner Nobelprisen i litteratur, hviket blev hans egentlige gennembrud uden for amerikas grænser. Prisen gjorde endvidere, at Faulkner nu havde mulighed for at hellige al sin tid til forfattervirksomheden. Imidlertid døde han allerede i 1964 svækket efter et livslangt alkoholmisbrug, der dog ikke havde formået at ødelægge hans kreativitet.
Hvor skal man begynde
Selvom Faulkner ikke kun skrev romaner men også digte, noveller, dramaer og filmmanuskripter, vil det være oplagt at begynde med hans romaner. Da Faulkner modtog Nobelprisen i 1949, understregede nobelpriskommiteen netop, at prisen blev givet for hans ”kraftfulde og kunstnerisk unikke bidrag til den moderne amerikanske romankunst”. Som allerede nævnt er det i værker som The Sound and the Fury, As I Lay Dying, Light in August og Absalom, Absalom!, at Faulkners særlige univers er tydeligst. Jeg vil endvidere anbefale den knap så typiske roman A Fable (1954. Da. En Fabel). Selvom Faulkner brugte over ti år på at skrive romanen og anså den for sit mesterværk, bliver den ofte kun regnet som et mindre værk. I modsætning til størstedelen af Faulkners værker, foregår A Fable ikke i Yoknapatawpha County men derimod i Frankrig under Første Verdenskrig. Bogen er pacifistisk, men beskriver samtidig krigen som essensen af den menneskelige natur – og viser samtidig en anderledes side af Faulkners skrivekunst.
Hvis man ønsker en analytisk tilgang til forfatterskabet, findes der adskillige værker, blot ikke på dansk. Er engelsk ikke et problem, vil jeg derfor anbefale John T. Matthews introduktion William Faulkner – seeing through the South fra 2009 eller The Cambridge introduction to William Faulkner fra 2008. Hvis man er yderlige interesseret i spørgsmålet om seksualitet og race hos Faulkner, vil jeg endvidere anbefale Annette Trefzers antologi Faulkner’s Sexualities, der dog ikke er specielt let tilgængelig.
God fornøjelse.
Cand. mag. Sidsel Sander Mittet