Forfatter
Raymond Chandler
Raymond Chandler var en af de første til at introducere den blodige, hårdkogte krimistil med detektiven over dem alle, Phillip Marlowe. Med sit skarpe portræt af en amerikansk storby i fordærv, er han blevet et ikon for mange krimiforfattere.
Raymond Thornton Chandler (23. juli 1888 - 26. marts 1959) blev født i Illinois, Chicago, af britiske emigranter, men flyttede som syvårig med moren til London, da hans forældre blev skilt. I England tog han senere en uddannelse inden for klassiske sprog og rejste herefter rundt i verden nogle år: studerede i Paris, arbejdede i Tyskland som huslærer, arbejdede i England som tjenestemand og tog også til USA, hvor han gik ind i den canadiske hær, med hvilken han i en kort periode under Første Verdenskrig var ved Vestfronten i Frankrig. Efter krigen giftede Chandler sig i 1924 med Pearl Cecily Eugenia Hurlburt, som var atten år ældre end ham og havde været gift og skilt to gange. Deres ægteskab holdt, til hun døde i 1954. Raymond Chandler arbejdede i en årrække hos Dabney Oil Syndicate i Los Angeles, hvor han blev forfremmet til vicedirektør, inden han dog til slut blev fyret i 1932 på baggrund af et massivt alkoholforbrug og diverse affærer med de ansatte.
Fyringen satte imidlertid gang i hans forfatterkarriere, og kort tid efter begyndte han at skrive historier til kriminalmagasinerne (am. ‘pulp magazines’) Black Mask og Detective Fiction Weekly.
I 1939 udkom hans første roman, kriminalromanen Den lange søvn, der blev en succes både hos publikum og hos anmelderne. Og det er da også kriminalromanerne, han er mest kendt for, selv om han også skrev digte, noveller, filmmanuskripter og essays.
Det blev til i alt syv kriminalromaner om privatdetektiven Philip Marlowe, den ottende, som han var i gang med ved sin død, blev skrevet færdig af den amerikanske krimiforfatter Robert B. Parker. Værkerne betragtes som klassikere inden for krimigenren, og især tre er fremhævet som værende mesterværker: Farvel min elskede fra 1940, Lille søster fra 1949 og Det lange farvel fra 1954.
Hårdkogt tone med sproglige finesser
Chandlers berømte privatdetektiv Philip Marlowe har sin gang i et mørkt Californien kort efter Depressionen, mellem verdenskrigene og senere også under Anden Verdenskrig. Her møder vi et Californien, og især et Los Angeles, der er det rene slaraffenland for kriminelle elementer grundet dets store forlystelsesindustri og blomstrende rigdom.
Chandler bruger disse elementer genremæssigt, så krimierne fremstår som en blanding af vold, kynisme og romantik. Centralt står Philip Marlowe med de fremtrædende karaktertræk: mod, medfølelse og klogskab. Marlowe fungerer som retfærdighedens hævner, der arbejder på at skabe orden i det moralske fordærv - og uden selv at lide overlast på hverken moral eller liv.
Raymond Chandler havde en sjælden, nærmest pedantisk sans for detaljer i sine beskrivelser og var desuden ivrig bruger af storbyens jargon, slang, for direkte at indfange storbyens kynisme og råhed. Chandler er berømt for sine dialoger, sin miljørealisme og sin sans for også at fremhæve bipersonerne, og hans sprog er en sand oase af ordspil, metaforer og overraskende måder at bruge sproget på.
Og hans brug af helt almindeligt talesprog var væsentligt for at kunne skildre den mørke under- og oververden af kriminalitet på mest realistiske vis. Derfor er det også en helt særlig oplevelse at læse Chandler på originalsproget, så man som læser får fat i finurlige og sværtoversættelige nuancer som disse: “If you don’t leave, I’ll get somebody who will.”
Ny blodig krimistil
Californien fostrede på det tidspunkt som en konsekvens af synet på verden som moralsk fattig og storkriminel flere nye kriminalforfattere. Ens for dem alle var den barske og kontante amerikanske stil, der stod i skarp kontrast til de pæne, engelske damers kriminalromaner, der ofte havde gentleman-detektiven fra det bedre borgerskab som hovedfigur.
Chandler har haft stærk stilistisk indflydelse på amerikansk triviallittaratur og bliver sammen med andre af samtidens amerikanske krimiforfattere, som Dashiell Hammett og James M. Cain, anset for at være ophavsmand til den hårdkogte og rå krimistil. Black Mask-forfatterne vendte sig bort fra den ‘snakkende’ engelske krimistil og dyrkede i stedet en voldelig, direkte og barsk stil, der, som en kritiker skrev, “...gjorde det klart, at et menneske indeholder ca. 5 liter blod.”
Fælles for de nye detektivromaner var opfattelsen af kriminaliteten som samfundets udtrykte billede, et samfund, hvis juridiske og sociale system var begyndt at smuldre. Og Chandler hentede, som flere af de andre, sin inspiration i Hemingways skarpe realisme og dennes fortabte romanfigurers desillusion.
Den nøgterne, blodige og hårde stil skal endvidere ses i forlængelse af Første Verdenskrigs og Depressionens desillusion; troen på det gode i mennesket og i Gud var krakeleret, og frem stod en barket, mørk, arret verden præget af meningsløshed, griskhed og vold. Folk kunne ikke længere forlade sig på en højere magt, men måtte selv skabe indhold og mening - noget nogle klarede med alkohol og kriminalitet. Og Chandler rev tæppet væk under læseren og lagde på utilsløret vis livets bagside, forfaldet og det moralske fordærv frem. Og med de historier, der kom ud af dette samfundssyn og med privatdetektiven over dem alle, Philip Marlowe, var der lagt i kakkelovnen til gode filmdramaer. Stort set alle romanerne er blevet filmatiserede - nogle endda op til flere gange. Og især Humphrey Bogart er kendt som Philip Marlowe.
Chandler som foregangsmand
Mange kunst- og kulturskabere har været og er stadig meget inspireret af Chandlers krimistil og af Marlowes detektivfigur, og Chandler har sat sit aftryk på ikke bare litteraturen, men også musik og film.
Blandt andet har hans mørke stil inspireret filminstruktør Shane Black under skabelsen af filmen Kiss Kiss Bang Bang fra 2005. Filmen er blandt andet inddelt i kapitler, der er navngivet efter titler fra nogle af Chandlers værker, ligesom filmens hovedperson Harry Lockheart, spillet af Robert Downey Jr., læner sig tæt op ad Philip Marlowes selvironiske fremtræden.
Inden for det musiske har komponist og sanger Tom Waits blandt andet trukket på Chandlers univers, hvilket blandt andet kommer til udtryk i hans tidlige produktion, der var præget af en optagethed af eksistenserne på undersiden af det amerikanske samfund: En stor del af Waits' tekster tager udgangspunkt i luderen, drukkenbolten og servitricen med de bristede drømme, og med sin dybe og rustne vokal lægger han sig med dette tekstunivers i umiddelbar forlængelse af Chandlers.
Inden for litteraturens verden er mange forfattere erklæret inspireret af Chandler. Blandt andet
den engelske krimiforfatter Craig Russell med sine noir-krimier, der foregår i 1950ernes Glasgow. Særligt fokuseret er Russel på Chandlers evne til med meget få ord at skabe den helt rette stemning.
Herhjemme har danske forfattere også nydt godt af Chandlers skrivestil og historier. For eksempel er den unavngivne hovedperson i Dan Turèlls 12-binds krimiserie, også kendt som Mord-serien, meget lig Chandlers Marlowe. Og Dan Turèll bragte med sine krimier i det hele taget den hårdkogte amerikanske krimistil ind i dansk litteratur.
Her starter du
Når det kommer til Raymond Chandler er det klart hans krimiserie, han er bedst kendt for - og et godt sted at starte. Dog er hans gamle historier til Black Mask også væsentlige, når kendskabet til Chandler skal opbygges.
I krimiserien er det givtigt især at lægge mærke til den måde det amerikanske samfund bliver vendt på vrangen og udstillet på i al sin amoralskhed og destruktive adfærd. Også detaljerigdommen og dialogerne er et nærmere studie værd; her er det som sagt en fordel at læse krimierne på originalsproget for at nå helt ind i de sproglige finesser.
Desuden er det også berigende at have in mente, at det var Chandler og en række andre forfattere, der introducerede den blodige, barske krimi, så opmærksomheden bliver skærpet omkring, hvordan Chandler skriver det hårdkogte frem.
Af Amrit Maria Pal, cand. mag.
Raymond Chandler var en af de første til at introducere den blodige, hårdkogte krimistil med detektiven over dem alle, Phillip Marlowe. Med sit skarpe portræt af en amerikansk storby i fordærv, er han blevet et ikon for mange krimiforfattere.
Raymond Thornton Chandler (23. juli 1888 - 26. marts 1959) blev født i Illinois, Chicago, af britiske emigranter, men flyttede som syvårig med moren til London, da hans forældre blev skilt. I England tog han senere en uddannelse inden for klassiske sprog og rejste herefter rundt i verden nogle år: studerede i Paris, arbejdede i Tyskland som huslærer, arbejdede i England som tjenestemand og tog også til USA, hvor han gik ind i den canadiske hær, med hvilken han i en kort periode under Første Verdenskrig var ved Vestfronten i Frankrig. Efter krigen giftede Chandler sig i 1924 med Pearl Cecily Eugenia Hurlburt, som var atten år ældre end ham og havde været gift og skilt to gange. Deres ægteskab holdt, til hun døde i 1954. Raymond Chandler arbejdede i en årrække hos Dabney Oil Syndicate i Los Angeles, hvor han blev forfremmet til vicedirektør, inden han dog til slut blev fyret i 1932 på baggrund af et massivt alkoholforbrug og diverse affærer med de ansatte.
Fyringen satte imidlertid gang i hans forfatterkarriere, og kort tid efter begyndte han at skrive historier til kriminalmagasinerne (am. ‘pulp magazines’) Black Mask og Detective Fiction Weekly.
I 1939 udkom hans første roman, kriminalromanen Den lange søvn, der blev en succes både hos publikum og hos anmelderne. Og det er da også kriminalromanerne, han er mest kendt for, selv om han også skrev digte, noveller, filmmanuskripter og essays.
Det blev til i alt syv kriminalromaner om privatdetektiven Philip Marlowe, den ottende, som han var i gang med ved sin død, blev skrevet færdig af den amerikanske krimiforfatter Robert B. Parker. Værkerne betragtes som klassikere inden for krimigenren, og især tre er fremhævet som værende mesterværker: Farvel min elskede fra 1940, Lille søster fra 1949 og Det lange farvel fra 1954.
Hårdkogt tone med sproglige finesser
Chandlers berømte privatdetektiv Philip Marlowe har sin gang i et mørkt Californien kort efter Depressionen, mellem verdenskrigene og senere også under Anden Verdenskrig. Her møder vi et Californien, og især et Los Angeles, der er det rene slaraffenland for kriminelle elementer grundet dets store forlystelsesindustri og blomstrende rigdom.
Chandler bruger disse elementer genremæssigt, så krimierne fremstår som en blanding af vold, kynisme og romantik. Centralt står Philip Marlowe med de fremtrædende karaktertræk: mod, medfølelse og klogskab. Marlowe fungerer som retfærdighedens hævner, der arbejder på at skabe orden i det moralske fordærv - og uden selv at lide overlast på hverken moral eller liv.
Raymond Chandler havde en sjælden, nærmest pedantisk sans for detaljer i sine beskrivelser og var desuden ivrig bruger af storbyens jargon, slang, for direkte at indfange storbyens kynisme og råhed. Chandler er berømt for sine dialoger, sin miljørealisme og sin sans for også at fremhæve bipersonerne, og hans sprog er en sand oase af ordspil, metaforer og overraskende måder at bruge sproget på.
Og hans brug af helt almindeligt talesprog var væsentligt for at kunne skildre den mørke under- og oververden af kriminalitet på mest realistiske vis. Derfor er det også en helt særlig oplevelse at læse Chandler på originalsproget, så man som læser får fat i finurlige og sværtoversættelige nuancer som disse: “If you don’t leave, I’ll get somebody who will.”
Ny blodig krimistil
Californien fostrede på det tidspunkt som en konsekvens af synet på verden som moralsk fattig og storkriminel flere nye kriminalforfattere. Ens for dem alle var den barske og kontante amerikanske stil, der stod i skarp kontrast til de pæne, engelske damers kriminalromaner, der ofte havde gentleman-detektiven fra det bedre borgerskab som hovedfigur.
Chandler har haft stærk stilistisk indflydelse på amerikansk triviallittaratur og bliver sammen med andre af samtidens amerikanske krimiforfattere, som Dashiell Hammett og James M. Cain, anset for at være ophavsmand til den hårdkogte og rå krimistil. Black Mask-forfatterne vendte sig bort fra den ‘snakkende’ engelske krimistil og dyrkede i stedet en voldelig, direkte og barsk stil, der, som en kritiker skrev, “...gjorde det klart, at et menneske indeholder ca. 5 liter blod.”
Fælles for de nye detektivromaner var opfattelsen af kriminaliteten som samfundets udtrykte billede, et samfund, hvis juridiske og sociale system var begyndt at smuldre. Og Chandler hentede, som flere af de andre, sin inspiration i Hemingways skarpe realisme og dennes fortabte romanfigurers desillusion.
Den nøgterne, blodige og hårde stil skal endvidere ses i forlængelse af Første Verdenskrigs og Depressionens desillusion; troen på det gode i mennesket og i Gud var krakeleret, og frem stod en barket, mørk, arret verden præget af meningsløshed, griskhed og vold. Folk kunne ikke længere forlade sig på en højere magt, men måtte selv skabe indhold og mening - noget nogle klarede med alkohol og kriminalitet. Og Chandler rev tæppet væk under læseren og lagde på utilsløret vis livets bagside, forfaldet og det moralske fordærv frem. Og med de historier, der kom ud af dette samfundssyn og med privatdetektiven over dem alle, Philip Marlowe, var der lagt i kakkelovnen til gode filmdramaer. Stort set alle romanerne er blevet filmatiserede - nogle endda op til flere gange. Og især Humphrey Bogart er kendt som Philip Marlowe.
Chandler som foregangsmand
Mange kunst- og kulturskabere har været og er stadig meget inspireret af Chandlers krimistil og af Marlowes detektivfigur, og Chandler har sat sit aftryk på ikke bare litteraturen, men også musik og film.
Blandt andet har hans mørke stil inspireret filminstruktør Shane Black under skabelsen af filmen Kiss Kiss Bang Bang fra 2005. Filmen er blandt andet inddelt i kapitler, der er navngivet efter titler fra nogle af Chandlers værker, ligesom filmens hovedperson Harry Lockheart, spillet af Robert Downey Jr., læner sig tæt op ad Philip Marlowes selvironiske fremtræden.
Inden for det musiske har komponist og sanger Tom Waits blandt andet trukket på Chandlers univers, hvilket blandt andet kommer til udtryk i hans tidlige produktion, der var præget af en optagethed af eksistenserne på undersiden af det amerikanske samfund: En stor del af Waits' tekster tager udgangspunkt i luderen, drukkenbolten og servitricen med de bristede drømme, og med sin dybe og rustne vokal lægger han sig med dette tekstunivers i umiddelbar forlængelse af Chandlers.
Inden for litteraturens verden er mange forfattere erklæret inspireret af Chandler. Blandt andet
den engelske krimiforfatter Craig Russell med sine noir-krimier, der foregår i 1950ernes Glasgow. Særligt fokuseret er Russel på Chandlers evne til med meget få ord at skabe den helt rette stemning.
Herhjemme har danske forfattere også nydt godt af Chandlers skrivestil og historier. For eksempel er den unavngivne hovedperson i Dan Turèlls 12-binds krimiserie, også kendt som Mord-serien, meget lig Chandlers Marlowe. Og Dan Turèll bragte med sine krimier i det hele taget den hårdkogte amerikanske krimistil ind i dansk litteratur.
Her starter du
Når det kommer til Raymond Chandler er det klart hans krimiserie, han er bedst kendt for - og et godt sted at starte. Dog er hans gamle historier til Black Mask også væsentlige, når kendskabet til Chandler skal opbygges.
I krimiserien er det givtigt især at lægge mærke til den måde det amerikanske samfund bliver vendt på vrangen og udstillet på i al sin amoralskhed og destruktive adfærd. Også detaljerigdommen og dialogerne er et nærmere studie værd; her er det som sagt en fordel at læse krimierne på originalsproget for at nå helt ind i de sproglige finesser.
Desuden er det også berigende at have in mente, at det var Chandler og en række andre forfattere, der introducerede den blodige, barske krimi, så opmærksomheden bliver skærpet omkring, hvordan Chandler skriver det hårdkogte frem.
Af Amrit Maria Pal, cand. mag.