Forfatter
Ole Hyltoft
Hvas kritik og magiske øjeblikke.
Jeg er en forfatter, der mener, at alle mennesker er forbundne, og enhver er ansvarlig for alle. Vi er særligt forbundne med individer af vores stamme, den danske, og dennes tusindårige kultur, som vi er sidste skud på.Jeg tror på det naturlige liv, på vores genfødsel i barnet, og på, at det er humoren, poesien og videnskaben, der berettiger os til at være herrer i dyreriget.
Denne lederstilling forpligter os til at indrette samfundene humant, smukt og i pagt med skaberværket, naturen. Byerne skal være kunstværker. Landskaberne skal henrykke os ved deres farverigdom, harmoni, drama og idyl.
Da verden for tiden ikke ser sådan ud, er samfundskritik og satire en væsentlig del af mit forfatterskab.
Kritik af det onde kan bestå i besyngelse af det gode - barnet, naturen, erotikken, kunsten. Hvas kritik går således hånd i hånd med barnlig livsforelskelse i mine bøger.
Jeg har udgivet godt og vel tyve romaner, novelle-og digtsamlinger.
Men en stor del af min skribentvirksomhed har udfoldet sig i aviserne. Jeg skrev mine første kronikker i Jyllands-Posten, Social-Demokraten og Berlingske Tidende som 19-årig. Siden er det blevet til adskillige hundrede kronikker foruden debatartikler, interviews, boganmeldelser, causerier, digte, undertiden også noveller, i dagspressen. Jeg var kulturredaktør på Aktuelt i 1970´erne. I 1980´erne og 90´erne har jeg løbende skrevet kronikker i Jyllands-Posten og Ekstra Bladet. Fra 1985 til 98 skrev jeg på Ekstra Bladets bagside omkring 600 tv-anmeldelser.
Jeg synes billedkunsten har en særlig evne til at fastholde de magiske øjeblikke i livet, dem, jeg selv prøver at nå frem til gennem ordet. I de sidste tyve-tredive år har jeg været nært knyttet til billedkunstens verden og tog initiativet til at rejse kunstmuseet Arken, såvel som Bomholt-skulpturen på Gl. Strand.
Et par af mine bøger, nogle noveller og enkelte digte er oversat til svensk, amerikansk og norsk.
Har netop forsøgt at give et billede af mit liv og samfundet og politikken i min tid - erindringerne "Barn af Partiet" (2000) og "Alle disse forhåbninger" (udkommer snart).
"Barn af Partiet" giver et billede af det nøjsomme Danmark fra 1930´erne til 50`erne, fuld af poesi, fest, kærlighed - og tragedie.
Om forfatteren, der vokser op i en farverig, socialdemokratisk familie i århundredets mest dramatiske år.
I Weekendavisen skriver Ulrik Høy:
Barn af Partiet er mere erindringsroman end erindringer i klassisk forstand. Der er familiehistorie, partihistorie, skolehistorie fra Gl. Hellerup, københavnerhistorie med den personlige udviklingshistorie som akse, og værket lever i det myldrebillede af personer, der vækkes til live og passerer over scenen fra tæppet går op i juli 1890 og til det går ned, i august 1956. Bogen er eminent underholdende. Den bobler af velvære og gedigent skriveoverskud... et overflødighedshorn af muntre og bizarre oplevelser."
CV:
f.16/8 1935 i København.
Student (Gl. Hellerup Gymn.) 1954;cand.mag.(dansk og eng. Kbhs Univ.) 1961;studieophold ved Harvard Univ.; ansat ved Virum Statsskole, Kulturmin., Gladsaxe Seminariet for Fritidspædagoger og Danmarks Biblioteksskole; kronikker og avisartikler i dagblade fra 1955;boganmelder ved dagbladet Aktuelt 1964;bog-og kulturredaktør ved Aktuelt 1970-81;avisartikler, noveller, digte og bøger oversat til svensk, norsk og engelsk; Tv-anmelder m.m. ved Ekstra Bladet fra 1985;formand for Socialdem.s Kulturudvalg 1975-86;stifter af og formand for foreningen Nutidsmuseets Venner (senere Arkens Venner) 1988-98; medl. af bestyrelsen for Arken, Museum for Moderne Kunst 1994-97; formand for Bomholt-komitéen fra 1986.
Oprindelig publiceret ForfatterNet Frederiksberg - 17. august 2001
Hvas kritik og magiske øjeblikke.
Jeg er en forfatter, der mener, at alle mennesker er forbundne, og enhver er ansvarlig for alle. Vi er særligt forbundne med individer af vores stamme, den danske, og dennes tusindårige kultur, som vi er sidste skud på.Jeg tror på det naturlige liv, på vores genfødsel i barnet, og på, at det er humoren, poesien og videnskaben, der berettiger os til at være herrer i dyreriget.
Denne lederstilling forpligter os til at indrette samfundene humant, smukt og i pagt med skaberværket, naturen. Byerne skal være kunstværker. Landskaberne skal henrykke os ved deres farverigdom, harmoni, drama og idyl.
Da verden for tiden ikke ser sådan ud, er samfundskritik og satire en væsentlig del af mit forfatterskab.
Kritik af det onde kan bestå i besyngelse af det gode - barnet, naturen, erotikken, kunsten. Hvas kritik går således hånd i hånd med barnlig livsforelskelse i mine bøger.
Jeg har udgivet godt og vel tyve romaner, novelle-og digtsamlinger.
Men en stor del af min skribentvirksomhed har udfoldet sig i aviserne. Jeg skrev mine første kronikker i Jyllands-Posten, Social-Demokraten og Berlingske Tidende som 19-årig. Siden er det blevet til adskillige hundrede kronikker foruden debatartikler, interviews, boganmeldelser, causerier, digte, undertiden også noveller, i dagspressen. Jeg var kulturredaktør på Aktuelt i 1970´erne. I 1980´erne og 90´erne har jeg løbende skrevet kronikker i Jyllands-Posten og Ekstra Bladet. Fra 1985 til 98 skrev jeg på Ekstra Bladets bagside omkring 600 tv-anmeldelser.
Jeg synes billedkunsten har en særlig evne til at fastholde de magiske øjeblikke i livet, dem, jeg selv prøver at nå frem til gennem ordet. I de sidste tyve-tredive år har jeg været nært knyttet til billedkunstens verden og tog initiativet til at rejse kunstmuseet Arken, såvel som Bomholt-skulpturen på Gl. Strand.
Et par af mine bøger, nogle noveller og enkelte digte er oversat til svensk, amerikansk og norsk.
Har netop forsøgt at give et billede af mit liv og samfundet og politikken i min tid - erindringerne "Barn af Partiet" (2000) og "Alle disse forhåbninger" (udkommer snart).
"Barn af Partiet" giver et billede af det nøjsomme Danmark fra 1930´erne til 50`erne, fuld af poesi, fest, kærlighed - og tragedie.
Om forfatteren, der vokser op i en farverig, socialdemokratisk familie i århundredets mest dramatiske år.
I Weekendavisen skriver Ulrik Høy:
Barn af Partiet er mere erindringsroman end erindringer i klassisk forstand. Der er familiehistorie, partihistorie, skolehistorie fra Gl. Hellerup, københavnerhistorie med den personlige udviklingshistorie som akse, og værket lever i det myldrebillede af personer, der vækkes til live og passerer over scenen fra tæppet går op i juli 1890 og til det går ned, i august 1956. Bogen er eminent underholdende. Den bobler af velvære og gedigent skriveoverskud... et overflødighedshorn af muntre og bizarre oplevelser."
CV:
f.16/8 1935 i København.
Student (Gl. Hellerup Gymn.) 1954;cand.mag.(dansk og eng. Kbhs Univ.) 1961;studieophold ved Harvard Univ.; ansat ved Virum Statsskole, Kulturmin., Gladsaxe Seminariet for Fritidspædagoger og Danmarks Biblioteksskole; kronikker og avisartikler i dagblade fra 1955;boganmelder ved dagbladet Aktuelt 1964;bog-og kulturredaktør ved Aktuelt 1970-81;avisartikler, noveller, digte og bøger oversat til svensk, norsk og engelsk; Tv-anmelder m.m. ved Ekstra Bladet fra 1985;formand for Socialdem.s Kulturudvalg 1975-86;stifter af og formand for foreningen Nutidsmuseets Venner (senere Arkens Venner) 1988-98; medl. af bestyrelsen for Arken, Museum for Moderne Kunst 1994-97; formand for Bomholt-komitéen fra 1986.
Oprindelig publiceret ForfatterNet Frederiksberg - 17. august 2001