Født i 1934 på Frederiksberg. Oprindelig uddannet lærer og underviste i en årrække. Blev i 1976 cand. pæd. i musikvidenskab og var redaktør på Politikens Forlag i perioden 1979-1983. Herefter leder af forlaget Artia i årene 1983-1989. Leder af Selskabet til Udgivelse af Dansk Musik på Fonogram og Videogram 1989-1993. Free lance medarbejder ved Danmarks Radios Musikafdeling 1975-1988. Har deltaget i DR TVs internordiske musikprogram "Kontrapunkt". Formand for Selskabet for Russisk Musik fra 1992 og for Dansk Oversætterforbund fra 1998. Udover romaner også forfatter til en række faglige bøger om musik
Allerede som stor dreng tænkte jeg på at komme til at skrive - noveller og romaner. Jeg gjorde også nogle forsøg, som stadig får mig til at rødme, når jeg tænker på dem. Jeg skulle først igennem aftjening af værnepligt for at blive tilstrækkelig rasende til at komme i gang, og så gik der endda en del år, før jeg debuterede som 32-årig med "En dansk soldats eventyr" (1967)- en lidt fræk titel, frit efter Poul Martin Møller, hvad de mere militærglade anmeldere da heller ikke undlod at gøre opmærksom på. Romanen handler om dét at aftjene sin værnepligt i Danmark og er en blanding af groteske, humoristiske og realistisk-barske beskrivelser af en menigs oplevelse af det danske militær i 1950'erne.
Jeg fik blod på tanden og skrev, hvad jeg indtil for nylig betragtede som min bedste bog: "Laila - min Laila", (1979) som er fortællingen om en mand, der mister sin kone og pligtskyldigt sørger og beder til gud om at få hende tilbage. Han bliver bønhørt - og opdager til sin rædsel, at det ville han helst have undværet, for han har i mellemtiden forelsket sig i en anden. Uheldigvis viser det sig at være uhyre vanskeligt at slippe af med den tilbagevendte Laila. Romanen var inspireret af et dødsfald i familien. Ingen kan skrive om noget, han/hun ikke selv har oplevet!
Det gælder også den tredje roman, "Skolen", som er et billede af dagliglivet i en storkøbenhavnsk skole i 1970'erne, bygget på mine egne erfaringer som folkeskolelærer. De store børn forelsker sig, lærerne forelsker sig, hykleriet og dobbeltmoralen trives.
Så fik jeg travlt - med andre ting: uddannelse (cand.pæd. i musikvidenskab) og derfor en række bøger om musikfaglige emner, efterhånden også en foredragsvirksomhed af voksende omfang, i dag omkring 150 foredrag om året - ikke blot i Danmark, men også i andre nordiske lande Island, Norge, Grønland, Finland.
I mange år længtes jeg efter at komme i gang med en roman igen. Et forsøg blev gjort med "Jappus og Firrik" - om den så regnes som "voksen" roman eller ungdomsroman ved jeg ikke. "Jappus og Firrik" (1996) er en fantasy-roman med science fiction islæt, den klassiske historie om kampen mellem godt og ondt. Jappus er den unge helt, som mister sine forældre og sit hjem, da tyrannens mænd hærger på egnen. I en drøm ser han den pige, Firrik, som skal hjælpe ham i kampen mod tyrannen. Her dukker væsener fra en anden verden op og yder hjælp til selvhjælp, når det brænder på.
Men bekendtskabet med Hildegard af Bingens musik fik mig for alvor i gang igen, og det blev, hvad jeg nu tror er min bedste bog, romanen "Hildegard" (udk. oktober 2000). Den handler så om noget, jeg ikke selv har oplevet (jeg er født efter 1179, hvor Hildegard døde!), men alligevel møder læseren også i en historisk roman eller - bedre - en roman om en historisk personlighed forfatteren selv, om end godt kamoufleret."Hildegard" er historien om en af de betydeligste skikkelser i Europas middelalder, læge, teolog, filosof, naturforsker, diplomat, politiker, digter og den formentlig ældste komponist, man kan sætte navn på. I romanen følges hun fra vugge til grav gennem hele sin mangeartede virksomhed, blandt andet i sit forhold til kejser Friedrich Barbarossa, sin korresondance med Bernhard af Clairvaux, sine stridigheder med de tyske biskopper og med paven.
Herudover har jeg skrevet en række ungdomsromaner, både socialrealistiske og humoristiske fortællinger og en række science fiction prægede fremtidsromaner. Dertil nogle noveller, hvoraf tre blev læst i DR. Hvad fremtiden bringer er umuligt at vide. Men nu har jeg i hvert fald fået blod på tanden!
Oprindelig publiceret ForfatterNet Frederiksberg - 9. juni 2000
