Forfatter
Gerd Laugesen
Gerd Laugesen er en dansk forfatter, der primært bruger hverdagens historier i sit forfatterskab. Hun begår en form for gonzojournalistik, hvor hun bruger sig selv i sine bøger og skaber navnesammenfald mellem forfatter og fortæller, uden at der er tale om autofiktion.
Laugesens bøger Møder (2009) og Hjemsted (2011) har det til fælles, at de tager udgangspunkt i de mennesker og steder, som Gerd Laugesen selv har mødt og besøgt. ‘Møder’ består af en lang række små kapitler, der hver især beskriver et møde mellem Gerd og et menneske på hendes vej. ‘Hjemsted’ er skrevet på baggrund af en rejse, som Laugesen tog langs vadehavskysten. Under arbejdet med denne bog flyttede Laugesen til området og mødte almindelige mennesker på almindelige steder.
‘Sort på hvidt’ fra 2017 skiller sig ud fra de foregående fortællinger i ‘Møder’, ‘Hjemsted’ og ‘Plet’. ‘Sort på hvidt’ er en række cut-up-digte, der er sat sammen på må og få. Digtene er skrevet på en rejseskrivemaskine, klippet ud i strimler og sat på en hvid baggrund, med kun en elastik til at holde bogen sammen. At bogen ikke er hæftet, skal tolkes som en invitation til læseren om at skille digtene ad, sætte dem sammen på en ny måde og gøre digtene til deres egne.
Gerd Laugesen (f. 1979) er dansk forfatter, billedkunstner og journalist. Hun er uddannet cand. mag. i kultur- og sprogmødestudier og journalistik fra Roskilde Universitet og er datter af den kendte digter Peter Laugesen. Laugesen debuterede i 2009 med reportagebogen Møder og har siden udgivet flere bøger, blandt andet Plet fra 2014. Når hun ikke skriver bøger, underviser hun børn og unge i skrivekunst på Kulturskolen Viborg.
Skrevet af Vicki Kragh Pedersen, cand. mag.