Erik Knudsen blev født den 27.3.1922. Han voksede op i et Grundtvigsk-liberalt lærerhjem i Slagelse og blev selv uddannet lærer i 1944. Efter at have undervist i en årrække i folkeskolen, hentede højskoleforstander Hal Koch ham til Krogerup, da man ønskede lærerstaben udvidet med en marxistisk lærer. Her virkede Erik Knudsen i årene 1954-1982.
I 1947 blev han gift med forfatteren Lise Sørensen.
I perioden 1947-1954 var han litteraturanmelder ved Social-Demokraten, fra 1966-1972 medlem af Det Danske Akademi. Erik Knudsen var med til at starte Vietnam 69 og Fredsvagt til Nicaragua 1984. Fra 1979 var han desuden aktiv i fredsbevægelsen bl.a. som foredragsholder og taler ved demonstrationer.
Sin politiske base fandt han således på venstrefløjen, og både i lyrik, revytekster og dramatik har han ladet forstå, hvordan han ser på udviklingen ude og hjemme. Det digteriske gennembrud kom med "Blomsten og sværdet" i 1949, som følges op af digtsamlingen "Brændpunkt" i 1953.
Som den politiske og pædagogiske digter, han opfatter sig som, interesserede han sig stadig stærkere for teatret og revyscenen, hvorfra man kan få ganske andre og flere i tale end gennem lyrikken.
I 1961 kom således revykomedien "Frihed - det bedste guld". Også tv-spil og radioteater er det blevet til, bl.a. "Werner Holgersen" fra 1971. Den sidste digtsamling "Sand" kom i 1990, og pensionisttilværelsen i Humlebæk er nu helliget maleriet.
Erik Knudsen døde 12. 11.2007 (red)
Oprindelig publiceret ForfatterNet Fredensborg-Humlebæk - 27. februar 2001
