Forfatter
Emeli Bergman
Emeli Bergman skriver med stor sproglig præcision og sanselighed om hverdagens spændinger og ømhed i sine skildringer af sorg, familieforhold og moderskab.
I 2022 fik svenskfødte Emeli Bergman Blixenprisen for årets talent. Bergman (1988) blev uddannet fra forfatterskolen i 2014 og udkom med sin debut, en novellesamling, Salt i 2017. Hun har derudover haft tekster i Hvedekorn, Trappe Tusind, Kulturo og det svenske litteraturtidsskrift Addenda samt har været med til at oversætte flere bøger fra svensk til dansk.
I 2021 udkom Bergmans første roman På undersiden af dagen. Den er et følsomt psykologisk portræt af en au pairs omsorgsarbejde og relation til flere forskellige familier. Årene som au pair sætter aftryk, men det virker også som om, de giver mening for hovedpersonen Anna, som er rejst efter et tab i sin egen familie. I et afdæmpet og sanseligt sprog beskriver romanen magtbalancen i børnepasserrollen uden at fælde dom. En rolle som først og fremmest er en arbejdskraft. For romanen blev Bergman tildelt Michael Strunge-prisen i 2022 med begrundelsen om, at ”den er skrevet med stor sproglig præcision og nerve og fra et helt originalt sted. Emeli Bergman har sin helt egen, foruroligende tilgang til et tema, som mange forfattere beskæftiger sig med i disse år – familien som et på én gang intimt og socialt rum, fuld af både kærlighed og ulighed, omsorg og økonomi".
Bergman behandler store emner som tab, død og sorg i et lavmælt og udramatisk sprog med fokus på hverdagens spændinger og følsomhed i relationer og strukturer mellem mennesker. Både i romanen og novellesamlingen er sorg et stort tema.
I ’Salt’ kredses der om en række tab, som fortællingernes unge kvinder oplever. Her er moderskabet et væsentligt emne i novellesamlingen. Fx i titelnovellen hvor en uønsket graviditet er omdrejningspunktet. En ung kvinde er blevet gravid med sin fætter, og må derfor tage piller for at få en medicinsk abort. Pille-indtagningen falder sammen med en stor familiefest. Barnløshed, abort og uventede dødsfald optræder i novellerne, der også fint og nænsomt viser, hvordan man kan føle sig underligt afskåret fra de relationer, man indgår i. Novellesamlingen er rundet af afdæmpede reaktioner og har en grundstemning af melankoli. Dette er Bergmans eget sorgfulde bidrag til bølgen af moderskabslitteratur.
Skribent: Sofie Holm Nielsen
Foto: Lærke Posselt