Forfatter
Claus Carstensen
Født: 19.juni 1957 i Sønderborg.
Debut: Flieger sind Sieger/Helte.
Claus Carstensen er forfatter, maler og billedhugger.
Han er uddannet på Det Kongelige Danske Kunstakademi 1977-1983,
på Institut for Litteraturvidenskab ved Københavns Universitet 1979-1983 og deltog i Den Københavnske Kreds for Semiotik 1981-1983. Han var professor i maleri ved Det Danske Kunstakademi i årene 1993-2002.
Claus Carstensen har sideløbende med sin karriere som kunstner udgivet digte, essays og udstillingskataloger. Han har udgivet 10 digtsamlinger, den seneste i 2010, og hans billedkunst bliver udstillet rundt om i verden.
Han begyndte at interessere sig for lyrik allerede i folkeskolen, og som han siger ”det var noget af en ensom beskæftigelse, da de fleste af kammeraterne stadig var til fodbold”.
Han anskaffede sig et eksemplar af Poul Borums Ny dansk poesi. Det næste års tid skulle den bog blive hans indgang til moderne dansk lyrik, og samtidig sætte ham i gang med at skrive selv.
Han debuterede som forfatter mens han gik i gymnasiet. Det var med digtsamlingen Flieger sind Sieger/Helte (1975), og førsteoplaget solgte han på skolens gange for en femmer. Dansklæreren lagde den første uge ud med at lade klassen skrive et digt i stedet for stil. Resten af gymnasietiden afleverede Carstensen sine stile i form af digte.
Gymnasietiden midt i 70’erne var fyldt med ideologikritik, og politiske holdninger fyldte meget. Carstensen fortæller, at han sympatiserede med de radikale bevægelser som dadaisme, situationisme, konceptkunst og auteurbevægelsen omkring Godard, Fassbinder, Herzog og Kluge, og han læste anarkistiske standardværker.
Carstensen tilhører den generation, der blev kaldt De Unge Vilde
i 1980’erne. De unge vilde var en gruppe af danske malere, der efter tysk forbillede genoptog maleriet for at bruge mediets virkemidler som et sprog, blot med en ny nihilistisk holdning og ustandselige stilskifte. Han boede selv i Köln i syv år.
Carstensens kunstneriske udtryk omfatter maleri, installationer, film, video, musik, digte og kunstteoretiske skrifter.
Han har en kritisk samfundsorienteret tilgang til kunsten.
Forfatterskabet er kendetegnet ved en konstant dialog med omverdenen, og han bruger indtryk fra musik, billedkunst, politik og samfundsliv og blander dem med notater fra hverdagslivet, fra rejser og fra privatliv.
Mange af Carstensens kunstværker bruger også ordet som ekspressivt middel på lærreder og på vægge.
For Carstensen opstår der et rum mellem sprog og billede, når han bruger skrift i malerier eller henviser til malerier i sine digte.
Hans ambition er at prøve at holde det sprog, som kunsten er så åbent og flertydigt som muligt. Det er en vigtig friktionsvarme for ham.
Se Claus Carstensens hjemmeside www.clauscarstensen.dk
Biografien er udarbejdet af bibliotekar Inger Enemark, Biblioteket Sønderborg