Forfatter
Bente Clod
Født 1946.
Debut: Det autoriserede danske samleje og andre nærkampe.
Opvokset i et frisindet hjem som barn af en enlig mor (børnehaveleder). Alt
var tilladt, så jeg lærte tidligt at være selvkørende. Skolegang på landets
første lilleskole, som mine forældre var så venlige at grundlægge til deres
enestående poder. Vidunderlig musikundervisning af Bernhard Christensen og
mobning i lilleskolens andre timer. Lykkeligt skoleskift til mellemskolen og
derefter realeksamen (=10. klasse) fra Sortedams Gymnasium. Vidste en masse om dyr, som jeg var intenst optaget af indtil jeg blev endnu mere intenst
optaget af drenge som 16-årig. Skiftende erhvervsarbejde (fabrikker,
kaffelager, restaurationskøkken m.m.). Et år i Canada. Sang jazz, forsøgte
hele tiden at opstøve et band, der ville backe den kommende danske Billie
Holliday op.
1966-68
Fritidspædagog-uddannelsen fra Gladsaxe Fritidspædagog-seminarium. Den
korteste uddannelse, jeg kunne opdrive. Skønne lærere, skøn tid. Hovedsagen
var at leve livet, høre musik, synge og være forelsket. Ungdomsoprøret gik
hen over hovedet på mig.
1968-70
Underviste på Tårnby børnehaveseminarium og Seminariet for Småbørnspædagoger i Teglgårdsstræde, begge steder i musik og bevægelse (Gøsselgymnastik).
Desuden spredt timeundervisning af børn på kommuneskoler i "Musikalsk Legestue".
Undgik ethvert tilløb til fast ansættelse, og holdt ferie så snart der var
sparet penge nok sammen.
1971-73
Faldt for den faste månedsløn, og for de døves tegnsprog som lærer på
Statens Skole for Døve i musik og bevægelse om formiddagen, og var ansat på skolens fritidshjem om eftermiddagen. Faldt også for en skøn afrikaner, der spillede i Jazzklub Montmartre med sit band. Fik en god ven til at huse hans tre med-spillere i BAGA-kvartetten. Blev gift efter 1½ år, og spiste ris og
kylling hver dag lige så længe; der var altid nok uanset antallet af middagsgæster. Lærte at dele alt med andre. Blev skilt på grund af utroskab:
Dér gik min grænse for hvad jeg kunne dele. Blev kæreste med den sagfører,
der foretog skilsmissen. Et "Pygmalion-forhold", der skildres i den
selvbiografiske debutroman BRUD.
1973-75
Påbegyndte HF-eksamen, der gav nogle tanker i hovedet og ord i munden.
Hidtil havde det mest været følelserne, jeg levede efter. Nu kom der en
overbygning på som kan kaldes en social bevidsthed. Påbegyndte danskstudiet.
Begyndte at skrive. Blev forelsket i en kvinde på HF-kurset. Denne tid
beskrives i bogen BRUD. FN erklærede 1975 for Internationalt Kvindeår,
hvilket fik Politiken til at udskrive en kronikkonkurrence. Vandt anden
præmien med kronikken DET AUTORISEREDE DANSKE SAMLEJE om de seksuelle kønsroller. Kronikken fik flere reaktioner end nogen anden kronik havde fået de sidste ti år.
1975-76
Medredaktør på bladet Seksualpolitik sammen med bl.a. Christian Kampmann, Ole Nørlyng og Jeannette Schellenberg. Bladet var en fortsættelse af Wilhelm Reichs blad fra trediverne af samme navn. Vi "konfronterede de politiske partier med den seksuelle virkelighed."
Blev desuden fast klummeskriver på flere nordiske dameblade, og begyndte
desuden at skrive lyrik, stærkt inspireret af de amerikanske digtere Erica
Jong, Anne Sexton, Sylvia Plath. Debuterede 1976 på Gyldendal med "Det
Autoriserede Danske Samleje og andre Nærkampe." Artikler og digte. Fik trykt alt hvad jeg skrev, undtagen en enkelt artikel, jeg havde brugt meget tid
på. Hvilket fik mig til at overveje om jeg overhovedet gad skrive en linie
igen nogensinde. Havde ingen berøring med kvindebevægelsen, selvom jeg
prøvede at komme ud ad døren hver den første fredag i måneden, hvor der var lesbisk aften ovre i Kvindehuset i Prinsessegade, to minutters gang fra mit
hjem på Christianshavn. Jeg havde enormt brug for at snakke om det
komplicerede kærlighedsforhold til en gift kvinde, som jeg så hver dag. Gik
endelig til lesbisk introduktionsaften, hvilket var så fantastisk, at jeg
kom igen til næste intro-aften. En ny verden åbnede sig ved mødet med andre
kvinder, der også forelskede sig i kvinder.
1977
Fik omsider debutromanen BRUD udgivet på Gyldendal, efter en lærerig og
udmattende skriveproces. Bogen blev en bestseller, udkom i alle nordiske
lande. Omfattende foredragsvirksomhed. Modtog mange manuskripter fra
kvinder, både kendte og ukendte. Begrebet kvindelitteratur opstod som et
modstykke til den eksisterende mandsdominerede litteratur. I dag ved alle i
den vestlige kulturkreds, at kvinder skriver lige så meget og så godt som
mænd, men dengang blev "kvindelitteraturen" set som noget særligt - på godt
og ondt. I dag er de kvindelige forfattere så mange, at særbetegnelsen er
blevet overflødig. Dog udelades kvinderne stadig når der skal skrives
litteraturhistorie og skabes kanon-lister.
Fik tilbudt opgaven af redigere en antologi med tekster af, for og om
kvinder. Bidrag af kendte og ukendte forfattere. Redaktionsarbejdet på
KVINDER MÅ ALDRIG MERE TABE HINANDEN AF SYNE afstedkom en omfattende korrespondance med kvindeforfattere over hele verden. En enorm arbejdsindsats, der gav et spændende netværk. Skrev non stop i denne tid:Dagbog, breve, den næste roman.
Det nordiske forum TVÆRLITTERÆRT KVINDEFORUM blev dannet på et dansk seminar i 1977. TK bestod af alle kvinder som arbejdede med litteratur: Forfattere, forlæggere, oversættere, bibliotekarer, dansk/norsk/svensk/finsklærere. Vi mødtes en gang om året på skift i de nordiske lande, og fik et netværk, jeg stadig nyder godt af. Det var på den tid uhørt at forfattere og forlæggere mødtes udfra en fælles målsætning: at synliggøre kvindelitteraturen. Da finnerne søgte om støtte til deres seminar i 1988 og fik afslag, fortsatte TK i de respektive lande, stærkest og længst i Norge.
1978
De mange manuskripter, jeg modtog, fik mig til at stifte forlaget og
foreningen KVINDETRYK sammen med seks andre kvinder. Forlaget var også en forening, der dannede selvstændige skrivegrupper rundt omkring i landet, "Op Af Skuffen-"grupper, der læste hinandens tekster og gav læserrespons. Første udgivelse på forlaget var min digtsamling OPBRUD, der blev trykt i 3 oplag og dermed kunne financiere den næste udgivelse - som forfatteren dog også selv skulle søge om penge til. Fik udgivet bogen UNDERVEJS på Gyldendal (noveller og digte), selvom de rådede mig fra det. Jeg skulle have lyttet, bogen var ikke god nok.
1979
Medstifter af Kvindekulturlegatet og af Kvindegruppen i Dansk
Forfatterforening.
Legatet skulle opmuntre og fremelske den nye blomstrende - men ikke
anerkendte og stærkt usynliggjorte - kvindekultur. Kvindegruppen skulle
danne netværk for kvindeforfattere, og varetage vores interesser, som
dengang ikke blev varetaget af foreningen når der skulle vælges talsmand,
formand, bestyrelsesmedlemmer, uddeles legater, skrives litteraturhistorie
osv.
Søgte ind på Filmskolens nystartede Manuskriptlinie i min søgen efter en
indlæring af skriveriet. Havde allerede fulgt nogle kurser på Filmskolen,
der var et af de få steder, man kunne lære noget om at skrive. Opsøgte alle
de skrivekurser, jeg kunne, hvilket var yderst få. Skrivetalentet blev ikke
betragtet som noget man kunne lære eller udvikle i samspil med andre.
Manuskriptudannelsen blev derfor en afgørende oplevelse af at der er en god
portion teknik at lære for den der har talent. "Talent uden teknik er som en
motor uden benzin," siger USA-manuskriptforfatteren Paul Schrader (Taxi
Driver, Raging Bull, m.m.fl.) Lærte nogle grundredskaber på Filmskolen, der
sammen med mine erfaringer fra kvindegruppernes flade struktur kom til at
danne grundlag for min egen skriveundervisning, der startede i 1982.
1979-81
Afsluttede Filmskolens Manuskript-uddannelse (dengang tre-årig), samt
uddannelsen som lærer i Gøsselgymnastik (også treårig).
1980
Fik udgivet romanen SYV SIND på Gyldendal 1980, en blanding af fiktion og
selvbiografi. Stor lettelse at kunne slippe det selvbiografiske stof. Blev
medlem af den skønlitterære styrelse i Dansk Forfatterforening. Varetog især
kulturpolitiske opgaver, dvs. håbløse forsøg på at ændre underbetalingen af
forfattere. I snit regner man med, at et forfatterskab beskæftiger 24
formidlere: Dansklærere, bibliotekarer, oversættere, redaktører m.fl. på
fuldtid. Den der leverer råstoffet til disse stillinger, er stadig dårligst
betalt.
1981
Blev indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris. På det tidspunkt var der
kun 1 kvindelig forfatter der havde modtaget prisen nogensinde, så jeg
startede en aktion der gjorde opmærksom på dette. Lignende aktioner i de
andre nordiske lande afstedkom en "Alternativ Nordisk Råds Litteraturpris" i
Finland, der gik til Märta Tikkanen. Hun donerede pengene til en antologi,
hvor både kendte og ukendte kvinder kom til orde. Som følge af indstillingen
blev jeg opfordret af forlagsredaktør Merete Ries til at oversætte den amr.
lyriker Emily Dickinsons digte (USA 1830-1886). Sagde gladelig ja uden at
ane hvad jeg gik ind til. Blev grebet af stoffet, og påbegyndte et
teaterstykke om Dickinsons liv samt en biografi om digteren. Påbegyndte
engelskstudiet på KUA for at lære mere om sproget.
1982
Begyndte at undervise i at skrive på et torsdagshold, kun for kvinder. Der
meldte sig 40 deltagere mellem 19 og 79 år. Inspirationen ved samværet med
andre skrivende kvinder var enorm. Sammen udviklede vi en etik for respons
og manuskript-bearbejdning. Torsdagene blev ugens højdepunkt.
1983
Filmmanuskript til novellefilmen KAREN (Instruktion: Kasper Schyberg).
TV-spillet RØDE TRÅDE antaget af DR (instruktion Li Vilstrup, sendt februar 1984). Pæn modtagelse. Alle efterfølgende forslag til tv-dramatik blev
refuseret. Manuskript til novellefilmen BAG LADY (Instruktion Lone Falster).
Fortsatte skriveundervisningen på højskoler, aftenskoler og i eget regi.
Syntes det var meget sjovere at undervise end at skrive bøger, så det holdt
jeg op med i flere år.
1984
Medlem af den skønlitterære styrelse i Dansk Forfatterforening. Den
Kulturpolitiske Aktionsgruppe AkAk stiftedes på H.C.Andersens grav, og lagde ud med en høring i tv om forfatternes dårlige økonomiske kår. Tre år i
Legat-udvalget og Kursus-udvalget, der tilrettelægger kursustilbud til
medlemmerne. Opgav engelskstudiet.
Skrivekurser rundt omkring i landet på aftenskoler (SFOF,KVINFO,HOF og AOF), højskoler (bl.a. Tidens, Borups og Kolding Højsk.), kommuneskoler,
gymnasier, efteruddannelseskurser for dansklærere, pensionistcentre,
ungdomsprojekter m.m. samt private kurser.
Påbegyndte et festskrift til min far til hans kommende 80-årsdag i 1984, og
endte med at have et stykke politisk og personlig historie, der var så
spændende at det måtte blive til en bog. Var for sent ude til at få den ud
på et forlag, så jeg udgav den selv. Bogen 80 ÅR I BEVÆGELSE udkom 7. marts 1984, men blev ikke indkøbt af bibliotekerne, selvom den blev pænt modtaget.
Den flotte bog, der kostede et kraftigt banklån, kan lånes og købes via mig.
1987
Fik udgivet lærebogen SKRIV - EN BOG OM AT SKRIVE på Hans Reitzels forlag.
Undervisning i prosa (novelle og roman), lyrik, satire, erotik og suspense,
rejsebeskrivelser, dagbog/breve, film- og tv/video-manuskript samt positiv
bearbejdelse og udnyttelse af skriveblokeringer. Kurserne varer fra en
weekend til 12 mdr.
Startede SKRIVESKOLEN sammen med seks andre etablerede forfattere. Gensidig skoling af hinanden og udveksling af erfaringer fra skriveundervisningen.
Fantastisk oplevelse at have kolleger at dele undervisningserfaringen med.
1989-92
Fik udgivet novellesamlingen GUL ENGEL på Gyldendal 1990. Lærebogen SKRIV blev oversat til svensk, og medførte mange kurser i Sverige (Luleå
Universitet, Åsa Folkhögskola i Sköldinge, Kvinnofolkhögskolan i Göteborg),
samt et årligt efteruddannelseskursus af nordiske skrivelærere på Nordens
Folkliga Akademi. På det første kursus deltog højskolelærer og forfatter
Jostein Gaarder, der uddelte 25 totalt kaotiske sider til respons;
førsteudkastet til "Sofies Verden." Alle 25 deltagere rådede Gaarder til at
skrive det om, ingen troede på det vildtvoksende projekt. Jostein ville
gerne have mig til at undervise på sin højskole i Bergen, men da bogen kom
ud, rullede verdensberømmelsen henover ham og vores projekt.
Behovet for at skrive mine egne bøger voksede i disse år.
1997
Fik teaterstykket CIRKLENS HEMMELIGHED om Emily Dickinson opført på Kaleidoskop-teatret. Pæn modtagelse. Skrev og udgav selv lærebogen SKRIV EN FILM, stensikker på at have en bestseller: Den eneste trin-for-trin-bog på dansk om at skrive en film. Tog gruelig fejl på trods af fine anmeldelser, men har dog en steady-seller, der stadig læses og købes, nu i 2006 i 3. oplag. Fik udgivet novellesamlingen EX HIBITION, erotiske noveller på engelsk, af et lille idealistisk forlag, Stokrose, ved Jeff Lazarus. Vi
troede igen, vi havde en bestseller. Vi tog fejl, eller manglede bare et
pr-budget. Bogen kan købes via min hjemmeside. Startede selvstændig
virksomhed samme år: Det Danske Skriveinstitut. Kom med i bestyrelsen af
Dansk-Svensk Forfatterselskab.
1999
Underviste som sædvanlig Det Bogstavelige Etårskursus, Ti Bogstavelige
Tirsdage (2 g. årligt), samt weekendkurser og højskolekurser rundt omkring.
Fik også et hold med stand up-komikere, der gerne ville være bedre til at
arbejde med deres tekstmateriale: Amin Jensen, Omar Marzouk, Mette
Frobenius, Frank Hvam, Jacob Tingleff, Kaspar Bang. Jeg fik ikke et ben til
jorden, men sjovt var det!
Påbegyndte det, der blev til romanen ENGLEKRAFT, i juledagene.
2000-2001
ENGLEKRAFT udkom på Høst forlag, og blev fint modtaget. Det var et stort men godt chock at være tilbage i forfatterrollen for alvor. Andet bind I VILDEN SKY blev til i løbet af 2001, og udgivet på Høst. Skrivekurserne fortsattte.
2002
Tredie bind HIMMELFALD udkom året efter. Måtte opgive bestyrelsesposten i Dansk-Svensk Forfatterselskab. Fortsatte skrivekurserne, nu med den tilføjelse, at jeg starter Etårskursus to gange om året, i januar og
september.
2003
Modtog Kulturministeriets Børnebogspris 2002 for romantrilogien om "Taber-
Tilde": ENGLEKRAFT, I VILDEN SKY og HIMMELFALD.
Fik novellesamlingen SMAGEN AF DIG udgivet på forlaget Tiderne Skifter,
erotiske noveller, hvoraf de syv også findes i Ex Hibition (i en lidt
dårligere udgave, idet de her fik en ekstra overhaling). God og seriøs
modtagelse, solgte pænt. Skrivekurserne kørte som før på Det Danske
Skriveinstitut.
2005
Fik omsider udgivet udvalget og oversættelsen af 142 af Emily Dickinsons
digte med en fyldig introduktion, PÅ MIN VULKAN, påbegyndt i 1981. Modtog desuden et legat til at skrive Dickinson-biografien færdig. Fik en
gæstelærer, Kristiane Hauer (tidligere elev, nu forfatter til to bøger), der
udbyder kurser i Det Danske Skriveinstitut. Benytter mig i stigende grad af
gode gæstelærere, især tidligere elever, der både klarer sig godt og har den
sjældne evne at kunne kommunikere deres viden og kunnen til andre.
2006
Skriver på en ungdomsroman, BODYEFFEXZ, og med artikler om Dickinson, der gerne skulle ende som del af biografien. Pønser på at skære lidt ned på undervisningen, så der er mere tid til at skrive.
Har i tidens løb haft mange elever, der senere har klaret sig flot: I
filmbranchen især instruktør Hans Fabian (Klatretøsen, Tvilling, Cecilie) og
manus-forfatter Mette Heeno (Langt fra Las Vegas, Terkel i Knibe,
Nynne-filmen). I bogbranchen udgiver tidligere deltagere jævnligt deres
bøger, se f.eks. interviewet her på siden med Per Helge Sørensen (MAILSTORM og SPIN). Suzanne Bjerrehus udtaler sig begejstret i medierne om at gå på Etårskurset 2005-06. På det første Etårshold fra 2000 har fire ud af otte deltagere debuteret: Trine Paludan med en roman, Christian Borup med en astrologibog, Linda Røygaard med lyrik, Joan Rang Christensen med skuespilog radiodramatik.
Har desuden selv deltaget i diverse internationale forfatter-seminarer,
bogmesser og festivaler som foredragsholder og oplæser.
Modtog Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat i 1983, Lunds legat,
Fleron-legatet, Edith Rode-legatet. Indstillet til Nordisk Råds Litterære
Pris 1981. Modtog Kulturministeriets Børnebogspris 2002 for romantrilogien
om "Taber-Tilde". Diverse indlæg, artikler og udsendelser om kønsroller,
kvindesag, kulturpolitik, skriveprocesser, romanskrivning, samt andre
artikler om at skrive skønlitteratur og film. Tyve bogudgivelser.
Foto: Jo Selsing
Portrættet redigeres af Aalborg Bibliotekerne
Født 1946.
Debut: Det autoriserede danske samleje og andre nærkampe.
Opvokset i et frisindet hjem som barn af en enlig mor (børnehaveleder). Alt
var tilladt, så jeg lærte tidligt at være selvkørende. Skolegang på landets
første lilleskole, som mine forældre var så venlige at grundlægge til deres
enestående poder. Vidunderlig musikundervisning af Bernhard Christensen og
mobning i lilleskolens andre timer. Lykkeligt skoleskift til mellemskolen og
derefter realeksamen (=10. klasse) fra Sortedams Gymnasium. Vidste en masse om dyr, som jeg var intenst optaget af indtil jeg blev endnu mere intenst
optaget af drenge som 16-årig. Skiftende erhvervsarbejde (fabrikker,
kaffelager, restaurationskøkken m.m.). Et år i Canada. Sang jazz, forsøgte
hele tiden at opstøve et band, der ville backe den kommende danske Billie
Holliday op.
1966-68
Fritidspædagog-uddannelsen fra Gladsaxe Fritidspædagog-seminarium. Den
korteste uddannelse, jeg kunne opdrive. Skønne lærere, skøn tid. Hovedsagen
var at leve livet, høre musik, synge og være forelsket. Ungdomsoprøret gik
hen over hovedet på mig.
1968-70
Underviste på Tårnby børnehaveseminarium og Seminariet for Småbørnspædagoger i Teglgårdsstræde, begge steder i musik og bevægelse (Gøsselgymnastik).
Desuden spredt timeundervisning af børn på kommuneskoler i "Musikalsk Legestue".
Undgik ethvert tilløb til fast ansættelse, og holdt ferie så snart der var
sparet penge nok sammen.
1971-73
Faldt for den faste månedsløn, og for de døves tegnsprog som lærer på
Statens Skole for Døve i musik og bevægelse om formiddagen, og var ansat på skolens fritidshjem om eftermiddagen. Faldt også for en skøn afrikaner, der spillede i Jazzklub Montmartre med sit band. Fik en god ven til at huse hans tre med-spillere i BAGA-kvartetten. Blev gift efter 1½ år, og spiste ris og
kylling hver dag lige så længe; der var altid nok uanset antallet af middagsgæster. Lærte at dele alt med andre. Blev skilt på grund af utroskab:
Dér gik min grænse for hvad jeg kunne dele. Blev kæreste med den sagfører,
der foretog skilsmissen. Et "Pygmalion-forhold", der skildres i den
selvbiografiske debutroman BRUD.
1973-75
Påbegyndte HF-eksamen, der gav nogle tanker i hovedet og ord i munden.
Hidtil havde det mest været følelserne, jeg levede efter. Nu kom der en
overbygning på som kan kaldes en social bevidsthed. Påbegyndte danskstudiet.
Begyndte at skrive. Blev forelsket i en kvinde på HF-kurset. Denne tid
beskrives i bogen BRUD. FN erklærede 1975 for Internationalt Kvindeår,
hvilket fik Politiken til at udskrive en kronikkonkurrence. Vandt anden
præmien med kronikken DET AUTORISEREDE DANSKE SAMLEJE om de seksuelle kønsroller. Kronikken fik flere reaktioner end nogen anden kronik havde fået de sidste ti år.
1975-76
Medredaktør på bladet Seksualpolitik sammen med bl.a. Christian Kampmann, Ole Nørlyng og Jeannette Schellenberg. Bladet var en fortsættelse af Wilhelm Reichs blad fra trediverne af samme navn. Vi "konfronterede de politiske partier med den seksuelle virkelighed."
Blev desuden fast klummeskriver på flere nordiske dameblade, og begyndte
desuden at skrive lyrik, stærkt inspireret af de amerikanske digtere Erica
Jong, Anne Sexton, Sylvia Plath. Debuterede 1976 på Gyldendal med "Det
Autoriserede Danske Samleje og andre Nærkampe." Artikler og digte. Fik trykt alt hvad jeg skrev, undtagen en enkelt artikel, jeg havde brugt meget tid
på. Hvilket fik mig til at overveje om jeg overhovedet gad skrive en linie
igen nogensinde. Havde ingen berøring med kvindebevægelsen, selvom jeg
prøvede at komme ud ad døren hver den første fredag i måneden, hvor der var lesbisk aften ovre i Kvindehuset i Prinsessegade, to minutters gang fra mit
hjem på Christianshavn. Jeg havde enormt brug for at snakke om det
komplicerede kærlighedsforhold til en gift kvinde, som jeg så hver dag. Gik
endelig til lesbisk introduktionsaften, hvilket var så fantastisk, at jeg
kom igen til næste intro-aften. En ny verden åbnede sig ved mødet med andre
kvinder, der også forelskede sig i kvinder.
1977
Fik omsider debutromanen BRUD udgivet på Gyldendal, efter en lærerig og
udmattende skriveproces. Bogen blev en bestseller, udkom i alle nordiske
lande. Omfattende foredragsvirksomhed. Modtog mange manuskripter fra
kvinder, både kendte og ukendte. Begrebet kvindelitteratur opstod som et
modstykke til den eksisterende mandsdominerede litteratur. I dag ved alle i
den vestlige kulturkreds, at kvinder skriver lige så meget og så godt som
mænd, men dengang blev "kvindelitteraturen" set som noget særligt - på godt
og ondt. I dag er de kvindelige forfattere så mange, at særbetegnelsen er
blevet overflødig. Dog udelades kvinderne stadig når der skal skrives
litteraturhistorie og skabes kanon-lister.
Fik tilbudt opgaven af redigere en antologi med tekster af, for og om
kvinder. Bidrag af kendte og ukendte forfattere. Redaktionsarbejdet på
KVINDER MÅ ALDRIG MERE TABE HINANDEN AF SYNE afstedkom en omfattende korrespondance med kvindeforfattere over hele verden. En enorm arbejdsindsats, der gav et spændende netværk. Skrev non stop i denne tid:Dagbog, breve, den næste roman.
Det nordiske forum TVÆRLITTERÆRT KVINDEFORUM blev dannet på et dansk seminar i 1977. TK bestod af alle kvinder som arbejdede med litteratur: Forfattere, forlæggere, oversættere, bibliotekarer, dansk/norsk/svensk/finsklærere. Vi mødtes en gang om året på skift i de nordiske lande, og fik et netværk, jeg stadig nyder godt af. Det var på den tid uhørt at forfattere og forlæggere mødtes udfra en fælles målsætning: at synliggøre kvindelitteraturen. Da finnerne søgte om støtte til deres seminar i 1988 og fik afslag, fortsatte TK i de respektive lande, stærkest og længst i Norge.
1978
De mange manuskripter, jeg modtog, fik mig til at stifte forlaget og
foreningen KVINDETRYK sammen med seks andre kvinder. Forlaget var også en forening, der dannede selvstændige skrivegrupper rundt omkring i landet, "Op Af Skuffen-"grupper, der læste hinandens tekster og gav læserrespons. Første udgivelse på forlaget var min digtsamling OPBRUD, der blev trykt i 3 oplag og dermed kunne financiere den næste udgivelse - som forfatteren dog også selv skulle søge om penge til. Fik udgivet bogen UNDERVEJS på Gyldendal (noveller og digte), selvom de rådede mig fra det. Jeg skulle have lyttet, bogen var ikke god nok.
1979
Medstifter af Kvindekulturlegatet og af Kvindegruppen i Dansk
Forfatterforening.
Legatet skulle opmuntre og fremelske den nye blomstrende - men ikke
anerkendte og stærkt usynliggjorte - kvindekultur. Kvindegruppen skulle
danne netværk for kvindeforfattere, og varetage vores interesser, som
dengang ikke blev varetaget af foreningen når der skulle vælges talsmand,
formand, bestyrelsesmedlemmer, uddeles legater, skrives litteraturhistorie
osv.
Søgte ind på Filmskolens nystartede Manuskriptlinie i min søgen efter en
indlæring af skriveriet. Havde allerede fulgt nogle kurser på Filmskolen,
der var et af de få steder, man kunne lære noget om at skrive. Opsøgte alle
de skrivekurser, jeg kunne, hvilket var yderst få. Skrivetalentet blev ikke
betragtet som noget man kunne lære eller udvikle i samspil med andre.
Manuskriptudannelsen blev derfor en afgørende oplevelse af at der er en god
portion teknik at lære for den der har talent. "Talent uden teknik er som en
motor uden benzin," siger USA-manuskriptforfatteren Paul Schrader (Taxi
Driver, Raging Bull, m.m.fl.) Lærte nogle grundredskaber på Filmskolen, der
sammen med mine erfaringer fra kvindegruppernes flade struktur kom til at
danne grundlag for min egen skriveundervisning, der startede i 1982.
1979-81
Afsluttede Filmskolens Manuskript-uddannelse (dengang tre-årig), samt
uddannelsen som lærer i Gøsselgymnastik (også treårig).
1980
Fik udgivet romanen SYV SIND på Gyldendal 1980, en blanding af fiktion og
selvbiografi. Stor lettelse at kunne slippe det selvbiografiske stof. Blev
medlem af den skønlitterære styrelse i Dansk Forfatterforening. Varetog især
kulturpolitiske opgaver, dvs. håbløse forsøg på at ændre underbetalingen af
forfattere. I snit regner man med, at et forfatterskab beskæftiger 24
formidlere: Dansklærere, bibliotekarer, oversættere, redaktører m.fl. på
fuldtid. Den der leverer råstoffet til disse stillinger, er stadig dårligst
betalt.
1981
Blev indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris. På det tidspunkt var der
kun 1 kvindelig forfatter der havde modtaget prisen nogensinde, så jeg
startede en aktion der gjorde opmærksom på dette. Lignende aktioner i de
andre nordiske lande afstedkom en "Alternativ Nordisk Råds Litteraturpris" i
Finland, der gik til Märta Tikkanen. Hun donerede pengene til en antologi,
hvor både kendte og ukendte kvinder kom til orde. Som følge af indstillingen
blev jeg opfordret af forlagsredaktør Merete Ries til at oversætte den amr.
lyriker Emily Dickinsons digte (USA 1830-1886). Sagde gladelig ja uden at
ane hvad jeg gik ind til. Blev grebet af stoffet, og påbegyndte et
teaterstykke om Dickinsons liv samt en biografi om digteren. Påbegyndte
engelskstudiet på KUA for at lære mere om sproget.
1982
Begyndte at undervise i at skrive på et torsdagshold, kun for kvinder. Der
meldte sig 40 deltagere mellem 19 og 79 år. Inspirationen ved samværet med
andre skrivende kvinder var enorm. Sammen udviklede vi en etik for respons
og manuskript-bearbejdning. Torsdagene blev ugens højdepunkt.
1983
Filmmanuskript til novellefilmen KAREN (Instruktion: Kasper Schyberg).
TV-spillet RØDE TRÅDE antaget af DR (instruktion Li Vilstrup, sendt februar 1984). Pæn modtagelse. Alle efterfølgende forslag til tv-dramatik blev
refuseret. Manuskript til novellefilmen BAG LADY (Instruktion Lone Falster).
Fortsatte skriveundervisningen på højskoler, aftenskoler og i eget regi.
Syntes det var meget sjovere at undervise end at skrive bøger, så det holdt
jeg op med i flere år.
1984
Medlem af den skønlitterære styrelse i Dansk Forfatterforening. Den
Kulturpolitiske Aktionsgruppe AkAk stiftedes på H.C.Andersens grav, og lagde ud med en høring i tv om forfatternes dårlige økonomiske kår. Tre år i
Legat-udvalget og Kursus-udvalget, der tilrettelægger kursustilbud til
medlemmerne. Opgav engelskstudiet.
Skrivekurser rundt omkring i landet på aftenskoler (SFOF,KVINFO,HOF og AOF), højskoler (bl.a. Tidens, Borups og Kolding Højsk.), kommuneskoler,
gymnasier, efteruddannelseskurser for dansklærere, pensionistcentre,
ungdomsprojekter m.m. samt private kurser.
Påbegyndte et festskrift til min far til hans kommende 80-årsdag i 1984, og
endte med at have et stykke politisk og personlig historie, der var så
spændende at det måtte blive til en bog. Var for sent ude til at få den ud
på et forlag, så jeg udgav den selv. Bogen 80 ÅR I BEVÆGELSE udkom 7. marts 1984, men blev ikke indkøbt af bibliotekerne, selvom den blev pænt modtaget.
Den flotte bog, der kostede et kraftigt banklån, kan lånes og købes via mig.
1987
Fik udgivet lærebogen SKRIV - EN BOG OM AT SKRIVE på Hans Reitzels forlag.
Undervisning i prosa (novelle og roman), lyrik, satire, erotik og suspense,
rejsebeskrivelser, dagbog/breve, film- og tv/video-manuskript samt positiv
bearbejdelse og udnyttelse af skriveblokeringer. Kurserne varer fra en
weekend til 12 mdr.
Startede SKRIVESKOLEN sammen med seks andre etablerede forfattere. Gensidig skoling af hinanden og udveksling af erfaringer fra skriveundervisningen.
Fantastisk oplevelse at have kolleger at dele undervisningserfaringen med.
1989-92
Fik udgivet novellesamlingen GUL ENGEL på Gyldendal 1990. Lærebogen SKRIV blev oversat til svensk, og medførte mange kurser i Sverige (Luleå
Universitet, Åsa Folkhögskola i Sköldinge, Kvinnofolkhögskolan i Göteborg),
samt et årligt efteruddannelseskursus af nordiske skrivelærere på Nordens
Folkliga Akademi. På det første kursus deltog højskolelærer og forfatter
Jostein Gaarder, der uddelte 25 totalt kaotiske sider til respons;
førsteudkastet til "Sofies Verden." Alle 25 deltagere rådede Gaarder til at
skrive det om, ingen troede på det vildtvoksende projekt. Jostein ville
gerne have mig til at undervise på sin højskole i Bergen, men da bogen kom
ud, rullede verdensberømmelsen henover ham og vores projekt.
Behovet for at skrive mine egne bøger voksede i disse år.
1997
Fik teaterstykket CIRKLENS HEMMELIGHED om Emily Dickinson opført på Kaleidoskop-teatret. Pæn modtagelse. Skrev og udgav selv lærebogen SKRIV EN FILM, stensikker på at have en bestseller: Den eneste trin-for-trin-bog på dansk om at skrive en film. Tog gruelig fejl på trods af fine anmeldelser, men har dog en steady-seller, der stadig læses og købes, nu i 2006 i 3. oplag. Fik udgivet novellesamlingen EX HIBITION, erotiske noveller på engelsk, af et lille idealistisk forlag, Stokrose, ved Jeff Lazarus. Vi
troede igen, vi havde en bestseller. Vi tog fejl, eller manglede bare et
pr-budget. Bogen kan købes via min hjemmeside. Startede selvstændig
virksomhed samme år: Det Danske Skriveinstitut. Kom med i bestyrelsen af
Dansk-Svensk Forfatterselskab.
1999
Underviste som sædvanlig Det Bogstavelige Etårskursus, Ti Bogstavelige
Tirsdage (2 g. årligt), samt weekendkurser og højskolekurser rundt omkring.
Fik også et hold med stand up-komikere, der gerne ville være bedre til at
arbejde med deres tekstmateriale: Amin Jensen, Omar Marzouk, Mette
Frobenius, Frank Hvam, Jacob Tingleff, Kaspar Bang. Jeg fik ikke et ben til
jorden, men sjovt var det!
Påbegyndte det, der blev til romanen ENGLEKRAFT, i juledagene.
2000-2001
ENGLEKRAFT udkom på Høst forlag, og blev fint modtaget. Det var et stort men godt chock at være tilbage i forfatterrollen for alvor. Andet bind I VILDEN SKY blev til i løbet af 2001, og udgivet på Høst. Skrivekurserne fortsattte.
2002
Tredie bind HIMMELFALD udkom året efter. Måtte opgive bestyrelsesposten i Dansk-Svensk Forfatterselskab. Fortsatte skrivekurserne, nu med den tilføjelse, at jeg starter Etårskursus to gange om året, i januar og
september.
2003
Modtog Kulturministeriets Børnebogspris 2002 for romantrilogien om "Taber-
Tilde": ENGLEKRAFT, I VILDEN SKY og HIMMELFALD.
Fik novellesamlingen SMAGEN AF DIG udgivet på forlaget Tiderne Skifter,
erotiske noveller, hvoraf de syv også findes i Ex Hibition (i en lidt
dårligere udgave, idet de her fik en ekstra overhaling). God og seriøs
modtagelse, solgte pænt. Skrivekurserne kørte som før på Det Danske
Skriveinstitut.
2005
Fik omsider udgivet udvalget og oversættelsen af 142 af Emily Dickinsons
digte med en fyldig introduktion, PÅ MIN VULKAN, påbegyndt i 1981. Modtog desuden et legat til at skrive Dickinson-biografien færdig. Fik en
gæstelærer, Kristiane Hauer (tidligere elev, nu forfatter til to bøger), der
udbyder kurser i Det Danske Skriveinstitut. Benytter mig i stigende grad af
gode gæstelærere, især tidligere elever, der både klarer sig godt og har den
sjældne evne at kunne kommunikere deres viden og kunnen til andre.
2006
Skriver på en ungdomsroman, BODYEFFEXZ, og med artikler om Dickinson, der gerne skulle ende som del af biografien. Pønser på at skære lidt ned på undervisningen, så der er mere tid til at skrive.
Har i tidens løb haft mange elever, der senere har klaret sig flot: I
filmbranchen især instruktør Hans Fabian (Klatretøsen, Tvilling, Cecilie) og
manus-forfatter Mette Heeno (Langt fra Las Vegas, Terkel i Knibe,
Nynne-filmen). I bogbranchen udgiver tidligere deltagere jævnligt deres
bøger, se f.eks. interviewet her på siden med Per Helge Sørensen (MAILSTORM og SPIN). Suzanne Bjerrehus udtaler sig begejstret i medierne om at gå på Etårskurset 2005-06. På det første Etårshold fra 2000 har fire ud af otte deltagere debuteret: Trine Paludan med en roman, Christian Borup med en astrologibog, Linda Røygaard med lyrik, Joan Rang Christensen med skuespilog radiodramatik.
Har desuden selv deltaget i diverse internationale forfatter-seminarer,
bogmesser og festivaler som foredragsholder og oplæser.
Modtog Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat i 1983, Lunds legat,
Fleron-legatet, Edith Rode-legatet. Indstillet til Nordisk Råds Litterære
Pris 1981. Modtog Kulturministeriets Børnebogspris 2002 for romantrilogien
om "Taber-Tilde". Diverse indlæg, artikler og udsendelser om kønsroller,
kvindesag, kulturpolitik, skriveprocesser, romanskrivning, samt andre
artikler om at skrive skønlitteratur og film. Tyve bogudgivelser.
Foto: Jo Selsing
Portrættet redigeres af Aalborg Bibliotekerne
