15 feb.12

Blog

E-bøger eller ej

Kommentarer

13 kommentarer
man, 13/10/2014 - 19:18

Forleden skrev jeg en skoleopgave der omhandlede papirbøgernes truede fremtid - da gik det op for mig, hvor meget e-bogen var begyndt at sætte sig i karakter. Jeg havde godt hørt tale om papirbøgerne og deres tvivlsomme fremtid, men hvor aktuelt det var, ja det kom ærlig talt bag på mig. I forbindelse med førnævnte opgave skulle vi ud i de nærliggende gader( København ), og stille spørgsmål til forbipasserende om hver vores emne. Jeg spurgte to halvfjersårige, som vel at mærke ikke var sammen, hvad det ville betyde for dem, hvis e-bøgerne tog overtaget herhjemme i Danmark. Det overraskende svar fra begge damer var, at det ville da være lige meget. Den ebe slog det endda hen som 'kedeligt'. Det må siges at have været lidt af en øjenåbner for mig. Jeg holder meget af bøger, og bruger da også størstedelen af min fririd med en bog i skødet, men trods min store kærlighed for læsning har jeg aldrig brudt mig om at læse på en skærm. Efter imterviewet på gaden prøvede jeg mig for anden gang med en e-bog, men det var det samme. Jeg lagde hurtigt iPaden fra mig og tyede til en god, gammeldags papirbog. Jeg tror ikke, papirbøgerne vil uddø. Men jeg er så godt som sikker på, at e-bogssalget vil vokse støt de næste mange år. Begge mine forældre ligger da også om aftenen og læser i sengen - med iPaden hævet over hovedet.

man, 20/02/2012 - 15:53

Efterhånden har der dannet sig et mønster over min læsning på e-læser og i papir-bogform. Jeg er poesi-læser, og der fungerer papir-bogen helt klart bedst.

Krimier er f.eks. rare at have på e-læseren og trælse at have til at fylde i bogreolen, fordi man sjældent læser en krimi en gang til. I min reol vil jeg for fremtiden mest have de bøger - bl.a. poesien - som jeg ved, jeg vil vende tilbage til.

Som læser af engelsksproget litteratur er det en fordel, at kunne hente bøgerne hurtigt til e-læseren fremfor at skulle vente på pakkeposten - og sommetider vente forgæves.

Jeg siger som Zenia: litteratur er fedt - og formen kommer i anden række.

 

 

 

 

 

AfMichael Olsen
søn, 19/02/2012 - 11:40

Jeg ejer en iPad 1 og synes det er meget nemt at trække ebøger ned fra e-reolen. Der er lige lidt teknik der skal klares først - men det skal kun gøres en gang.
Jeg synes også det er nemt at gå til, når jeg dagligt pendler til og fra arbejde. Jeg kan tage aviser og bøger med og skal ikke sidde med store tunge bøger eller bladre i umulige avisformater.
Der bladres nemt og enkelt og det der ikke umiddelbart kan læses kan forstørres ved at trække i teksten.
Det at det er så nemt opvejer til fulde manglende papirknitren og duften af tryksværte.

AfKaj Hansen
søn, 19/02/2012 - 14:17

 

 

AfKaj Hansen
lør, 18/02/2012 - 20:49

 

Jeg er også rimeligt godt med med hensyn til det elektroniske, og jeg tilbringer mindst en time om dagen på nettet. Men jeg har aldrig set eller læst en e-bog. Jeg ved dog, at det slet ikke er noget for mig. Jeg skal have en rigtig papirbog i hænderne. Jeg elsker at have den stående, at se den i reolen og at vende og dreje den. Jeg tror overhovedet ikke, at jeg kan læse en e.bog. For at forklare dette, kan jeg fortælle følgende. Når jeg finder et eller andet interessant på nettet, som jeg gerne vil læse, så udskriver jeg det, så jeg kan sidde med et stykke papir i hånden. Hvis jeg vil kommentere et af jer andres indlæg, så udskriver jeg dette, for jeg kan ikke opfatte teksten ordentligt, når den kun er på skærmen. Gad vide, om det er et aldersfænomen at have det således, eller om det er en særhed, som også unge kan have;

AfZenia Johnsen
tor, 16/02/2012 - 12:41

Jeg elsker litteratur. Jeg er ligeglad i hvilken form det finder mig eller jeg finder den.
Bøger som medie er charmerende. Men for mig er det ikke det sanselige der har gjort mig til læser. Det er ikke bogens tyngde eller personlige historie. Det er litteraturen.
Jeg fik en Kindle for 1 år siden. Den har gjort mit liv som læser både smidigere og enklere. Jeg læser flest e-bøger.

AfNina Wegner
tor, 16/02/2012 - 09:28

Jeg har netop fået en Sony reader (350) i fødselsdagsgave. Jeg havde præcist ønsket mig den type læser fordi jeg satser på, at den vil bibringe en læseoplevelse der nærmer sig oplevelsen ved at læse en "rigtig" bog. Jeg har endnu ikke afprøvet vidunderet, for jeg skal tage mig vældig sammen til at finde ud af det, - og jeg er også så nærig at jeg ikke bare vil købe, men hjertensgerne låne fra E-Reolen.

Det er faktisk DER knasterne er størst. De kopierings-blokeringer, som bibliotekernes tilbud er født med skaber en vældig barriere, og jeg tror, at det med tiden vil udvikle sig sådan, at bibliotekerne mister mange udlån på den konto. Jeg er selv så doven, at jeg hellere vil betale for en hurtig teknisk let tilgængelig e-bog end jeg vil bruge en masse tid for at finde ud af at låne via E-reolen.

Men vi får se....jeg skal på ferie i marts måned og satser på at have mindst 25 bøger med på min e-læser, og så måske lige en enkelt hyggelig papirbog, hvis nu teknikken svigter, eller jeg bare ikke kan forlige mig med e-læsning. Måske skal jeg satse på at rejseguide-litteraturen bliver e-modellen og den hyggelige roman-læsning bliver min papirbog.

søn, 19/02/2012 - 19:04

Som svar til af Nina Wegner

Overvejer seriøst også at købe en sony e-bog reader, men ved ikke om jeg kan købe bøger på amazone til den - jeg vil nemlig primært bruge den til engelske bøger. Har du erfaring med det?

 

 

søn, 19/02/2012 - 19:03

Som svar til af Nina Wegner

Overvejer seriøst også at købe en sony e-bog reader, men ved ikke om jeg kan købe bøger på amazone til den - jeg vil nemlig primært bruge den til engelske bøger. Har du erfaring med det?

 

 

AfMartin Munk Stigaard
fre, 17/02/2012 - 11:09

Som svar til af Nina Wegner

Ovennævnte er, efter min mening, en god ebogslæser. jeg synes, at den ofte har fået hårdere kritik, end den fortjener. Først og fremmest er skærmen (e-ink teknologi) behagelig at læse på, og designet er også pænt.

Jeg kan ikke nikke genkendende til, at det skulle være besværligt at låne fra ereolen.dk. Bogen downloades, og trækkes ned på det ikon, der hører til ebogslæseren. Få sekunder senere kan man så begynde at læse!

Konklusionen bliver, at jeg tager min dosis litteratur der, hvor jeg nemmest kan skaffe den: Hvis en roamn er udlånt på biblioteket, prøver jeg at skaffe den som e-bog. Omvendt kan ebogslæseren endnu ikke erstatte de trykte bøger fuldstændig, idet næsten alle bøger, der er bare nogle få år gamle, stadig kun findes på papir.

 

AfNina Wegner
fre, 17/02/2012 - 12:08

Som svar til af Martin S.

jeg må bare have lidt mere tålmodighed og prøve igen, eller få hjælp hos en kollega

AfNina Wegner
fre, 17/02/2012 - 17:30

Som svar til af Nina Wegner

Så tog jeg mig endelig sammen her fredag eftermiddag efter arbejde - med en god lang weekend foran mig - til igen at forsøge at låne en bog i e-reolen og downlåne til min nye Sony E-Reader. Det viser sig - efter lange og omstændelige omveje - at det er meget lettere end jeg regnede med. Jeg har så dårlige erfaringer med Netlydbog at jeg på forhånd gik ud fra at det var svært! - så jeg prøvede at trække filer til en nøje udpeget mappe til bøgerne - men det viser sig at at jeg bare skal trække filen til Reader - så finder den sgu selv ud af resten. FANTASTISK. Nu tror jeg sørme at jeg er omvendt! - nu skal jeg også bare finde ud af at få en god oplevelse med læsningen, men med en fri-weekend foran mig så går det nok. Tak fordi du sagde, at det da ikke var noget problem med E-reolen. Jeg var lige ved at bruge 167 kr. på Hanne-Vibeke Holsts nye roman Undskyldningen (undskyld til Gyldendal og Hanne-Vibeke fordi de gik glip af lidt salg) - fordi jeg gerne vil have den med på ferie, men nu kan jeg låne - og jeg vil sørme også have Lars Saabye Christensens nye roman med roman. Det er jo ikke noget problem at tage 2 tykke bøger med på rejsen, når de vejer  ca168 g. :-) + rejseguides.

AfNina Wegner
tir, 21/02/2012 - 12:02

Som svar til af Nina Wegner

Jeg er halv færdig med Hanne-Vibeke Holsts nye roman - en dejlig underholdningsroman, der bare kører derudaf. Hun kan sit håndværk, og det er en skøn måde at læse en tyk underholdningsroman på.

Log ind for at skrive kommentarer