Zero girl

En tilsyneladende helt almindelig historie med kanter og buer om en ualmindelig pige. Forvirret?
 
Forfatteren Sam Keith er en amerikansk tegneserieskaber, der er mest kendt for en række verdener, der ligger langt uden for mainstreamen, især serien The Maxx, der ikke har været udgivet på papir i Danmark, men dog er blevet vist i sin TV-adaptation. Med tegneserien ’Zero Girl’ holder Keith sig tættere på jorden... i al fald til at starte med.
 
Amy Smootster går i high school og er den klassiske enspænder: forkert klædt, ikke rigtig del af nogen grupper og hovedsageligt interesseret i at leve i sit eget hoved. Og så har hun et problem med, at hendes fødder udsondrer storer mængder mystisk væske, når hun bliver flov. Skæv som hun er, er Amy et naturligt mål for de andre pigers foragt, men det er også starten på et spirende forhold til karrierevejlederen Tim.
 
Det lyder alt sammen som noget, man har set før, ikke sandt? Altså, måske pånær det med de mystiske væsker fra fødderne.
 
Men Amy har endnu et problem: firkanter. Ikke som tvangstanke, men helt håndgribeligt: de er ude efter hende; ting med kanter jagter hende ganske enkelt. Heldigvis hjælper cirkler hende, men er det nok, når en af hendes plageånder fra skolen begynder helt fysisk at se mere firkantet på tingene?
 
’Zero Girl’ er en forunderlig og helt skæv komisk historie og sikkert ikke for alle; dertil er personerne for mærkelige, tegningerne for sprællende og historien til tider for obskur. Men gør man indsatsen, belønnes man så ypperligt med noget, der vel bevæger sig over i magisk realisme, men nok i sin helt egen niche. Til tider virker ’Zero Girl’ som en karikatur på en superheltetegneserie, men på trods af de besynderlige hændelser holder Keith sin historie solidt fokuseret på sine personer og gør det til en universel fortælling om mennesker og forhold.