Bog

The walking dead

Af (
0
)

Anmeldelse

The Walking Dead af Robert Kirkman

13 jun.10

I introduktionen til "The Walking Dead" fortæller Robert Kirkman, at det han holder så meget af ved zombie film og bøger er, at de får os til at stille spørgsmål ved vores samfund. At der måske nok er masser af splat og vold, men at der altid (i de gode film og bøger altså) er en understrøm af en tankevækkende social bevidsthed. Det tror jeg sådan set, at Kirkman har ret i, og det er også den del af zombie-universet, han prøver at ramme i sin serie om “The walking dead”.

Første bind (der er indtil videre 11 bind) hedder “Days gone by”, og her introduceres vi for hovedpersonen Rick Grimes, som vågner op på hospitalet og finder ud af, at verden er gået helt amok. Han tager hjem til sit hus, hvor han finder ud af, at hans hustru og søn ikke længere er, og i sin søgen efter dem tager han til Atlanta, hvor han møder en gruppe overlevende.

Tony Moore, som har tegnet første bind, er virkelig dygtig. Han rammer præcist den rette blanding af splattede zombier og virkelige omgivelser og personer. Historien fremstår nærmest filmisk, og jeg synes, det er brandgodt lavet. Selve historien fungerer også godt, selvom der ikke her i første bind gives en forklaring på, hvorfor zombie-svøben har ramt jorden. Til gengæld er Kirkman i hvert fald ikke bange for at vise, hvad der sker med os, når civilisationen forfalder.

Serien "The Walking Dead"

Days gone bye
Miles behind us
Safety behind bars
The heart's desire
The best defense
This sorrowful life
The calm before
Made to suffer
Here we remain
What we become
Fear the hunters

Bogdetaljer

Forlag
Berkeley, Calif. : Image Comics
Faustnummer
43852213
ISBN
9781582403588
Antal sider
140

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind for at skrive kommentarer