VM

En fin og letlæst roman om at være en smule fortabt midt i livet – måske især for alle os, der er vokset op i en lille provinsby.

Stine er midt i livet og tager på sommerferie i barndomsbyen Sæby i Nordjylland med sin mand Anders og deres næste voksne datter Sofie. Men der er ikke udelukkende tale om et nostalgisk og glædeligt gensyn med barndomsbyen, der om sommeren summer af havneliv, turister, fadøl og Irish Coffees på terrassen.

For selvom Stine og Anders har bestemt sig for at pakke let, er der alligevel lig i bagagen hos Stine, der både kæmper med en dårlig samvittighed over en utålelig far, der nu sidder på plejehjem i byen, som hun på ingen måde har lyst til at besøge, en sorg over Anders’ affære, som er afsluttet, men som stadig spøger hos Stine og ikke mindst en længsel efter at blive set. Måske af den nydelige svenske mand, Martin, som har lejet sommerhuset ved siden af.

Alle disse elementer kunne let blive en sprængfarlig bombe af konflikter, skrig og skrål, men tro mod de nordjyske omgivelser tages det hele med en ophøjet ro. Selvom en smule råberi måske kunne gavne de fleste af de karakterer, vi støder på i romanen.

Beskrivelsen af den lille provinsby er malende og fin og rummer alt det, sådan en beskrivelse skal rumme. Når man læser provinslitteratur og især beskrivelser, hvor karaktererne vender hjem efter at have boet i en større by, så er det ofte med en lillebror-agtig følelse, hvor provinsbyens indbyggere sidder fast i gamle mønstre og kulturer, og hvor udviklingen er sat i stå. Og der er også gerne en tosse eller to på stamværtshuset. Men i dette tilfælde beskrives alle karaktererne med en klædelig empati og varme, og som mennesker, der kan flytte sig, selvom de har boet samme sted hele livet.

Stine er en karakter, der på Nynnes dagbog-agtig facon træder ind i sin læser med træsko på, hvilket kun gør mit ønske om flere nuancer, flere sider og mere udbyggede historier større. For det kan historien sagtens bære!