Bog

Vingeskudt

Af (
2016
)

Anmeldelse

Vingeskudt af Erica Jong

29 feb.16

40 år efter ’Luft under vingerne’ skriver Jong igen om ’Det gnidningsløse kald’ – denne gang dog fra et andet perspektiv. Jongs tilbagevenden er stærk, sprudlende og slet ikke uaktuel.

Vanessa Wondermann er i en frygtelig krise. Alderen begynder at sætte sine spor, og hun føler hele tiden, at hun har en masse, hun skal nå, inden det er for sent. Hendes forældre er meget gamle, faderen er dement og moderen alvorligt syg. Men de klynger sig begge til livet. Selvom Vanessa elsker dem begge, tænker hun sommetider på, at hun ville ønske, de ville give slip. Det er hårdt, at se sine forældre på den måde, så hun må i samråd med sine søstre om, hvad der skal ske.

Også ægteskabet med den 15 år ældre mand, viser sig fra en anden side. De er ikke så tætte mere, har aldrig sex, og i sin desperation melder hun sig ind på en datingside, ”Det gnidningsløse knald”, men forskrækkes over hvad det er for krav, der stilles til hende. Det bekræfter hende i den længsel efter nærhed og en sidste orgasme, som plager hendes tanker hele tiden.

Heldigvis skal hun være mormor, hvilket sætter hende i et andet dilemma. Hun glæder sig rigtig meget, men synes også, at hun er for ung til det endnu. Det er endnu en brik i puslespillet, som gør hende opmærksom på, at hun ikke er udødelig.

’Vingeskudt’ er fortsættelsen til ’Luft under vingerne’, som udkom for 40 år siden. Her handlede det om feminisme og kvindekampen. Erica Jong var en af de kvinder, som var i front dengang og med denne roman beviser hun, at hun stadig er med på beatet. Romanen er velskrevet, fyldt med litterære referencer og historiske begivenheder. Samtidig er den underholdende og sjov. Der er stadig bid i Jong, når hun skriver. Det hele druknes ikke i sjov, og man fornemmer tydeligt de tanker, som ligger bag.

Bogdetaljer

Forlag
Gyldendal
Oversætter
Agnete Stjernfelt
Faustnummer
52173329
ISBN
9788702183818
Antal sider
293

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind for at skrive kommentarer