Victor : sangen der aldrig blev færdig

Dette er en meget åbenhjertig og personlig beretning om en af Chiles mest berømte digtere, poeten, dramatikeren og sangskriveren Victor Jara. Den er skrevet af Victor Jaras engelskfødte hustru Joan Jara. En meget stærk erindringsbog om to menneskeskæbner og samtidig et billede af det chilenske folk.

Bogen starter med slutningen på Victors og Joans livsforløb: Joan Jara bringer sine to døtre Amanda og Manuela tilbage til det land, hvor hun selv er født i begyndelsen af 1940erne. Hun er udstyret med et britisk pas og kan derfor vende hjem til Storbritanien efter en omtumlet og til tider meget farefuld tilværelse i det Chile, der endte med at torturere og myrde massevis af politiske fanger, heriblandt hendes egen mand Victor. Vi skriver september 1973, det år og den måned, hvor Pinochet styrtede den demokratisk valgte præsident Allende.

Joan Jara er egentlig balletdanser af uddannelse; hun har fået en meget god og solid uddannelse ved forskellige kompagnier, og det var noget af en tilfældighed, der førte hende til Chile; hun danner par med en meget kendt chilensk dansepartner Patricio, bliver gift med ham i 1953 og flytter med ham til Chile året efter. Efter en kort årrække går de hver til sit. Hun møder digteren Victor, og dette får afgørende betydning for dem begge. Fra da af føler Joan Jara sig som ægte chilener, hun lærer de chilenske skikke at kende, opgiver efterhånden helt dansen til fordel for at være støtte og vejleder for sin mand gennem hans mange turnéer til både ind- og udland. Victor Jara står for det oprindelige, den jævne del af befolkningen.

Han søger hele tiden sit udgangspunkt hos bønderne, - han er selv opvokset på landet -, hos de undertrykte landarbejdere, arbejderbefolkningen i byerne, minearbejderne i det nordlige Chile. Victor Jara er altid på farten for at tale de jævnes sag, skrive deres digte ned og optræde med sangene, enten i sit eget land eller på turnéer i udlandet. Han kom bl.a. på en turné til Sovjetunionen, til Bolivia og til Cuba, hvor han mødte Fidel Castro.

Joan Jara skriver et sted om sin mand: ”Hans lommer var altid fulde af papirlapper med nedkradsede notater og vers. Han kunne få idéer, når han kørte med bus, gik på gaden, når han spiste frokost, eller mens han læste avisen.” Han fik arrangeret sangfestivaler på det store stadion i Chiles hovedstad Santiago med kunstnere fra nær og fjern. Han fik kontakt med berømte kunstnere f.eks. Pablo Neruda, Violetta Parra og den kendte gruppe Inti-Illimani.

Størst betydning for Victor Jara blev dog hans møde med Salvador Allende. Han støttede ham og hans parti Unidad Popular under hele valgkampen, arrangerede møder, talte og komponerede til fordel for Allende. Det skulle få fatale følger for dem begge, Allende tog sit eget liv, og Victor Jara blev brutalt myrdet.

Det er en af den slags erindringsbøger, der går dybt i sjælen på én. De afsnit, hvor Joan og Victor Jara er på turné rundt i Chile fra nord til syd er skildret med megen varme. Også skildringen af Allendes og dermed demokratiets fald virker meget overbevisende og er beskrevet med stor intensitet. Man kan næsten på sin egen krop mærke det chilenske folks kamp mod diktaturet og de lidelser, det måtte gennemgå i de skæbnesvangre septemberdage i 1973.
 

Jeg kan også anbefale at høre musik med:

Inti-Illimani: Fragments of a dream

Chants et rythmes du Chili

Victor Jara: Dela la vida volar