Veteraner

En bidsk vagthund sætter igen tænderne i de ansvarlige politikere. Lars R. Møllers bog er et særdeles væsentligt indslag i debatten om samfundets behandling af krigsveteraner .

Lars R. Møller, pensioneret oberst, har svært ved at holde kæft. En egenskab, der ifølge ham selv gjorde, at han aldrig blev general. For når han åbner munden, eller rettere, sætter sig til tastaturet, får ansvarlige politikere tics, eller det der er værre. Lars R. Møller stryger ikke nogen med hårene, specielt ikke hvis de, som i tilfældet med de danske veteraner, svigter deres ansvar.

Vi har måske en tendens til at glemme det, måske fordi det foregår så langt borte. Men Danmark har i en del år inden for de seneste par årtier været en krigsførende nation. Vi har sendt væbnede styrker ud til konfliktområder på Balkan og i Mellemøsten. Unge mænd og kvinder der drog ud med bevidstheden om, at den opgave, de skulle løse derude, kunne koste dem førligheden eller endda livet Når de vender hjem til det civile liv kaldes under ét for veteraner. En del af dem får psykiske problemer, som ofte resulterer i sociale problemer. Lars R. Møller mener ikke, at de tilbud, et civile samfund byder disse veteraner, hjælper dem tilstrækkeligt.

’Veteraner – en kamp i civil’ er et yderst gennemarbejdet debatindlæg af en mand, som kender forholdene ud og ind. Lars R. Møller har selv deltaget i kamphandlinger på Balkan og er selv veteran men med den erfarne befalingsmands større overblik.

Bogen indledes med en beskrivelse af, hvordan man har set på og behandlet psykiske krigstraumer gennem historien. Det er ret interessant læsning, hvis man er den mindste smule historisk interesseret. Forfatteren tager fat helt fra antikken over middelalderen, men med størst vægt på de store krige i det 20. århundrede. Det er de to verdenskrige, Korea-krigen og Vietnam-krigen.

Efter det generelt historiske afsnit er der et kort afsnit om Danmark i tiden fra Anden Verdenskrig og frem. Dernæst kommer den lange redegørelse for forholdene for de danske veteraner med psykiske krigstraumer. Det er forstemmende læsning.

Lars R. Møller beskriver forholdene ganske nøgternt og sagligt, men hele tiden kan man mærke hans store engagement i sagen. Det kan ikke undre nogen, selv om det er stærkt kritisabelt, at de ansvarlige politikere forholder sig tavse om sagen. Kernen i kritikken er, at veteraner behandles på linje med andre borgere på trods af, at deres lidelser kræver en hurtigere og mere intensiv behandling.

Man kan være nok så meget pacifist og antimilitarist, og man kan stille rigtig mange kritiske spørgsmål til berettigelsen af at sende danske soldater i krig, men man er nødt til at give de mennesker, der har risikeret deres liv og førlighed, en god og effektiv behandling, baseret på dokumenterede erfaringer fra mere end hundrede års krigsførelse.