Ved Ishavet

Fremragende og gribende fortælling om et lille fiskersamfund i det nordlige Norge under den tyske besættelse.

Hvad sker der i et lille fasttømret og religiøst samfund, hvor alle ved alt om hinanden, når det uventede sker, og den tyske besættelsesmagt rykker ind. Skal man tage afstand fra tyskerne og modarbejde dem, selv om man ved, det er livsfarligt, eller skal man samarbejde med besættelsesmagten, tjene penge på at arbejde for dem, eller indlade sig med dem, selv om det ikke er velset?

’Ved Ishavet’ foregår i perioden fra september 1939 til november 1944, hvor de tilbageblevne beboere bliver tvangsevakueret til Trondheim. Der er flere hovedpersoner, men historien centreres om Jorunn, Margit, Thorbjørn og Sven. Omkring dem er et væld af personer fra fiskersamfundet Berlevåg og fra den tyske besættelsesmagt. Til at hjælpe med at bevare overblikket er der en meget nyttig fortegnelse over de fleste af personerne bagest i bogen.

Jorunn er en pige på 9 år i 1939. Hun bor hos sin mama og papa, men hun har en fornemmelse af, at de ikke er hendes rigtige forældre. Hun føler sig altid udenfor og usynlig. Hun føler også, at alle de andre i byen ved mere om hende, end hun selv gør. Hun har dog en fornemmelse af, at Margit er hendes rigtige mor, og hos hende og hendes mand Rolf føler hun sig set og værdsat. Margit forstår ikke altid, hvad der foregår, og da hun finder en dåse kaviar med russisk tekst uden for Svens hus, får hun at vide, at det må hun aldrig tale om, den dåse skal straks gemmes væk. ”Her havde hun troet, at hun kom med en fornem gave. Men nej. Og bedst som hun mente at have en plan for, hvordan hun kunne blive mere synlig var onkel Rolf forsvundet. Verden bliver mere og mere usikker”.

Rolf forliser under en storm, og Margit er alene tilbage med fire børn. Hun knytter venskab med en tysk soldat, som deler hendes interesse for sang og kultur. Thorbjørn og Sven er to af Jorunns kammerater med hver sin baggrund. Thorbjørn ser ofte verdenen fra sin plads under bordet, og han oplever de voksne ud fra deres sokker og den måde, de bevæger benene på. ”Torbjørn kan godt lide, når de ler, så er der bevægelse i benene hele vejen rundt” . Svens største ønske er at blive fisker, men da hans far vælger at gå ind i modstandsbevægelsen, bliver det Sven, der skal forsørge familien.

Lars Johanssons romaner om Signe har storhittet i Danmark, og fra begge bøgerne ved vi, at han er en omhyggelig fortæller. Han går meget i detaljen, og de mange rapporter fra kolonnebogen fra Kjølnes Fyrstation er med til at forstærke det autentiske indtryk. Skildringen af hverdagen med rationeringer, ulykker, bygning af beskyttelsesrum, bombninger, hvordan man holder øje med hinanden og lever med en tysk besættelsesmagt i byen, er meget gribende og vellykket.

’Ved Ishavet’ kan anbefales til læsekredse, her er meget at tale om.