Vandengle

Et uhyggeligt drab involverer Malin Fors i en ny sag, der er anderledes og krævende, og Malin kæmper en ulige kamp, især med sig selv. Mons Kallentoft er en ferm menneskeskildrer.

Et ægtepar findes dræbt i deres jacuzzi. Deres 5-årige barn Ella er sporløst forsvundet, og Malin Fors sætter alt ind for at finde lille Ella. Hun kæmper mod tiden, og samtidig kæmper hun med sin trang til alkohol. Der er mange ting i spil på samme tid, og Malin og kollegerne frygter at finde den lille pige for sent. Det er en svær og kompliceret sag, og de må gå utraditionelle veje i deres efterforskning, da et nyt og meget uhyggeligt hint fører dem på sporet.

I romanen er der indbygget ledetråde, hvor de afdøde forældre taler til Malin. Senere kan Malin også fornemme den lille piges stemme. Det er dog svært for hende at tolke, der er umiddelbart ikke nogen sammenhæng mellem det hun ved, og det der fortælles. Disse elementer er skrevet med en anden skrifttype, og de har en rigtig god effekt og er med til at øge spændingen.

’Vandengle’ er bygget op over spændende temaer som adoption, skyld og udnyttelse. Det er med hjertet oppe i halsen, man læser, især når man fornemmer den lille piges kalden. Romanen er den femte i serien om Malin Fors og efterforskningsgruppen i Linköping. Kallentofts bøger foregår ofte i det område, hvilket vækker genkendelsens glæde. Plottet virker realistisk og er meget spændende. Læsningen er både barsk og brutal, og endnu engang sidder jeg på kanten af stolen. Miljøet er desuden godt beskrevet, og man får god indsigt i alle forhold omkring politiets efterforskningsarbejde. Mons Kallentoft er en mester i at skildre mennesker og deres følelser, især når de sidder helt nede i dyndet. Det er sindssygt godt skrevet, men ikke for sarte sjæle.