Uønsket

Vi er et sted i Bayern, få år efter 2. verdenskrig. Næsten alle familier har sår, fysiske eller psykiske efter de forfærdelige og fornedrende år.

I en landsby bor pigen Vroni, seks år gammel - uønsket som frugten af et tilfældigt forhold, der har tvunget faderen til at blive sammen med moderen. Morfaderen er landsbyens borgmester, bager og slagter. Han har stor magt, også over sin svage datter og Vronis far, der i bogen blot omtales som "han".

Krigen har givet ham en "splint" i hovedet, og den virker som en troldsplint, så intet eller ingen kan gøre ham tilfreds. Især går hans afmægtige vrede ud over den uønskede ældste datter, som han jævnligt gennembanker. Ingen i familien hjælper hende, og overgrebene tales der ikke om.

Vroni længes efter skønhed og kærlighed, men må altid stjæle sig til de gode oplevelser. Hun nyder at høre sin krøbling-ven Pierre spille Mozart på klaver, men hans familie er for anderledes og tvinges væk fra landsbyen. En stor, rar "bjørn" af en russisk krigsfange, Ivan hjælper hende - og han må også rejse. Da faderen i sin vrede næsten slår Vroni ihjel, sendes han også væk, men familien må jo følge med - til en ussel by, hvor han nu bliver knejpevært.

Også på dette snavsede og poesiforladte sted finder Vroni en sjæleven, en nisseagtig by-eneboer, som underviser hende i dejlige og nyttige ting. Skolegang er en umulighed, når hun altid skal stå til rådighed som hjælp i knejpen og ved pasning af den sølle lillesøster.

Igen ændres Vronis liv brat - nu til en slags ro og lykke,  indtil "han" dukker op igen det nye sted og atter piner kone og døtre med sin smerte og vrede. Men Vroni er blevet ældre, 13 år, og endelig finder hun styrken til et voldsomt og pinefuldt opgør med faderen.

Det er jo en gruelig historie! At man overhovedet kan holde ud at læse den skyldes, at det uskyldige barn Vroni har et stærkt sind og kan overleve psykisk på det smukke og poetiske i f.eks. himlen, floden, blomsterne. Det meget stærke element af eventyr giver handlingen store udsving mellem fred og fare, og heltindens hjælpere er konsekvent fremstillet som eventyrskikkelser – dværg/krøbling, kæmpe, nisse, alfer, dyr.

Om man vil læse denne bog med glæde er nok i høj grad et temperamentsspørgsmål – men hvorfor ikke prøve?  

Oversat af Claes Kastholm Hansen. Hovedland, 2002. 125 sider. Kr. 178,-