Anmeldelse
Under samme måne
- Log ind for at skrive kommentarer
Gribende autentisk roman om kærligheden mellem en kvindelig tysk flygtning og en mand, der er medlem af det tyske mindretal i Sønderborg.
’Under Samme måne’ er en meget vellykket historie, som fokuserer på et interessant tema mellem dansk og tysk, som ikke er beskrevet så mange steder.
Erika bor sammen med sin bror og sine forældre i Königsberg (Kaliningrad), men da russerne nærmer sig byen, beslutter de sig til at flygte mod vest sammen med millioner af andre. Da der ikke er plads til flere flygtninge i Nordtyskland, bliver de sendt videre til Danmark. Faderen må blive i Königsberg, hvor han skal være med til at forsvare byen, og broderen bliver også tilbageholdt, han skal være med til kampen mod russerne i Berlin.
Efter en meget dramatisk flugt, ender Erika og moderen i Sønderborg, hvor de først bor på en skole, men senere bliver de som så mange andre indkvarteret privat, og de kommer til at bo hos en mand, som er overbevist nazist og medlem af det store tyske mindretal i byen.
Carl er en ung mand, som også tilhører det tyske mindretal, og han og Erika forelsker sig i hinanden, og selv om Carl bliver opfordret til at melde sig til tysk krigstjeneste, bliver han i Danmark. I modsætning til mange andre i det tyske mindretal er han godt klar over, at Tyskland er på vej til at tabe krigen.
Efter Tysklands nederlag , bliver de tyske flygtninge flyttet til interneringslejre, og Erika og hende mor ender i Oksbøl, hvor de opholder sig i tre år, og afstanden mellem Erika og Carl bliver større og større. Både Erika og Carl stifter familie i henholdsvis Danmark og Tyskland, men deres kærlighed til hinanden glemmer de ikke.
Ud over Erika og Carl møder vi mange andre lokale, nogle er medlemmer af modstandsbevægelen, der er piger, som er kærester med tyske soldater, og en der arbejder for Gestapo, og de mange problemer mellem det tyske mindretal og det danske mindretal er en del af hverdagen – noget som Erika slet ikke kan forstå.
Historien om Erika og Carl er autentisk. Karsten Skov mødte Erika og Carl i 2016, og deres historie inspirerede ham til romanen. Jeg blev fanget ind i romanens univers fra første side. Karsten Skov er en god formidler, han har godt greb om sproget, som flyder af sted med mange gode dialoger. Personerne virker meget ægte, og jeg slugte hans beskrivelse af flugten, af al usikkerheden om hvor de vil ende og livet i Sønderborg i en hverdag, som er præget af uoverensstemmelser mellem de danske og tysksindede.
Brugernes anmeldelser