Ulykkestegnet

Bogen appellerer til alle med interesse i Ruslands historie og til dem, der kan lide at læse bøger om bønders vilkår under strenge forhold.

Vasilij Bykovs bog ’Ulykkestegnet’ foregår under 2. verdenskrig i Hviderusland. Hovedpersonerne i bogen er det ældre ægtepar Petrok og Stepanida. De er fattige bønder, som bor på et nedslidt landbrug. Under krigen bliver gården besat af tyske soldater, og ægteparret oplever på nært hold det nazistiske styres brutale fremfærd. Tyskerne betragter de to gamle som undermennesker, der blot skal parere ordre. Nazisterne udviser ingen forståelse og respekt for bøndernes ringe kår og høje alder.

De fattige hovedpersoners livsgrundlag er gårdens få dyr og en lille køkkenhave. Efterhånden som tyskerne spiser dyrene og nedtramper køkkenhaven, forsvinder ægteparrets håb. For hvad skal de leve af, når tyskerne engang er væk?

Petrok optræder underdanigt overfor tyskerne i håbet om at mindske deres brutalitet, mens Stepanida demonstrerer sin uvilje ved små moddemonstrationer i hverdagen. Stepanidas trodsighed får det anstrengte forhold til tyskerne til at eskalere med korporlig afstraffelse til følge.

En dag forlader soldaterne gården uden varsel, og i stedet overtager de lokale hipoer styringen med gården. Hipoerne er hviderussere, som er blevet håndlangerne for det tyske rige.

Både Petrok og Stepanida oplever hipoernes indtog som værre end tyskernes. Hipoerne er lokale folk, som de har kendt gennem hele deres liv. Nu står de pludselig på fjendens side, og det virker helt uforståeligt for de jævne bønder.

Vasil Bykov gengiver handlingsforløbene i bogen fra begge de to hovedpersoners synsvinkel. Petrok og Stepanida tolker situationerne på hver deres måde. Petrok er tilfreds med, at tingene er som de plejer, og håber blot på at komme igennem tilværelsen så let som muligt. Stepanida er den ærgerrige type, som holder hovedet højt og kæmper for at bevare sin stolthed. Kontrasten mellem de to ægtefæller og deres forskellige personligheder giver bogen en god spændvidde.

I et langt tilbageblik skildres tvangskollektiviseringen af landet efter første verdenskrig. Kommuniststyret har dekreteret, at alle bør melde sig under kollektivets faner og dermed opgive sit eget gods til fordel for fællesskabet. Det diktatoriske styre sætter hårdt ind over for dem, der modsætter sig. Disse personer bliver kriminaliseret og fratages både status og ejendom.

’Ulykkestegnet’ er en beretning om, hvordan almindelige mennesker kommer i klemme, når diktatoriske systemer tager magten. Bogen er velskrevet med sans for de detaljer, som får hovedpersonerne og deres armod til at stå tydeligt frem for læseren. Bykov formår at skildre de 2 hovedpersoner, så man får sympati for dem, og læseren sidder til det sidste og håber, at ægteparrets håbløse situation forbedres.

’Ulykkestegnet’ fungerer både som historisk roman og som almindelig spændingsroman. Den viser et stykke af det russiske folks historie på en tid, hvor landet var ved at finde sig selv under sovjetstyret. En tid, hvor de politiske omvæltninger ofte havde skæbnesvanger betydning for det almindelige menneske nederst i samfundets hierarki.

Bogen appellerer til alle med interesse i Ruslands historie og til dem, der kan lide at læse bøger om bønders vilkår under strenge forhold.

På dansk ved Jan Hansen. Sputnik, 1988. 345 sider