Tyve

Stor nøgleroman om Norge i 1960’erne, om begavede unge mænd og kvinder, men også om de udfordringer livet bringer.

Vi befinder os i Norge i 1960’erne, og hovedpersonen Niels Haa er lige fyldt ”tyve”. Sammen med vennen Zakk tager han på interrail ned gennem Europa, hvor de slår sig sammen med den charmerende engelske Jane. Begge drengene bliver en smule forelskede i den tiltrækkende pige og har også hver sit korte eventyr med hende. Hjemme i Norge venter kæresterne imidlertid, Maria venter på Niels, og Selma venter på Zakk.

Niels og Zakk har det tilfælles, at de ønsker at blive store forfattere/skribenter, og selvtilliden er ikke til at tage fejl af, idet de møder verden med ungdommens store gå-på-mod og følelsen af uovervindelighed. Der skal startes et litterært magasin, og der skal også udgives prosa og artikler.

Livet venter forude for disse ambitiøse unge mænd og deres yndige kærester. Festerne, flirterne og de første seksuelle erfaringer er mange, alt skal afprøves for første gang. Verden er stor og spændende, og de unge mænd føler sig kloge det hele, både på litteraturen, men også politik.

Men hvem af disse unge mænd ender så med at realisere drømmen, og hvem bukker under for ”det borgerlige” liv, med familie og børn?.

’Tyve’ er det man kalder en ”nøgleroman”, altså en roman hvor flere centrale figurer kan genkendes som reelt eksisterende, selv om visse kendetegn er ændret (citat: www.wikipedia.org). Hermed kan man genkende flere store norske navne i persongalleriet, som f.eks. Dag Solstad, samtidig med at hovedpersonen, Niels, selvfølgelig er Esben Haavardsholm selv.

Romanen giver mig mindelser om ’Døde poeters klub’, uden dog på noget tidspunkt at komme op på niveau med denne klassiker. Lighedstrækkene er at finde i kredsen af unge mænd, der alle deler interessen for litteratur og ønsker at blive store skribenter. I ’Tyve’ praktiseres den litterære interesse dog åbenlyst, mens ’Døde poeters klub’ er en hemmelig kreds.

Jeg tror at denne roman er mest interessant for nordmænd, eller for læsere med tilknytning til Norge og deres store litterære personligheder. Desuden vil jeg anbefale den til alle med interesse for generationsromaner, f.eks. læsere der har været begejstrede for Morten Ramslands ’Hundehoved’.