Bog

Tre mænd i sneen

Af (
1955
)

Anmeldelse

Erich Kästner: Tre mænd i sneen

25 aug.10

Forrygende morsom, satirisk, intelligent og i den grad velskrevet forvekslingskomedie fra 1934, der helt fortjent har klassikerstatus i både tysk og international humoristisk litteratur.
Fabrikanten, geheimeråden og mangemillionæren Herr Tobler fra Berlin lader sit firma udskrive en konkurrence, hvor præmierne er et ophold på et fashionabelt hotel i de tyske alper. Topler, der keder sig i sit luksusliv, deltager selv under falsk navn og vinder andenprisen, mens den arbejdsløse Fritz Hagedorn vinder førsteprisen. Tobler tager af sted forklædt som fattigrøven Eduard  Schulze, mens hans tjener Johan under strenge ordrer om fuld diskretion tager med som Skibsreder Kesselhuth. Toblers lamslåede familie ringer til hotellet og siger, at de skal behandle Tobler som den fine, fine mand han jo er. Men hotellet tager fejl og tager den ligeledes luvslidte Hagedorn for at være mangemillionæren, mens Tobler indlogeres på et uopvarmet loftsværelse - og så starter løjerne....
Det er en pragtfuld lille bog! Vid og bid og humor og forviklinger og satire og hele udtrækket, skrevet så man må sig fornøje! Og det gjorde jeg i den grad på alle 152 sider. Det lille smil var overhovedet ikke til trække af mig i de timer, det tog at læse bogen. Tre mænd i sneen bliver en bog, som jeg kommer til at læse med jævne mellemrum resten af mine dagen. En halv time efter jeg var færdig med den, købte jeg den antikvarisk på nettet. Den skal bare være på min reol!

Fra: Bogbrokken

Bogdetaljer

Secondary title
Stjernebøgerne ; 24
Forlag
Vinten
Faustnummer
01327283
ISBN
0
Antal sider
158

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind for at skrive kommentarer