Bog

Til stjernerne

Af (
1998
)

Anmeldelse

Til stjernerne af Anne Strandvad

01 feb.99
Skribent

1. del: Prinsesse Sol springer på en fjern planet ud fra høje klipper og svømmer som en fisk. Sol skal redde planeten, der mangler ilt, men hvordan? En dag reddes Sol fra druknedøden af Luke fra planeten Jorden - måske er Luke planetens redningsmand?

2. del: Sol vågner i Marias krop på et dansk hospital. Maria har været flere måneder i koma efter et fald fra en græsk klippe. Men hvorfor kan Maria ikke lide sin mand? og hvorfor optræder Luke i fjernsynet? kan Maria bringe Sol til Luke, så han kan redde Sols planet?

3. og 4. del: Langsomt afdækkes Marias problemer: barndommen i militærjuntaens Grækenland, flugten, ægteskabet med danske Erling, der også har svære problemer, forholdet til datteren. Og langsomt vender Maria tilbage til et liv som selvstændig kvinde, der kan skelne fantasi fra virkelighed.

Det, læseren i begyndelsen tror er science fiction, udvikler sig hurtigt til et psykologisk drama; så spændende, at det er umuligt at lægge bogen fra sig. Det er fabelagtig godt gjort af Anne Strandvad.

Vindrose, 1998, 360 sider.

BogWeb - 1. februar 1999

Bogdetaljer

Forlag
Vindrose
Faustnummer
22277421
ISBN
9788774565826
Antal sider
360

Brugernes anmeldelser

0 anmeldelser
Log ind for at skrive kommentarer