Til bords med Skagensmalerne

Et kulturhistorisk dokument med gamle fotos og kuriøse detaljer, en kunstbog med smukke gengivelser af malerens værker og en kogebog med både historisk interessante og nutidige opskrifter.

”Jeg kom første gang til Skagen en blæsende, solrig majdag i begyndelsen af 1980erne sammen med en gruppe fugleinteresserede”. Sådan indleder den svenske bibliotekar fra Karlstad sin erindringsbog om det Skagen, som hun elsker, og som hun hele tiden må vende tilbage til. Og hun fortsætter.: ” To af os delte vore lidenskaber ligeligt mellem fugle og kunst.”

Dette bliver hermed en fascinerende og meget personlig beretning om det Skagen, der var engang; et Skagen, der lever videre i dag via de malere og digtere, der færdedes i miljøet.
Der er beretninger om Anna og Michael Ancher, om familien Brøndum, om Søren Krøyer, om borgmesterparret Schwartz. Og ikke mindst om digteren Holger Drachmann.

Lena Sewall omtaler mange ting i sin bog, der ofte er krydret med anekdoter om de kendte mennsker, der i en kortere eller længere periode boede i Skagen. Hun fortæller således om, hvordan H.C.Andersen besøgte Skagen. H.C.Andersen var et vanskeligt gemyt, der krævede mad straks efter den lange og besværlige rejse til byen. Men det kunne ikke lade sig gøre :Fru Brøndum fra gæstgiveriet nedkom med den senere så berømte Anna Ancher – og den store digter måtte vente med sine rødspætter!

En af dem, der ofte bliver citeret i bogen er den finlandssvenske malerinde Hanna Rönnberg. Hun rejste første gang til Skagen i 1931 og gav i sine optegnelser et billede af, hvor besværligt det var at komme til byen, men det var bestemt umagen værd.

Og så er der opskrifterne! Det er i høj grad Kirsten Hüttemeiers skyld, at der er så mange opskrifter i bogen. Lena Sewall skriver: ”Til min store overraskelse fik jeg samtidig at vide, at forfatteren til en af mine favoritkogebøger boede i Skagen og oven i købet var barnebarn af en af Skagenmalerne”. Det blev af afgørende betydning for denne bogs tilblivelse.

Det er en bog, der er skrevet med hjertet. Den har en stor indlevelsesevne i sit stof, researchen er gjort med omhu, og den er fascinerende at læse. Den kan læses som ren oplevelse eller som en kunstbog . Bogen er rigt illustreret, og den har en omfattende litteraturliste, der giver læseren lyst til at gå på opdagelse i det forsvundne Skagen.

Yderligere læsning med bidrag af Lena Sewall:

Skagen – mellem de to have, redigeret af Hans Nielsen,1994
Hasse Schröder. Färöarna mer än fåglar.1993
Og om opskrifter fra Skagen:
Asker Skaarup Bay: Desserter på toppen, 1997


Oversat fra svensk efter ”En bit Skagen” af Carsten Mossing. Gyldendal, 2002. 176 sider